Fem gode råd: Sådan forbereder du dig på kriser sammen med naboerne
Kriser som fx strømsvigt eller stormflod er nemmere at klare, hvis man kender sine naboer og på forhånd har talt om, hvordan man kan hjælpe hinanden. Få fem gode råd til, hvad du kan gøre sammen med naboerne her.
Ida Marie WingeVidencentret Bolius
Et godt naboskab kan gøre en forskel, hvis der opstår en uforudset situation. Nina Blom Andersen, der forsker i risiko- og katastrofehåndtering på Københavns Professionshøjskole, giver her fem gode råd til, hvordan man kan forberede sig på kriser sammen med naboerne.
- Tag snakken. Bare det at have talt lidt uformelt om, at I gerne vil hjælpe hinanden, kan gøre det nemmere at række ud, hvis der opstår noget uforudset.
- Find ud af, hvad I kan sammen, og hvor I er sårbare. Spørg jer selv, hvilke ressourcer og sårbarheder, der er i jeres lokalområde. Hvis I fx bor i små lejligheder eller huse med minimal plads til at opbevare vand og konserves, kan det være, at I kan bruge et fælleshus eller en kælder til opbevaring.
- Tænk over, hvordan I deler informationer. Skal der fx være et hold, der går en runde, hvis forsyningen svigter? Eller er der en tavle, I kan hænge informationer på? Tal også om, hvordan I kan holde øje med, om der er naboer, som har brug for ekstra hjælp.
- Overvej om noget kan bruges til flere formål. Den fælles gasgrill fra sommerfesten kan i en krisesituation bruges til at koge vand og lave mad. En regnvandstønde, der til daglig er blomstervand, kan levere vand til håndvask og toiletskyl, hvis forsyningen svigter.
- Få de nye vaner ind i faste rutiner. Når hverdagen ruller, kan man komme til at glemme at få vedligeholdt planen. Brug sommerfesten eller arbejdsdagen til at fylde frisk drikkevand på vandlageret og tjekke, at batterier og nødstrøm fungerer.