Hurtigt udsolgt: Aarhusiansk publikumsfavorit er klar med endnu en koncert
På under én måned blev Zar Paulos koncert i Aarhus til foråret udsolgt.
Efter et år med udsolgte shows, store festivalscener og massiv opbakning fra fans over hele landet er det tydeligt, at efterspørgslen på bandets intense liveoplevelser kun vokser.
Det skriver DTD Concerts i en pressemeddelelse.
I september kunne det aarhusianske band Zar Paulo løfte sløret for deres hidtil største koncerter i Aarhus Congress Center og K. B. Hallen i København.
Billetterne flyver afsted i København, mens billetterne i Aarhus blev revet væk på under en måned. De mange aarhusianere, som ikke nåede at sikre sig en billet, får derfor en chance, når bandet giver en ekstrakoncert i Aarhus Congress Center.
De mange aarhusianerne, som ikke nåede at få billet, får derfor endnu en chance 11. april 2026.
Billetsalget starter mandag 20. oktober klokken 10.