Allan er i kæmpechok over ny pris på familie-gravsted: »Det bliver over mit lig«

I et hjørne af Vestre Kirkegård i Aarhus ligger Allan Aslai-Sørensens forældre begravet side om side. En lav, tætklippet hæk omkranser det lille område på seks kvadratmeter.

Jorden er dækket af brune og gule blade fra de omkringliggende træer. Imellem dem skyder buske og en lyserød plante op. Midt i det hele står en mørk granitsten, hvor forældrenes navne er indhugget. Under deres navne er der plads til endnu et.

»Det er planen, at jeg skal ligge dernede i en kiste den dag, jeg dør,« siger han og peger på gravstedet.

En enkel stenbænk står foran det stykke af graven, hvor 76-årige Allan Aslai-Sørensen en dag håber på at blive begravet. Men fremtiden for det 70 år gamle familiegravsted hænger i en tynd tråd efter en for ham chokerende nyhed.

Sidst han fik forlænget gravstedet, var i 2016. Dengang betalte han 5.770 kroner for 10 år.

Men nu koster det 49.400 kroner at forlænge det i 20 år, hvilket betyder, at prisen er steget med 328 procent.

»Det bliver over mit lig at betale så mange penge for det,« siger han.

Martin Højholdt er leder af kirkegårde og krematorium for Vestre og Nordre Kirkegård ved Aarhus Kommune. Han forstår godt Allan Aslai-Sørensen, men forklarer, at kommunen i år fandt ud af, at man tidligere har benyttet en forkert beregningsmodel.

»Hvert fjerde år genberegner vi taksterne. I år blev vi opmærksomme på fra vores økonomiafdeling i Teknik og Miljø, at man simpelthen ikke har brugt den korrekte beregningsmetode for jordleje,« siger Martin Højholdt.

Han understreger, at taksterne skal dække de udgifter, der er på kirkegården.

»Jeg synes jo selv, at det er en voldsom stigning. Det vil jeg da også blive frygtelig ked af eller chokeret over. Der ligger en grundig beregning bag tallet. Det er ikke et beløb, der er grebet ud af det blå.«

Nægter at betale

Allan Aslai-Sørensen kan godt lide at være i god tid. Selvom familiegravstedet først skal fornyes nytårsdag næste år, vil han gerne forlænge det i år.

»Jeg vil gerne forlænge gravstedet nu for mine to sønners skyld, hvis jeg pludselig går bort. De skal ikke stå med den store udgift,« siger han og fortsætter:

»Jeg nægter at betale den høje pris. Jeg finder det under al kritik, at det er blevet så dyrt.«

Allan Aslai-Sørensen ønsker ikke at blive brændt. Han vil begraves. Men sandsynligheden for, at det sker, er ikke stor, efter prisen er godt fire gange så dyr, som sidst han forlængede gravstedet.

»Det er spild af penge at betale så meget for et gravsted. Så ser jeg hellere, at mine sønner bruger pengene på noget andet,« siger Allan Aslai-Sørensen oprevet.

Når prisen er steget så meget, ser han lige så godt, at gravstedet bliver nedlagt.

Leder af kirkegårde og krematorium, Martin Højholdt, fortæller, at kvadratmeterprisen for jordleje er den samme for alle gravsteder, uanset om man vælger en urne eller en kiste.

»Vi kunne godt have været bedre til at kommunikere fejlen ud, men så skulle vi sende breve ud til 6.000 gravsteder. Det valgte vi simpelthen ikke at gøre, fordi vi vurderede, at mange ikke ville forstå om det vedrørte dem eller ej. Det kommer kun dem ved, som fornyer deres gravsted,« siger han og fortsætter:

»Det er en engangsstigning for jordleje. Men som sagt genberegner vi taksterne hvert fjerde år. Inflationen påvirker også taksterne, som skal dække de udgifter, vi har. Udgifterne er f.eks. driften af kirkegården, vedligeholdelse af kapeller og ejendomme, lønninger til ca. 25 årsværk og indkøb af maskiner.«

Lang svartid

Da Allan Aslai-Sørensen fik beskeden, forsøgte han at komme i kontakt med rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K). Det viste sig, at der skulle gå næsten et halvt år, før der kom svar.

»Jeg synes ikke, at det er godt nok, at priserne er blevet så dyre. Jeg har brugt de seneste måneder på at undersøge, om der ikke var nogle knapper, som jeg kunne skrue på for at holde de her priser nede. For jeg er enig med borgeren. Den her proces har taget alt for lang tid,« siger rådmanden til avisen og fortsætter:

»Det viser sig, at der ikke rigtig er noget, jeg kan gøre fra min stol udover at henvende mig til kirkeminister Morten Dahlin (V).«

Hvem har ansvaret for prisstigningerne?

»Det er jo de statslige regler, vi er nødt til at følge. Det er dem, der definerer priserne.«

Hvorfor informerer kommunen ikke borgeren i god nok tid?

»Jeg må bare sige, at vores koordination ikke har været god nok,« siger Nicolaj Bang.

Allan Aslai-Sørensen er glad for, at han henvendte sig i god tid. For nu kan han råbe højt om det. Han er sikker på, at han ikke er den eneste, som er berørt af prisstigningen. Han finder det bekymrende, at det har været så svært at få et forståeligt svar fra kommunen.

»Som tiden er gået, har jeg undret mig. Jeg har altid troet, at vores kommune var veldrevet og demokratisk. Det synes jeg ikke rigtig, at det bærer præg af,« siger han.

»Jeg er skuffet og vred over den måde, jeg er blevet behandlet på. Det er som om, at når man taler om de døde, vil folk ikke forholde sig til det.«

Med et tungt blik kigger Allan Aslai-Sørensen ned på sine forældres gravsted. Måske det er en af de sidste gange, hvis han vælger at få familiegraven nedlagt.

»Jeg har gået og passet det her gravsted i flere år. Det vil betyde meget for mig, hvis jeg kan blive begravet ved siden af mine forældre. Men det har prisstigningen desværre sat en stopper for,« siger han.