Minirundkørsler: Trafikale mareridt eller nødvendige knudepunkter?

I Syddjurs har der været en del debat om de nyligt opførte minirundkørsler i Kolind og Hyllested.

Borgerne har udtrykt bekymring over, hvorvidt disse rundkørsler lever op til de krav, der skal sikre en effektiv og sikker trafikafvikling, når de er så små, at en velvoksen Long John har svært ved at holde snuden i sporet.

Minirundkørslerne er udset til at være små trafikale knudepunkter, der styrer bilerne som skakbrikker på et bræt, hvor hver bevægelse er nøje planlagt for at undgå kaos, men det oplever borgerne ikke.

Jens Peter Langballe Sørensen, leder af trafik og anlæg i Syddjurs Kommune, er ikke overraskende uenig.

Han forklarer her om baggrunden for beslutningen om at anlægge minirundkørslerne og de fordele, de medfører.

Forskellige typer af rundkørsler

Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at der findes flere typer af rundkørsler, som hver især har deres specifikke anvendelsesområder.

Minirundkørsler er mindre versioner af de klassiske rundkørsler og er ofte placeret i boligområder, hvor hastigheden er lavere.

Turborundkørsler er designet til at lede trafikken mere effektivt i områder med høj trafikmængde ved hjælp af vejmarkeringer, der forhindrer uønskede vognbaneskift.

Multisporrundkørsler har flere spor og kræver særlig opmærksomhed på vognbanevalg og placering.

Minirundkørsler udbredt løsning

Minirundkørsler er ikke kun noget, som er udtænkt i Syddjurs Kommune.

Der er faktisk tale om en udbredt løsning, som Vejdirektoratet har udarbejdet retningslinjer for.

»De findes mange steder i Danmark, og i Syddjurs har vi tidligere anlagt to på Langkær i Ugelbølle. På baggrund af de positive erfaringer herfra har vi i 2025 anlagt to nye minirundkørsler i Kolind og Hyllested,« forklarer Jens Peter Langballe Sørensen.

»Minirundkørsler etableres kun i byområder, hvor hastighedsgrænsen er 50 km/t eller lavere, og hvor trafikken er under 5.000 biler i døgnet. De har typisk en diameter på 13–22 meter. I Kolind og Hyllested er de anlagt med en diameter på 14 meter og en overkørbar midterø på 5,5 meter,« forklarer lederen af trafik og anlæg.

Kræver tilvænning

Jens Peter Langballe Sørensen bemærker, at minirundkørsler som ved al ny trafikregulering kræver tilvænning.

De er indrettet sådan, at større køretøjer som lastbiler, busser, autocampere og biler med campingvogn kører delvist hen over midterøen, da de ikke kan komme rundt alene i cirkulationsarealet.

»Midterøen er derfor gjort overkørbar af hensyn til disse trafikarter. Almindelige bilister og cyklister skal derimod benytte minirundkørslen som en traditionel rundkørsel og overholde vigepligten.«

»Der skiltes med den runde blå tavle med pile hele vejen rundt (symbol for minirundkørsel) samt med pile på asfalten. Ved minirundkørslen i Hyllested mangler der endnu et nyt slidlag, og afstribningen bliver udført efterfølgende,« tilføjer Jens Peter Langballe Sørensen.

Hastighed på Dråbyvej

Der er også borgere, som har spurgt til hastigheden på Dråbyvej.

Strækningen mellem Ebeltoft og Dråby har indtil for nylig været byzone med en hastighedsgrænse på 50 km/t.

»Vi har modtaget en række henvendelser fra borgere om for høje hastigheder på strækningen. Det er blevet bekræftet gennem målinger, og vi har vurderet, at den daværende skiltning ikke var tilstrækkelig,« siger Jens Peter Langballe Sørensen.

»Med politiets godkendelse har vi derfor ophævet byzonen ved Ebeltoft og Dråby og i stedet indført en lokal hastighedsbegrænsning på 50 km/t på strækningen. Den tilladte hastighed er dermed ikke ændret.«

»Når der skiltes med en lokal hastighedsbegrænsning uden for byzone, skal skiltningen gentages med maksimalt 800 meters mellemrum (og efter betydende sideveje). Dermed mindes bilisterne jævnligt om hastighedsgrænsen. Erfaringen er, at det nedsætter hastigheden og forbedrer trafiksikkerheden,« forklarer Jens Peter Langballe Sørensen.

Brug trafikgrupperne

Jens Peter Langballe Sørensen henleder opmærksomheden på de lokale trafikgrupper, som er udvalg under de enkelte distriktsråd.

Hver trafikgruppe er tilknyttet medarbejdere fra trafik og mobilitet, og de mødes løbende for at drøfte lokale udfordringer. Det kan være forslag til forbedringer eller særlige problemer, som bemærkes lokalt.

»Vi har et positivt samarbejde, hvor vi tager fat på de lokale udfordringer, der bliver rejst. Derfor vil jeg opfordre til at tage kontakt til sin lokale trafikgruppe via distriktsrådet, hvis man ønsker at drøfte trafikale forhold i lokalområdet,« siger Jens Peter Langballe Sørensen.