Så mange danskerne arbejder sort for kontanter – statskassen mister milliarder

Omkring 300.000 danskere i alderen 18–74 år – det svarer til syv procent af gruppen – arbejder hvert år sort mod kontant betaling.

Det viser det største forskningsstudie nogensinde af sort arbejde i Danmark.

Denne form for sort arbejde koster staten 5,7 milliarder i tabte skatteindtægter årligt.

Når man medregner andre former for sort arbejde, for eksempel vennetjenester, er det noget som hver femte dansker udfører, og så ender det samlede tab for statskassen på omkring 13,7 milliarder kroner om året.

Det skriver Rockwool Fonden i en pressemeddelelse.

Rockwool Fondenhar spurgt 16.500 danskere om deres forhold til sort arbejde, hvilket gør undersøgelsen til den mest omfattende afdækning af området nogensinde.

Sort arbejde er arbejde, hvor både køber og sælger af arbejdet er enige om, at der ikke betales skat eller moms af værdien af arbejdet.

Konklusionen er blandt andet, at syv procent af danskerne i alderen 18-74 år årligt arbejder sort og får kontant betaling for det. Det svarer til cirka 300.000 personer.

»Det er bemærkelsesværdigt, at vi gennem mange år har set en forholdsvis stabil andel af danskerne, der arbejder sort og får penge for det. En forklaring kan være, at det er svært for skattemyndighederne at indsamle oplysninger på området,« siger Peer Ebbesen Skov, seniorforsker ved Rockwool Fonden og hovedarkitekten bag undersøgelsen.

Det er især mænd, der udfører sort arbejde og får kontant betaling. Det gælder næsten hver 10. mand, mens det kun gælder 4,5 procent af kvinderne. Kontant betalt sort arbejde giver i gennemsnit cirka 45.600 kroner om året i hånden til dem, der udfører det.

Går glip af 5,7 milliarder

Hvis det kontant betalt sorte arbejde blev opgivet til Skatteforvaltningen, ville de offentlige kasser blive tilført 5,7 milliarder kroner i ekstra i skattebetaling, viser undersøgelsen.

Indregner man alle former for sort arbejde, gør hver femte det.

Sort arbejde findes i flere afskygninger. Undersøgelsen viser, at 11,8 procent af danskerne laver sort arbejde som vennetjenester, hvor man hjælper hinanden med praktiske opgaver uden kontant betaling. I alt har hver femte dansker udført mindst én eller flere typer sort arbejde i løbet af et år.

Indregner man alle former for sort arbejde i tabet for de offentlige kasser, stiger tabet fra de 5,7 milliarder kroner, som skyldes det kontant betalte sorte arbejde, til 13,7 milliarder kroner årligt.

»Betaling for sort arbejde kan antage forskellige former, men de fleste forbinder det nok med kontant betaling uden om skattesystemet. Den kontante afregning og sparede skat kan måske give et plus i privatøkonomien – men samlet set koster det statskassen milliarder,« siger Peer Ebbesen Skov.

Mest på landet, mindst i byerne

Sort arbejde i alle afskygninger, det vil sige også det, der bliver betragtet som vennetjenester, er mest udbredt i landkommuner og områder med lav befolkningstæthed. For eksempel var Lemvig og Vesthimmerlands Kommune blandt de kommuner, hvor relativt flest – cirka 30 procent – arbejdede sort i løbet af et år.

Det overordnede mønster er dog klart: Sort arbejde er mere udbredt i Vest- og Nordjylland samt på Syd- og Vestsjælland, mens det er mindre udbredt i de større bykommuner som København, Aarhus og Odense.