Idrætsforkæmper melder om alarmerende tilstand, »der gør ondt« og sender klart budskab

Det er et dystert billede, Danmarks Idrætsforbund (DIF) i en ny undersøgelse tegner af idrættens vilkår i Aarhus Kommune.

Ud af 93 medvirkende kommuner roder Aarhus Kommune rundt helt nede i bunden, når det gælder de faciliteter, kommunen tilbyder de lokale idrætsforeningers medlemmer og de penge, kommunen investerer i idrætten.

Der er fire overordnede temaer i analysen, frivillige, medlemmer, økonomi og faciliteter, og når det gælder faciliteter, ligger Aarhus Kommune nummer sjok som nummer 93. I forhold til økonomi ligger kommunen på næstsidstepladsen, nummer 92.

Ifølge bestyrelsesformand for Idrætssamvirket Aarhus, Jens Bundgaard, viser analysen entydigt, at Aarhus Kommune har prioriteret idrætten alt for lavt og i alt for lang tid.

»Jeg synes, det er meget alarmerende, og det vil jeg gerne sende et klart signal om. Når vi kigger på frivillige og medlemmer, ser vi, at vi faktisk har et energisk foreningsliv i Aarhus Kommune. Det, der virkelig gør ondt, er, at vi har så ringe prioritering af foreningslivet og understøtter idrætten så lidt, som vi gør,« siger han og fortsætter:

»Vi er med afstand den kommune, der bruger færrest kroner på drift af eksisterende faciliteter og på nye faciliteter sammenlignet med de kommuner, vi normalt sammenligner os med.«

Situationen kan have store konsekvenser for aarhusianerne, lyder det.

»Hvis man kigger på det i helikopterperspektiv, er idrætten og foreningslivet en sammenhængskraft i samfundet, og det taler direkte ind i det trivsels- og ensomhedsproblem, der også er et stort aktuelt emne i den offentlige debat. Det er også vores individuelle fysiske bevægelsesniveau, der er på spil, og det er vigtigt, at får brugt kroppen aktivt,« siger Jens Bundgaard.

»Fedt, at det også er sundt«

Mellem 3000 og 4000 aarhusianere står på venteliste i de lokale idrætsforeninger, men ikke alle aarhusianere har tålmodighed til ventelister, og det kan resultere i, at de helt lader være med at dyrke noget, oplyser Jens Bundgaard. For ham er sundhed et plus ved idræt, men ikke det væsentligste.

»Idræt er interessebåret, og det at have et interessefællesskab i sit liv, under jeg alle aarhusianere. Det behøver ikke være sport, det kan fx også være kor eller politik, men idrætten tilbyder langt de fleste interessefællesskaber. Jeg betragter sundhed som en sidegevinst ved idræt, for jeg betragter de sociale gevinster højest, og så er det fedt, at det også er sundt.«

Det er et overset problem, at mange idrætsforeninger ikke har mulighed for at lave nye tilbud i lokalområdet, lyder det fra Jens Bundgaard.

»Vi er en stor by, der har mange forskellige strømninger i forskellige idrætsaktiviteter, og dem skal vi være opmærksomme på. Hvem havde fx set, at padel ville blive så stor en aktivitet for 10 år siden? Sporten har etableret sig og desværre på et ret bekosteligt marked uden om foreningerne, og derfor har padel ikke det helt store inklusionspotentiale,« siger Jens Bundgaard.

Spirende optimisme

Op mod 150.000 aarhusianere er del af foreningslivet i Aarhus Kommune, og det er vigtigt, at politikerne taler om idrætslivet mellem kommunalvalgene og ikke kun op til. Ifølge Jens Bundgaard lader det til, at byrådet over en kam har forstået vigtigheden af, at Aarhus Kommune skal blive bedre til at understøtte foreningernes mulighed for at tilbyde fællesskaber til aarhusianerne.

»I det her kalenderår har et enigt byråd besluttet at afsætte 165 millioner kroner, og det giver en optimisme og en forhåbning om, at der i den kommende byrådsperiode vil komme flere tilbud. Vi ønsker inderligt, at det nye byråd følger op og styrker den ambition, som det eksisterende byråd afleverer depechen med,« siger han.

Det er fjerde gang (tidligere 2013, 2017 og 2021), at DIF har undersøgt idrættens rammer og vilkår i landets kommuner. I år endte Skive Kommune, som kommunen også gjorde i 2013 og 2021, øverst på listen, mens Vesthimmerland og Herning blev henholdsvis nummer to og tre.