Fredag fik jeg at vide, Henrik var død. »Den var ventet – ikke mindst af ham selv«

Det var med stor sorg, jeg i fredags modtog beskeden om Henrik Nordbeks død. På grund af hans sygdom var den ventet, ikke mindst af ham selv – men det gør ikke sorgen og savnet mindre. Henrik var virkelig et stort menneske.

Det er kun godt halvandet år siden, vi mistede Henriks hustru, Bente. Det var et hårdt slag for Henrik og resten af familien, deres to drenge Christian og Andreas og deres ægtefæller samt for de børnebørn, derfor Henrik var et lyspunkt i en ellers mørk tid. Han brugte så meget tid som muligt sammen med dem, og elskede hvert minut.

Henrik var på mange måder min modsætning. Han var akademiker og underviser på Viden Djurs, hvor han underviste i historie og også forfattede flere bøger om Viden Djurs’ historie. Men hvor vi var forskellige, som ufaglært havnearbejder og universitetsuddannet historiker, så sang vi med på den samme melodi og de samme arbejdersange, når talen faldt på politik.

Henrik var, sammen med sin Bente, socialdemokrat og en helt central del af min valgkamp i flere omgange. Han spurgte altid interesseret ind til den parlamentariske situation og elskede at høre om de små politiske spil mellem partierne i Folketinget.

Når det gjaldt den politiske analyse, var Henrik altid præcis og knivskarp. Med hans baggrund som historiker kunne han som få andre sætte tidens aktuelle politiske strømninger ind i en historisk kontekst og satte ofte sine partikolleger skakmat med en præcis kommentar. Han kunne sine sager. Han var aldrig nedladende og belærende, men kunne med enkelte sætninger sætte tingene i perspektiv, så det blev klart, hvorfor hans analyse var den rigtige. Den egenskab nød jeg godt af i mit samarbejde og mine drøftelser med ham.

I forhold til partiet stod Henrik gerne i anden række. Han havde ikke noget behov for at skilte med sin indsats, men at han bidrog markant til partiets og min kampagne, skal man ikke være et sekund i tvivl om.

Henrik blev en god og fortrolig ven, som altid var lyttende og bakkede op. Jeg vil i taknemmelighed savne Henrik og hans begavede medspil og sender mange varme tanker til familien.

Æret være Henrik Nordbeks minde.