Knud fylder 90 - en livslang rejse i den nære lokalhistorie

Knud Jensen, Ebdrup, fylder 90 år den 17. oktober.

Sammen med tidligere lærer og viceskoleleder på Kolind Skole, Bent Møller Pedersen, har han con amore skrevet flere bøger og været aktiv i stiftelsen af Midtdjurs Lokalhistoriske Forening.

Duoen fortjener om nogen at blive tituleret Kolind & Omegns lokalhistorikere.

Knud Jensen er en mand, der har levet et liv fyldt med historie.

Fra hans tidlige dage som bydreng i Kolind til hans mange år som typograf har han altid haft en dyb kærlighed til lokalhistorien. Hans fortællinger er som tidsmaskiner, der tager os med tilbage til en tid, hvor livet var anderledes, men alligevel fyldt med de samme menneskelige oplevelser og følelser.

Knud har en evne til at gøre fortiden levende, og hans historier er en skat for dem, der ønsker at forstå deres rødder.

Skolegang og konfirmation

Efter syv års skolegang i Gl. Kolind sluttede Knud Jensen i 1949, og konfirmationen ventede.

Han gik til forberedelse ved sognepræst Jens Yde, som var præget af den grundtvigske retning. Konfirmationen foregik i foråret 1950, og på det tidspunkt havde Knud ikke gjort sig store forestillinger om sin fremtid.

Han havde hjulpet lidt til derhjemme på husmandsstedet i Bugtrup og arbejdet hos frisør Seemann på Torvet i Kolind.

Her hjalp han med at feje, vaske og tørre servietter samt vaske hår på kunderne inden klipning. Han tjente lidt penge, som han brugte på bøger, og husker især fredag aften i salonen, hvor unge mænd fra landet kom for at blive barberet og fortælle historier.

Arbejde ved bogtrykkeriet

Efter et års tid hos frisøren fandt Knud ud af, at det ikke var hans fremtid, og han blev arbejdsløs.

Han hjalp igen lidt til derhjemme, men en fremtid som landmand kom ikke på tale.

Heldigvis søgte Kolind Bogtrykkeri en bydreng, og Knud fik jobbet.

Bogtrykkeriet var ejet af Aage Kjær Andersen og lå i samme bygning som Kolind Boghandel, ejet af Aages bror Evald.

Knud gik ud med tryksager og hjalp med forefaldende ting, men mest sad han og rullede numre og nitter til tombola.

Han fik også lov til at se på sættekasserne og lære om tryksager.

Læretid som typograf

I 1951 blev Knud tilbudt en læreplads som typograf. Han blev lidt overrasket, men sagde ja.

Læretiden som sætter varede 4½ år, og Knud kom hurtigt ind i sagerne med Aage som en god læremester.

Alt foregik med løse typer i bly, og ved store mængder tekst fik de maskinsats leveret fra Clemens-trykkeriet i Aarhus.

I 1953 kom Knuds bror Arne i lære i boghandelen, og Knud gik på handelsskolen i Ryomgård. Det blev tre gode år, hvor han fik mange gode kammerater og lærte dansk, regning, bogføring, handelslære og varekundskab.

Fritid og interesser Knuds fritid under læreårene gik mest med at læse, men han kom også meget i biografen på Drasbeks Hotel og til sportsstævner.

En ven fik overtalt Knud og hans brødre til at gå på danseskole, og Knud blev også interesseret i musik og lyttede til radio.

Han tilmeldte sig et brevkursus i engelsk og lærte sproget godt.

I 1952 startede Kolind Håndværker- og Borgerforening en ungdomsklub, og Knud blev formand for bestyrelsen i 1955.

Soldatertid og arbejde

Knud tog eksamen fra handelsskolen i 1954 og begyndte på typografernes fagskole i Aarhus. Hans læretid udløb i november 1955, og han bestod svendeprøven.

Efter session blev Knud udtaget til flyvevåbenet og mødte i Jonstruplejren ved Værløse i 1956.

Soldatertiden var slut i august 1957.

Derefter fik Knud arbejde ved P. S. Johnsen i Grenå, men måtte gå arbejdsløs i to måneder, inden han fik arbejde i Skagen fra april 1958.

Der fik Knud igen brug for Aages hjælp. For at få jobbet i Skagen havde han sagt, at han kunne betjene en Heidelberg vingeautomat, og det var ikke helt rigtigt, så han nåede to dage på trykkeriet i Kolind, hvor Aage lærte ham at bruge maskinen. Det viste sig at være tilstrækkeligt, og Knud arbejdede i Skagen i 37 år.

I 1960 var Knud hjemme på vinterferie. Aage lå syg og kunne ikke arbejde. Han havde lovet flere tryksager færdige inden nytår, så Knud trådte til og på et par dage fik han ryddet ud i ordrebunken.

Tilbage til Kolind

I 1966 solgte Aage Kjær Andersen trykkeriet til Svend Andersen og tog arbejde som håndsætter ved sin bror David på Clemens-trykkeriet i Aarhus.

Allerede i 1968 byggede Svend Andersen nyt trykkeri på Maarupvej.

Aage Kjær Andersen var i 1987 med til at starte pensionistbladet Optimisten, og da Knud flyttede tilbage til Kolind i 1995, varede det ikke længe, inden Aage havde kapret ham som medarbejder, så de kom igen til at arbejde sammen.

Knud holdt forbindelse med Aage indtil hans død i 2011 i en alder af 101 år.

Knud flyttede tilbage til Ebdrup i 1995.

Efter hjemkomsten fra Skagen engagerede han sig dybt i lokalhistorien.

Han blev hurtigt kapret som medarbejder på pensionistbladet Optimisten, hvor han igen kom til at arbejde sammen med Aage Kjær Andersen og var redaktør i årrække frem til 2022.

Knud Jensen har også været en aktiv bidragyder til Din Avis Syddjurs og har delt mange af sine fortællinger og sin viden om lokalhistoriske detaljer.

Han var leder af Midtdjurs Lokalarkiv i en årrække, først i Nimtofte og senere som nabo til biblioteket i Kolind+.

Sideløbende har han skrevet et væld af læseværdige artikler, som findes på Midtdjurs Lokalhistoriske Forenings hjemmeside.

»Pigen med nålen«

Senest tog han fat i denne skriverkarl, da spillefilmen »Pigen med nålen« fik premiere på det store lærred.

Knud Jensen mindede, at »Pigen med nålen«, Dagmar Overby, en af Danmarks mest berygtede seriemordere, havde en mindre kendt forbindelse til flere byer i Jylland. Hun boede således kortvarigt i Skarresø omkring 1909-1910. Hendes far, Søren Julius August Overby, var født i Skarresø, hvilket forklarer hendes ophold der.

Familien levede i stor fattigdom, og Dagmar havde flere søskende. Hun blev senere kendt for at have dræbt mindst ni spædbørn mellem 1913 og 1920. Hendes forbrydelser førte til en af de mest omtalte retssager i dansk historie og resulterede i en dødsdom, som senere blev omstødt til livsvarigt fængsel. Dagmar Overby boede også i Randers og Aarhus, hvilket viser hendes omflakkende tilværelse før hendes forbrydelser blev afsløret.

Det sociale aspekt i Dagmar Overbys historie fyldte meget hos Knud Jensen.

Knud Jensen har på alle måder gjort sit til at give lokalhistorien videre til eftertidens generationer. Altid med en udsøgt forståelse for, at lokalhistorien er skabt af mennesker, som sjældent var født med en guldske i munden.

Kilde: Midtdjurs Lokalhistoriske Arkiv.