En magisk aften ved storstensgravene når mørket falder på

Når mørket falder på allehelgensaften lørdag 1. november, vækkes det ældgamle kulturlandskab til live i et poetisk møde mellem kunst, arkæologi og lyd.

Museum Østjylland, Teater Fluks og Teater Seachange inviterer til AlleSjæles aften ved de 5.000 år gamle storstensgrave i Tustrup mellem Fjellerup og Vivild.

Fejring af liv og død

Her kan publikum opleve en fejring af overgangene mellem liv og død, hvor fortidens ritualer og nutidens mennesker mødes i et fælles rum.

Arrangementet begynder med velkomst kl. 16, hvorefter publikum træder ind i aftenens stemning. Teater Fluks og Teater Seachange fører publikum ud på en iscenesat vandring i landskabet omkring storstensgravene.

Kunstnerisk vandring

Undervejs vil publikum opleve live-oplevelser med lyd, musik, dans og sceniske tableauer – en levende fortolkning af landskabet, gravmonumenterne og de mennesker, der engang byggede dem.

Bål og fortællinger

Efter vandringen samles deltagerne omkring bålet, hvor de kan smage på en vegetarisk stenaldergryde og høre nye fortællinger om forbindelserne mellem gravmonumenterne og den forestillingsverden, de var en del af.

Forskningleder Lutz Klassen fra Museum Østjylland vil dele ud af sin store viden om den yngre stenalders ritualer og symbolik.

Aftenen afrundes med musik og en fælles afslutning, hvor lyset, mørket og stilheden får lov til at mødes.

Kunstnerisk museumsformidling

»Tustrup er et magisk sted. Når vi arbejder kunstnerisk her, handler det både om at skabe ud fra arkæologisk viden og fakta og også om at fortolke videre på forhistorien og alt det, vi ikke ved. Vores arbejde med lyd og performance bliver en måde at forbinde mennesker på tværs af tid,« fortæller Barbara Simonsen, kunstnerisk leder, Teater Seachange.

AlleSjæles aften er en del af projektet AlleSjæle, hvor Museum Østjylland, Teater Fluks og Teater Seachange sammen undersøger nye måder at formidle kulturhistorien på gennem kunstneriske og sanselige greb - og mere specifikt i Tustrup ved Stendysserne.

Udviklingssamarbejde

Projektet er en del af et længerevarende udviklingssamarbejde ’Følelser, viden og oplevelser – Udvikling af kunstnerisk museumsformidling’ i samarbejde med Mønsted Kalkgruber, Sea War Museum, Museum Østjylland, Teater Fluks og Teater Seachange støttet af Region Midtjyllands kulturudviklingsmidler og Den Jyske Kunstfond.

»Som museum ønsker vi at åbne for nye måder at opleve og forstå kulturarven på. Samarbejdet med Teater Fluks og Teater Seachange giver os mulighed for at forene faglig viden med kunstnerisk fortolkning og skabe et nærværende møde mellem publikum, stedet og historien,« siger Tina Bjerregaard, museumsinspektør ved Museum Østjylland.

Tustrup Gravplads

Man kan opleve stenalderens gravmonumenter og kultiske handlinger på Tustrup gravplads.

I nutidens landskab ligger de fleste synlige fortidsminder som adskilte enkeltelementer fra en for længst svunden tid. På Tustrup gravplads findes en hel samling af typiske gravmonumenter fra stenalderens første bondekultur - den såkaldte Tragtbægerkultur - fra omkring 3.200 f.Kr.

Det er et af de bedst besøgte steder i lokalområdet og et af de flotteste monumenter i Danmark.

Gravpladsens elementer

På gravpladsen ligger der, med kun ca. 100 m indbyrdes afstand, de to stendysser og en af Danmarks største jættestuer omkring et centralanlæg - det såkaldte kulthus.

Dysserne og jættestuen har i kraft af deres synlighed været kendte siden opførelsen, men det var først gennem omfattende udgravninger i 1954-57, at detaljeret viden om det enkelte anlæg og sammenhængen med det indtil da ukendte kulthus blev klarlagt.

Kulthuset

Det 5 x 5,5 m store kulthus med åben nordøst-gavl formodentlig været centrum for gravpladsens aktiviteter. Med sine stensatte kassemure og store sten langs bagvæggen samt manglende ildsted minder husets byggestil langt mere om storstensgravene end Tragtbægerkulturens træbyggede beboelseshuse.

Huset tolkes derfor som et slags tempel, hvor f.eks. de afdøde har været placeret mens gravene blev bygget, og hvorom de kultiske handlinger har været centreret.

Jættestuen

Sydvest for kulthuset ligger den store jættestue, som med sit 3 x 10 m store gravkammer er blandt de største i Danmark.

Jættestuerne er stenalderfolkets største gravform. Den er opført som en fællesgrav og blev som regel benyttet gentagne gange af såvel Tragtbægerkulturen som senere kulturer.

Til gravkammeret fører en 6 m lang kammergang. Oprindeligt var gangen taglagt med store sten ligesom i gravkammeret.

Det er imponerende store sten, som er anvendt til opførelsen, og af de flotte storstensgrave ved Tustrup repræsenterer især jættestuen en enorm arbejdsindsats samt en tankevækkende investering af både materialer og arbejdskraft.

Stendysserne

De to andre storstensgrave ved Tustrup er begge stendysser med mangekantede - såkaldt polygonale - gravkamre.

Dysserne regnes traditionelt som forgængere for den store jættestue, men keramikfundene ved udgravningerne af gravene var af samme karakter som i både kulthuset og jættestuen, hvorfor gravene i al fald har været i brug på samme tid.

Den meget flotte runddysse sydøst for kulthuset er uden kammergang. Åbningen til kammeret er her blot et mellemrum mellem to af kammerets fem bæresten.

Kilde: fortidsmindeguide.dk