Tirsdag kan du oplade din bil helt gratis ved Mega Syd i Viby
Få sponsoreret 20 minutters strøm. Og en dessert.
Flere skal melde sig som bloddonorer i Danmark.
Derfor forsøger blandt andre bloddonorerne i Aarhus at skaffe nye tapningsmuligheder – på en lettere utraditionel vis.
Det skriver Bloddonorerne Aarhus/København i en pressemeddelelse.
Ideen er, at de el-bilister, der alligevel holder pause, mens bilen tankes op, skal bruge tiden fornuftigt.
»Målet er at få flere til at melde sig som donorer – direkte ved ladestanderen,« lyder det.
Derfor vil der tirsdag 7. oktober være fyldt med bloddonorernes frivillige ved ladestanderen på Mega Syd i Viby.
»Vi ved, at det er svært for mange at finde tid til at donere blod midt i et travlt arbejds- og familieliv. Derfor er vi virkelig glade for et koncept som dette, hvor man sætter fokus på, hvordan man kan kombinere det praktiske med det livsnødvendige,« siger Benjamin Harritslev Christensen, formand for bloddonorerne Aarhus.
Der vil desuden være mulighed for en yderligere screening, så det er muligt at få taget den indledende blodprøve direkte på stedet.
Vælger du at tage mod tilbuddet om en snak med de frivillige, så sponsorerer Audi din strøm – i 20 minutter. Og en lille dessert til at få blodsukkeret stabiliseret.