Statsministerens efterkommere er blandt de største jordbesiddere i kommunen

I Syddjurs Kommune er der mennesker, der sidder på en betydelig del af den.

Disse jordejere har ikke kun økonomisk magt, men også indflydelse på byudvikling, lokalplaner og meget mere, som former fremtiden for kommunen.

Din Avis Syddjurs har, med data fra Gravercentret – Danmarks center for undersøgende journalistik, lavet en opgørelse over de største jordejere i kommunen. Gravercentret har med projektet »Hvem ejer Danmark?« kortlagt ejerforholdene i hele landet og analyseret data fra 2,6 millioner ejendomme.

Tallene i det følgende skal ses i sammenhæng med, at Syddjurs Kommune har et samlet areal på 69.670 hektar.

Estrups efterkommere

Som nummer et og fire på listen finder man ikke overraskende to efterkommere af en tidligere statsminister. Dengang titulerede man landets politiske førstemand, konsejlspræsident.

Det er selvfølgelig Jacob Brønnum Scavenius Estrup (1825-1913), der er tale om. Han var medlem af Folketinget i 1854-55 og igen fra 1864, hvor han blev indvalgt i Landstinget.

Med udgangspunkt i sine godser Kongsdal på Sjælland og Skaføgård på Djursland tilhørte han gruppen af nationale godsejere, der kæmpede for et Landsting sammensat efter størrelsen af ejendommenes hartkorn. Allerede i 1865 blev han 40 år gammel indenrigsminister i ministeriet Frijs, hvis leder, C.E. Frijs, ejede Jyllands største herregård, Frijsenborg.

Det driftige godsejerministerium gennemførte i skyggen af nederlaget i den Anden Slesvigske Krig i 1864 en lang række moderne love under det nationale motto »hvad udad tabes, skal indad vindes«. Jernbaner, vejanlæg, havne og kommunalt selvstyre blev fremmet i slutningen af 1860’erne.

Den 11. juni 1875 dannede Estrup sit berømte ministerium, hvis fremmeste mål syntes at være at bekæmpe flertalsstyret repræsenteret af Venstre-bøndernes krav om folketingsparlamentarisme. Det skete via såkaldte provisoriske (foreløbige) finanslove fra 1877 og 1885. De var kulminationerne på besværlige forhandlinger om finanslovene mellem Folketinget og Landstinget.

I den 20 år lange forfatningsstrid med udspring i diskussionen om Københavns befæstning ledede Estrup landet med næsten diktatorisk magt indtil 1894. Estrup var så at sige Danmarks sidste politisk magtfulde godsejer, før bønder og andet godtfolk tog over ved det såkaldte systemskifte i 1901. Han døde på Skaføgård i 1913 på et tidspunkt, hvor den uomgængelige demokratiseringsproces, han havde bekæmpet hele sit liv, vandt frem, og den gamle verden for altid brød sammen året efter med Første Verdenskrigs udbrud.

I dag ejer femte generation af Estrup-familien, Skaføgård, hofjægermester Jacob Christen Estrup (årgang 1971).

Jacob Christen Estrup er den største jordbesidder i Syddjurs Kommune, målt i kroner, med en samlet værdi af ejendomme på 117.581.000 kroner og et areal på 9.990.305 kvadratmeter, hvilket svarer til 999 hektar fordelt på 10 ejendomme.

Fætter nummer fire

En anden Estrup, godsejer Frederik Emil Valdemar Estrup (årgang 1977), Fjeld Skovgods, indtager fjerdepladsen på rangstigen. Han er fætter til Jacob Christen Estrup, og som denne udnævnt til hofjægermester.

Frederiks far, Wilhelm Estrup, og Jacobs far, Hector Estrup, mangeårig professor i nationaløkonomi ved Københavns Universitet, var brødre. Skovgodset Fjeld blev etableret i 1855-1862 af Jacob Brønnum Scavenius Estrup.

Som en del af erhvervelsen af området omkring Klemstrup og Rosenborg blev Fjeld adskilt fra Skaføgård i 1907, og det nuværende hus, der stadig eksisterer på godset, blev bygget. Da J.B.S. Estrups søn Adam Estrup døde i 1934, blev Fjeld overtaget af Niels Rudolph Estrup, som blev efterfulgt af sin søn Vilhelm Estrup.

Frederik Emil Valdemar Estrup ejer ejendomme med en samlet værdi af 42.399.500 kroner. Disse i alt 13 ejendomme har et samlet areal på 5.197.006 kvadratmeter svarende til knap 520 hektar.

Skramsø Skovdistrikt

Djursland har tre større skovområder med Skramsø Plantage på 1.400 hektar mod syd som det største skovområde. Derfor er det ikke overraskende, at nummer to på listen over de største jordbesiddere i Syddjurs er skovejer Knud Fabricius (årgang 1939), Skramsø Skovdistrikt.

Knud Fabricius ejer ejendommen Skramsømølle og er indehaver af et samlet areal på 6.261.614 kvadratmeter, hvilket svarer til 626 hektar med en samlet værdi af 30.500.000 kroner. Karrieren i erhvervslivet begyndte for over 50 år siden. Virksomheden blev alene stiftet af Knud Fabricius, og han har som eneste ejer dermed også fået det fulde ansvar i virksomheden.

Knud Fabricius var i perioden 2002 til 2010 formand for Nordlige Jyllands Skovkreds.

Smukke Vedø

Vedø er en historisk herregård, som har haft en række prominente ejere gennem tiden. Fra 1957 til 2009 var gården ejet af Anna og Julius Grand Pedersen. Parret er i dag nået til skelsår og alder og bor i Ryomgård.

I 2009 solgte Anna og Julius Grand Pedersen, sammen med øvrige senere tilkøbte gårde og jord, til deres søn Niels Arve Pedersen.

Niels Arve Pedersen (årgang 1961) ejer også Haustedgård og tidligere Koustruplund.

De to generationers gårde har siden 1994 været drevet sammen i et driftsfællesskab, der nu hedder Vedø Agro og er resultatet af strategiske sammenlægninger af flere gårde. Hovedsædet er på Vedø, suppleret af Haustedgård nær Sivested. Markarealet er spredt over Koed, Sivested, Kolindsund og Allelev.

Niels Arve Pedersen er nummer tre på listen over de største jordbesiddere i Syddjurs. Vedø har en imponerende hovedbygning fra 1918, designet af arkitekten Anton Rosen. Den kan beundres fra Sivestedvej. Hovedbygningen har en sydfløj, der er opført i traditionel dansk bindingsværk, og passer sammen med de to andre fløje, der er omkring 300 år gamle.

Vedø har en lang historie, der går tilbage til 1500-tallet, hvor den første kendte ejer var Anders Christensen Sandberg. Gården har haft flere fornemme ejere, herunder rigsråderne Frederik Reedtz og hans søn Jørgen Reedtz, samt oberstløjtnant Palle Kragh Hoff til Ryomgaard.

I 1872 blev Kolindsund udtørret, og Vedø fik tillagt 120 tdr. land sundjord, som senere blev solgt fra i begyndelsen af 1930’erne. Gården blev opkøbt af aktieselskabet Kolindsund, som senere solgte den igen i 1884. Henning Møller, kaldet »Munkemølleren«, købte gården og solgte et større areal fra til et konsortium, der udstykkede 22 husmandsbrug, hvilket resulterede i landsbyen Sundby.

Vedø havde også en stor og driftig vandmølle, som ophørte driften i 1956. Efter »Munkemølleren« havde gården en omtumlet tilværelse med skiftende ejere, indtil den blev købt af Anna og Julius Grand Pedersen i 1957. De fik sat skik på den.

Niels Arve Pedersen ejer ejendomme med en samlet værdi af 105.701.000 kroner. Disse ejendomme har et samlet areal på 5.728.785 kvadratmeter svarende til næsten 573 hektar. Han ejer i alt 12 ejendomme.

Kommunen og Naturstyrelsen

En række offentlige institutioner med Naturstyrelsen og Syddjurs Kommune i spidsen stikker også næsen frem i opgørelsen. Her er en oversigt over, hvad de nævnte offentlige institutioner ejer i Syddjurs Kommune:

Naturstyrelsen Værdi: 268.350.001 kroner Areal: 2.691 hektar. Antal ejendomme: 21

Syddjurs Kommune Værdi: 1.284.381.805 kroner Areal: 1.334 hektar. Antal ejendomme: 833

Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser Værdi: 31.054.575 kroner Areal: 468 hektar. Antal ejendomme: 14

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Værdi: 16.320.000 kroner Areal: 75,5 hektar. Antal ejendomme: 3