Du har mindst tre vigtige opgaver den næste måned

De næste uger bliver ikke som alle andre. Om en måned, den 18. november, skal vi nemlig tage stilling til, hvem der de næste fire år skal styre alt fra busbilletter til byudvikling i Aarhus.

De sidste uger op til et valg har en særlig stemning, for den enkelte kandidat er i havet af vælgere på jagt efter netop din stemme. Du vil se dem ved indfaldsvejene. Måske får du en pose med frø på Torvet eller en håndværker ved Banegården (hvis det stadig er gangbart bagværk i Aarhus). De er i lygtepælene fra næste lørdag, allerede nu på Strøget, til vælgermøder og heldigvis også i avisen. Måske banker de en dag ligefrem på din dør.

Uanset hvem du møder hvor, så send dem en tanke. Det kan godt være, at partifarven ikke matcher din eller din holdning til mobilitet, grøn omstilling, vuggestuenormeringer eller prisen på busbilletter. Alligevel fortjener hver af de modige aarhusianere, der stiller op til valget, anerkendelse for modet og viljen til at ”tage en” for fællesskabet og dermed sikre en grundsten i vores demokrati. Et blik på verden afslører, at demokratiet ikke er en selvfølge. Det er desværre skræmmende, særligt tydeligt ved dette kommunalvalg.

Forskere frygter, at vi får den laveste valgdeltagelse i 50 år. At vi ender med et A- og B-hold: dem, der stemmer, og dem, der bare må leve med konsekvenserne. Og her er der faktisk en slags dominoeffekt: hvis du stemmer, er chancen større for, at dine børn en dag gør det samme. Det er en demokratisk arv, som børn har fortjent, og vi alle har brug for.

I det nye år venter der politikerne nogle arbejdsvilkår, der ikke er for dem, der kun vil cykle med vinden i ryggen på Skanderborgvej. De nyvalgte kan se frem til møder på mærkelige tidspunkter, bunker af sager, forberedelse, angreb fra politiske modstandere (og ikke mindst partifæller). For ikke at nævne en omgang rabalder på de sociale medier. Noget er fair nok, andet er direkte urimeligt. Og det er faktisk mere, end vi burde være bekendt. Bred ryg, tyk hud påkrævet.

Men der er naturligvis også privilegier ved at sidde i byrådet. Borgmesteren og rådmændene kan ligefrem leve af det, mens de andre indvalgte må leve af muligheden for indflydelse, tæt kontakt med byen, netværk og oplevelser. En side af medaljen, vi burde snakke mere om. For det skal være attraktivt at trække i den demokratiske trøje. Ellers gider ingen, og det samfund er der ingen, der gider.

I løbet af den næste måned har du tre små opgaver:

1: Tag godt imod kandidaterne – uanset hvor og hvem der står foran dig. De har allerede vist langt mere mod, end hvad det kræver at skrive et surt opslag på Facebook. 2: Sæt dit kryds den 18. november. 3: Tilgiv, hvis denne klumme lyder lidt moraliserende. Det er bare fordi, det faktisk er ret vigtigt. Ikke et sted langt væk – men lige her i Aarhus.