Mads har set venner dø på voldsom vis og forsøgt at tage sit eget liv. Men da sønnen fyldte fire år tog han en vigtig beslutning

Med 90 km i timen drejede han bilen væk fra vejen ind i et træ. Ambulancefolkene troede i første omgang, at han havde fået et krampeanfald.

»Jeg vil ikke leve mere,« skreg Mads Kjær Krabat en eftermiddag i august 2013.

Han havde forsøgt at tage sit eget liv. Han blev indlagt på det gamle amtssygehus i Aarhus.

Mads Kjær Krabat er veteran og kunstner. Han har haft en turbulent fortid, hvor han ad flere omgange har haft et misbrug. Det begyndte, da han var 16 år gammel. Senere kom han ud i misbrug igen, da han udviklede PTSD efter at have været udsendt til Afghanistan.

I dag er han far til fire og går under kunstnernavnet Krabat. I weekenden var han aktuel med sin fjerde kunstudstilling i Vejle.

Psykisk og fysisk smerte

Efter selvmordsforsøget var Mads Kjær Krabat ind og ud af misbrug i en del år. Han har kæmpet med mange tanker, som har været svære at lukke ude.

Han opdagede, at fysisk smerte kunne være en flugtvej. Derfor er han blevet tatoveret en del steder på kroppen - også i hovedet.

»Jeg har fået mange tatoveringer og har ligget i stolen i utal af timer. Når jeg oplever den fysiske smerte, er det med til at stoppe alle de tanker, der fylder i mit hoved,« siger han.

Under de timelange tatoveringssessioner har han måttet holde pause for at kaste op undervejs. Han er alligevel fortsat for at dulme den psykiske smerte, som i mange år har belastet ham.

Veteranen har traumatiserende oplevelser, som har fyldt også før udsendelsen til Afghanistan. Som 16-årig blev han uvenner med sin stedfar, hvilket fik ham til at springe ud af husets vindue på førstesalen i Tilst.

»Jeg flygtede hjem til min moster, hvor jeg i en periode boede på hendes altan. Her begyndte jeg at ryge og sælge hash,« siger han.

Han blev sendt på produktionsskole, men også til en snak med en misbrugskonsulent.

»Jeg var virkelig på afveje. Jeg havde ikke et fast hjem. Jeg røg hash og festede en del i hverdagene. Så vi blev enige om, at det ville være godt for mig at komme i militæret,« siger han.

Han nåede kun at være i militæret i tre dage, før han var tæt på at blive smidt ud. En bytur triggede ham, fordi han blev uvenner med en anden værnepligtig. På kasernen hentede han en kniv og stillede sig klar til at overfalde den anden soldat. Men vagterne nåede at gribe ind.

»Jeg var sikker på, at jeg ville blive smidt ud. Men de gav mig en sidste chance. Jeg lovede at lade være med at gå i byen og fokusere på min træning.«

Da bomberne sprang

Mads Kjær Krabat var flittig i sin tid i militæret. Han trænede hårdt og fokuseret, for han vidste godt, at der ikke var plads til at fejle.

»Jeg endte med at få topkarakterer i værnepligten. Jeg blev udtaget til at være en af dem, som skulle til Afghanistan,« siger han.

Det tog et år og to måneder, før han stod i det krigshærgede land og søgte efter vejsidebomber. 28. februar 2009 fik han en smagsprøve på, hvor farligt jobbet kunne være. Der sprang en bombe under bilen, der gjorde, at han slog hovedet hårdt op i taget og slog sit haleben kraftigt.

»Jeg blev fløjet ind til tjek, hvor jeg fik klippet tøjet af. Så stak de to fingre op i røven på mig for at tjekke, om musklen var intakt. Jeg gik fra, at jeg lige havde søgt efter vejsidebomber til, at jeg lå side om side med fjender på hospitalet,« siger veteranen.

Han tog hjem på ferie, hvor han nåede at sige farvel til en soldaterkollega, der lå i koma på hospitalet i Skejby. Da han sagde farvel, besluttede han sig for at tage tilbage og kæmpe videre.

Fire måneder senere kørte Mads Kjær Krabat på asfaltvej, og pludselig lød der et kæmpe brag. En bombe var sprunget tæt på hans kollegaer. Han forsøgte at få fat på sine kollegaer over radioen, men der var intet svar.

»Vi kunne regne ud, at den var helt gal. Bilen var også krøllet helt sammen, og de var døde« siger Mads om den voldsomme hændelse og fortsætter:

»Fordi jeg selv lige havde været tæt på at blive sprunget i luften, var der noget i mig, der forsvandt.«

Misbrug er skiftet ud med maling

De traumatiserende oplevelser i Afghanistan fik Mads Kjær Krabat til at udvikle PTSD. Han beskriver årene efter Afghanistan som kaotiske. Det hele handlede om at sælge stoffer og feste, da han kom hjem.

Han røg ind og ud af psykiatrisk afdeling i Aarhus. Efter seks år med en kaotisk livsstil kom han kravlende hen over dørtrinnet til sin ekskærestes lejlighed, som var gået fra ham et par gange. Han ønskede hende tilbage og lovede at stoppe. Men det var svært. Han faldt i flere gange. Først et år senere stoppede misbruget for alvor.

»Det var først på min søns fireårs fødselsdag, at jeg for sidste gang faldt i.«

Han stillede sig selv spørgsmålet:

Hvis jeg ikke kunne bruge alkohol og stoffer til at stoppe mit tankemylder, hvad skulle jeg så gøre?

»Jeg begyndte at male for at få mine uforløste og traumatiserede hændelser ud af mine tanker. Jeg maler vildt. Det fungerer som en form for terapi, og derfor har jeg valgt at leve af det i dag,« siger han.

Mads Kjær Krabat er et langt bedre sted i sit liv i dag. Udover at være kunstner og gøre klar til sin fjerde kunstudstilling i Galleri Fusion i Vejle, er han ved at etablere en veteranlandsby ved Egå. Udover det har han indgået et samarbejde med virksomheden Victory Essentials og Danmarks Idrætsforbund, hvor han har designet tre T-shirts. Overskuddet fra salget går til soldaterprojektet Safe Zone-træning.

Han er far til fire børn. I dag bor han sammen med dem og kæresten på Djursland. I hans hjemby Aarhus har han sit atelier, hvor al kunsten bliver lavet.

Selvom han har udviklet sig meget, understreger han, at der er lang vej endnu. I mange år forsømte han sin familie, men dem vil han kæmpe langt for i fremtiden.

»Mine drenge skal aldrig frygte, at jeg svigter dem igen. Det er det vigtigste for mig lige nu. At være der for dem,« siger han.