Jonas er ordblind, var skoletræt og »helt lost« - nu nyder han livet som iværksætter under palmernes skygge

»Så står man der! Det boglige duede jeg ikke til, sagde mine lærere, og den eneste anden vej, de kunne komme i tanke om, var en fremtid som håndværker. Det var jo bare ikke lige mig.«

Jonas Linneberg fra Skanderborg har været rigtig meget i tvivl, om han skulle dele sin historie, men besluttede sig for at stå frem, fordi den rummer et budskab, der måske kan give håb og inspiration til andre unge i samme situation.

I dag er han 22 år, ser lyst på fremtiden og har gør det godt som iværksætter i en lille startup med kontor oppe under taget på en palæejendom på Strøget i Aarhus, hvor han sammen med en partner hjælper andre med at vækste deres forretning. Alene i sidste måned omsatte firmaet for et pænt sekscifret beløb, og der er råd til en medarbejder på fuld tid.

Helt anderledes så Jonas’ verden ud, da døren til folkeskolen smækkede bag ham.

»Helt lost«

»Jeg stod helt lost efter skolen og anede ikke, hvilken vej jeg skulle gå. Jeg er ordblind, og i folkeskolen havde jeg det virkelig svært. Jeg var konstant bagud fagligt, og efter 8. klasse vurderede mine lærere, at jeg ikke var uddannelsesparat.«

I stedet kom Jonas i praktik forskellige steder, blandt andet hos en tømrermester, og selvom han ikke decideret var ked af det, så var det ikke en fremtid med søm, sav og skruer, han kunne se sig selv i.

»I skolen blev jeg ikke rigtig introduceret til andre veje end de klassiske ungdomsuddannelser eller erhvervsskoler. Så jeg tog på efterskole. Jeg var så heldig at få en af de sidste pladser på en god ordblindeefterskole, og det år gav mig et boost. Jeg mødte andre, der havde det langt sværere end mig – nu var jeg pludselig en af dem, der klarede sig ok.«

Den positive oplevelse gav blod på tanden og året efter søgte Jonas ind på en musikefterskole. Her var det helt andre unge, han mødte.

»De var utroligt ambitiøse i forhold til deres musik. Det var fedt at se, hvor målrettet de arbejdede for at opnå deres mål. For mig gav mødet med dem en ny erkendelse. Jeg fandt ud af, at hvis man virkelig gjorde en indsats, så kunne man også opnå noget. Det havde jeg ikke tænkt så meget over tidligere.«

Efterskoletiden forsvandt, og igen skulle Jonas træffe et valg om sin fremtid. Det faldt på Aarhus HF og VUC, hvor han tilmeldte sig den nye treårige musiklinje.

»Jeg vidste stadig ikke, i hvilken retning jeg ville. Dem, jeg kom i klasse med, var meget ældre end mig, og mange af dem var steder, hvor jeg ikke havde lyst til at ende. Det var ligesom en dead end. Der gad jeg ikke stå om fem år. Det var en øjenåbner.«

En erkendelse af, at det nok var nødvendigt at tage fremtiden mere alvorligt og skabe sin egen vej, begyndte at spire frem i Jonas. Samtidig var han fascineret af de mange online annoncer, der lover, at du kan tjene guld og grønne skove på rekordtid.

»Der er en masse af den slags annoncer som frister på sociale medier. Jeg var skeptisk. Det virkede så urealistisk, men jeg blev alligevel fanget ind.«

Fejlede igen og igen

Jonas forsøgte sig i første omgang med noget online markedsføring og sprang så som 18-årig ud i sit første iværksættereventyr – et tøjfirma, som han drev sammen med et par kammerater.

»Det gik absolut ikke. Vi lavede alle de begynderfejl, man overhovedet kan. Og vigtigst af alt, så var det slet ikke det samme, vi ville. Jeg ville all in, og de ville nok mere have det som en hyggelig hobbyting.«

I stedet gjorde Jonas sin HF færdig – mest for at hans forældre ikke skulle blive alt for bekymrede – og imens begyndte han på egen hånd at prøve iværksætterlivet af.

»Jeg begyndte at dyppe fødderne, kan man vist godt sige,« griner han.

»Tog nogle onlinekurser og sprang så bare ud i det. Jeg prøvede alt muligt af. Da jeg blev student, skulle den have fuld gas. Jeg havde allerede et par restaurantkunder, så jeg gik i gang med at finde næsten alle restauranter i Danmarks på Google Maps og begyndte så at ringe til dem fra en ende af. Jeg ringede til over 1.000 restauranter på halvanden måned. Aldrig nogensinde er jeg blevet skældt så meget ud. De ville overhovedet ikke tale med mig, men det var rigtig gode lærepenge,« forklarer Jonas, der selvom han fejlede igen og igen, aldrig lod sig slå ud.

»I starten jagtede jeg de hurtige løsninger, som mange taler om på sociale medier, men jeg fandt hurtigt ud af, at det sande fundament for succes er hårdt arbejde, tålmodighed og at være vedholdende, selv når det ser allermest sort ud.«

I dag lever Jonas af at være iværksætter, men vejen dertil var ikke et quickfix. Den første tid med startuppen krævede arbejdsuger på 60-70 timer, og der var ikke budget til andet end en minimal månedsløn.

»Pissehårdt arbejde«

Også i dag, understreger han, kræver det hårdt slid og mange timer at have succes som iværksætter, og det kan være svært at have tid til venner og familie. Til gengæld kan arbejdsdagen udspille sig under eksotiske himmelstrøg i palmernes skygge.

»Alt foregår online også kundemøder, og derfor kan vi i princippet arbejde hvor som helst. Vi har blandt andet arbejdet fra Thailand, Spanien og Norge, og i næste måned tager vi til Cape Town. Vi gør det primært for at kunne isolere os og holde fuldt fokus på arbejdet uden at blive afbrudt. Selvfølgelig vil vi også gerne ud og opleve verden.«

»Men det er ikke det, det skal handle om,« understreger Jonas.

»Jeg fortæller min historie, fordi der er så mange unge i dag, der er megapressede og står, som jeg stod efter skolen og ikke aner, i hvilken retning de skal gå. Jeg vil gerne fortælle dem, at de ikke behøver gå den klassiske vej. De kan skabe deres egen vej. Frihed som selvstændig iværksætter er faktisk en mulighed,« konstaterer han.

»Det kræver pissehårdt arbejde, ihærdighed, masser af timer og mange fravalg – og det tager lang tid! Det er dømt til at mislykkes, hvis du tror, du bliver millionær efter tre måneder. Det kræver tid, og du skal blive ved og ved og ved. Så skal det også nok komme.«