Mindeord: Lotte efterlod sig en note, der understregede hendes tilgang til livet
En nysgerrig journalist, en positiv ildsjæl med sine meningers mod. Sådan var Lotte Hemmer-Hansen. Nu er hun død, 79 år gammel.
Da Lotte Hemmer-Hansen stille sov ind den 18. september 2025, 79 år gammel, efterlod hun noter og sedler på sit spisebord. Hun skrev altid små huskesedler til sig selv. På den ene af dem stod der ikke meget, kun ét navn.
Hun elskede at skrive. Dagbøger, lange håndskrevne breve, mails, sms’er og ikke mindst artikler i Århus Stiftstidende, hvor hun arbejdede i en årrække som journalist og dækkede alt fra modeshows, boligindretning, Livet i Byen, byrådsmøder, havetips og til sidst navnesiderne. Fælles for alle historier, med Lotte Hemmer-Hansen som afsender, var, at mennesker var centrum. Hun var nysgerrig, interesseret og konstruktiv.
De mange private håndskrevne noter var hendes måde at holde styr på tanker, ideer og nye potentielle aftaler. Lotte tog initiativ. Hun inviterede og arrangerede. Hun var aktiv i lokalområdet i Risskov, hvor hun boede det meste af sit liv og blandt andet engagerede sig i Strandskolen, VRI Gymnastik og en vinterbadeklub fra stranden, der var åben for alle.
De sociale aktiviteter måtte gerne være uformelle og bryde med sociale normer og koder. Hun havde klare holdninger og sine meningers mod. Da hun blev gift med Lars Pedersen i 1969 tog hun ikke sin mands efternavn, som andre ellers gjorde på den tid.
”Jeg kan bedre lide mit eget efternavn, så hvorfor skulle jeg dog skifte?,” lød svaret.
Hendes hjerne tog sjældent pauser, og derfor var kalenderen også fyldt op med aktiviteter. Der skulle gerne være noget fysisk bevægelse, leg eller spil forbundet med at mødes: Tennis, cykle, bade, vandre, golf eller den faste morgengymnastikrutine på La Santa Sport på Lanzarote, som hun elskede at besøge med sine børn, svigerbørn og 10 børnebørn.
Hjemme i Aarhus var der også fart på. Hun fik tegnet en haveplan af Søren Ryge, den berømte havemand, men den blev aldrig ført ud i livet. Der var andre ting, der var sjovere end at fjerne skvalderkål.
Var der slet ingen pauser? Jo. Flere gange om året tog hun til Løkken i Nordjylland i familiesommerhuset, Komma, der, som navnet antyder, var en kærkommen lejlighed til at trække vejret ekstra dybt.
Lotte var syg med Alzheimer i de sidste år, og det påvirkede hende naturligvis. Energien og overblikket var ikke det samme som før, men det satte ikke en stopper for ønsket om at leve et socialt liv.
Tilbage til den efterladte note på bordet. Der stod navnet på hendes nye nabo på Fortegårdens Plejecenter. Hende skulle hun huske navnet på, fordi hun gerne ville lære hende at kende. Det nåede hun ikke, men hun nåede rigtig meget andet.