Hun sagde sit lærerjob op – nu hjælper hun børn, der ikke tør gå i skole
Efter 25 år i skoleverdenen har Camilla Bangsgaard Stoustrup startet eget konsulenthus, der skal styrke indsatsen mod angst og skolevægring.
Gennem flere år har Camilla Bangsgaard Stoustrup arbejdet professionelt med børn og unge med angst som lærer på både folkeskoler og efterskoler.
Tidligere på året tog hun springet, sagde sit job op og blev selvstændig med Konsulenthuset Bangsgaard, som hun lancerede 1. oktober. Her vil hun hjælpe flere børn, familier, lærere og skoler med angst og skolevægring – et emne, der fylder meget i medierne lige nu, ikke mindst på grund af DR’s dokumentarserie Skolens tabte børn.
Problemet har dog i årevis været en udfordring for landets kommuner. Stigningen i antallet af børn, der ikke vil i skole, er svær at vende.
51-årige Camilla Bangsgaard Stoustrup, Ebeltoft, tror ikke, hun kan løse det hele med et fingerknips, men hun ved, hun kan bidrage med viden, stor erfaring og redskaber, der kan styrke indsatsen omkring børn med trivselsproblemer.
Hun har mere end 25 års erfaring med undervisning, inklusion og udvikling af forebyggende indsatser inden for angst, skolevægring og trivsel, er uddannet lærer og certificeret Cool Kids-angstvejleder og har efteruddannelse i ledelse og design.
I sin nye virksomhed arbejder hun blandt andet med efteruddannelse af lærere, pædagoger og skoleledere på tværs af landets skoler, gymnasier og højskoler – og tilbyder angstvejledning til børn, unge og familier.
»Mit arbejde fokuserer på at fremme mental sundhed og forebygge angst og skolevægring,« fortæller hun.
»Siden jeg som nyuddannet lærer mødte et barn med skolevægring første gang, har jeg brugt meget energi på at finde ud af, hvorfor flere og flere børn ikke kan komme i skole.«
Ifølge hende skyldes skolevægring blandt meget andet også angst.
»Angst er ofte en belastningsreaktion eller en reaktion på nogle krav elle rammer, som barnet ikke kan imødegå. Der kan være mange grunde til, at det er svært at være i skolen, men når barnet slet ikke kan komme afsted, så er det blandt meget andet pga. angst. Får man styr på angsten, kan man hjælpe eleven med at komme i skole igen trin for trin. Men både forældre og skole skal vide, hvordan man hjælper barnet – ellers risikerer man, trods gode intentioner, at skyde forbi skiven.«
Hun understreger, at skolens rammer også kan spille ind, men at løsningen også ligger i forældrenes håndtering af angsten.
Et andet fokus i hendes konsulentarbejde er digital dannelse.
»Børns angst og trivselsproblemer hænger også tæt sammen med den øgede brug af skærme og sociale medier,« siger hun.
Hun oplever, at mange timers skærmtid har svækket børn og unges evne til at begå sig i den virkelige verden. Basale sociale kompetencer bliver ikke længere øvet naturligt, og det skaber usikkerhed og angst.
»Før skærmene lærte børn livsduelighed ved at lege, bruge kroppen og opdage, at de havde noget at byde på. Den erfaring får man ikke bag en skærm. Jeg har oplevet elever, der fik angstanfald over simple opgaver, fordi de tvivlede på, om de kunne klare dem.«
Undersøgelser og forskning på området viser, ifølge Stoustrup, at jo mere skærmtid, desto dårligere trives unge – og angstkurven følger desværre den udvikling.
Forældrenes adfærd
Gennem sin lærergerning har Camilla Bangsgaard Stoustrup erfaret, at der i skoleverdenen mangler efteruddannelse og viden om angst, og det har været hendes motivation for at starte virksomheden.
»Der er for mange skoler og lærere, der griber lidt i blinde, når de møder familier, som ikke kan få deres barn i skole. Engang var der et stort ønske om, at alle skoler skulle have en angstvejleder, men det blev aldrig til noget. Det kunne ellers have forebygget mange langvarige forløb, hvor elever sidder hjemme i årevis.«
»Hvis man behandler angsten, hjælper man barnet og kan arbejde med skolevægringen. Det er som udgangspunkt angsten, der gør, at barnet ikke kan komme afsted – uanset bagvedliggende eventuelle diagnoser og andre faktorer, der spiller ind.«
Hun mener, at hun kan rykke mest ved at efteruddanne lærere og fagfolk, men at en stor del af den afgørende indsats skal ske i hjemmet.
»Det er nogle gange forældrene, der skal ændre adfærd. De fleste ved ikke bedre og ender med at gøre deres børn en bjørnetjeneste i bedste mening, for alle forældre ønsker det bedste for deres barn. Det er vigtigt at understrege. Men, man bliver nødt til at gøre det, børnene er bange for – der er ingen vej udenom. Men, det skal naturligvis foregå med viden om, hvad der ligger bag frygten og fraværet«
Hun påpeger, at der selvfølgelig findes svære angsttilfælde og diagnoser, som kræver specialiseret hjælp eller medicin, og at alt for mange med svære diagnoser er fejlanbragt på de almindelige folkeskoler i inklusionens navn, som ifølge hende i virkeligheden er et kneb for at spare penge.
Det er ikke de børn, hun taler om her, selvom de også har glæde af samme hjælp. Det ved hun fra sine år som specialunderviser.
Hendes fokus er især på de mange børn, der kan hjælpes med den rette støtte og viden.
»De fleste af dem kan komme tilbage i skole, hvis forældrene får den rette hjælp til at lære metoderne til at hjælpe barnet ud af angsten. De skal bl.a kunne skelne mellem, hvornår de hjælper barnet – og hvornår de hjælper angsten.«
Med Konsulenthuset Bangsgaard håber Camilla Bangsgaard Stoustrup at skabe mere viden, tryghed og handlekraft hos både forældre og fagfolk.
For som hun siger: »Når vi forstår angsten, kan vi for alvor begynde at hjælpe.«