Rosenholm Festival: Solid succes, der også geares til fremtiden

Omsætningsrekord, et rekordstort musikbudget, sunde investeringer og et overskud til uddeling.

Formanden Lars Hjortshøj Jacobsens beretning var ren optur ved generalforsamlingen 22. oktober i Rosenholm Festival.

Der var da også genvalg til hele bestyrelsen.

Han afsluttede med at rette en tak til alle de frivillige, gæsterne samt sponsorer.

»Kun med den treenighed lykkes festivalen år efter år.«

Rosenholm Festival uddeler to gange om året midler til kultur og musik i lokalområdet. Næste ansøgningsfrist er 1. november.

Omsætning på 2,4 mio.

Dette års omsætning lå på cirka 2,4 mio. kroner. Det er omkring 10 procent højere end i 2024.

Der er som bekendt gratis adgang til festivalen.

Størstedelen af omsætningen kommer fra baren, men der er også kæmpestor opbakning fra sponsorer, fortæller Lars Hjortshøj Jacobsen.

De 80-90 sponsorer yder tilsammen mellem 350.000 og 400.000 kroner årligt.

De seneste år er der sket en stigning, så omsætningen i årene efter corona mere eller mindre er fordoblet.

Det skyldes dels, at folk har trængt til at komme ud igen efter corona, mener Lars Hjortshøj Jacobsen, men også at der er kommet ny energi og nye initiativer ind i festivalen.

»Den gamle bestyrelse gjorde det supergodt, men med nye folk kommer der nye initiativer, og de gør tingene på en ny måde.«

De store musiknavne kommer tidligere

Da Lars Hjortshøj Jacobsen selv kom til for et par år siden, var der allerede lavet ændringer, så de store musiknavne ikke først kom ud på aftenen, men omkring spisetid. Så kommer folk tidligere, og det giver større omsætning i baren.

»Vi lever jo af salg i baren. Hver time betyder meget, når vi omsætter for i gennemsnit 70.000-80.000 i timen.«

Der er også blevet lavet flere bar-meter, så folk bedre kan komme til at handle ind, og der er kommet et større udvalg.

Programmet er desuden blevet lagt, så der er et flow hele dagen igennem.

»Det skal være attraktivt både for børnefamilier, familier, unge og alle andre lige fra om formiddagen klokken halv ti-ti til vi lukker klokken tre om natten.«

Stigende honorarer

I takt med at kunstnerne tjener mindre og mindre på at udgive musik på streamingtjenester etc., skal de tjene på at være ude og optræde. Det mærkes på stigende honorarer, specielt på nye bands, hvor honoraret ligger på 200.000-300.000 kroner, fortæller Lars Hjortshøj Jacobsen. De ældre navne kan fås for omkring 100.000.

»Det er der jo ikke noget at sige til - de unge har jo ikke udgivet så meget og er ikke så etablerede som de ældre bands.«

Stigende honorarer bliver dog ikke at mærke på næste års festival. Her udvides åbningstiden på scenerne med et lidt større antal kunstnere i forhold til i år.

»Det er en prioritering fra vores side. Vi vil gerne have så meget musik som muligt på pladsen.«

Fra leje til eje

Lars Hjortshøj Jacobsen oplyser, at festivalen investerer i udvikling og robusthed ved til stadighed at konvertere fra leje til eje.

»Det er helt fornuftigt købmandskab. En lejeomkostning er en driftsomkostning, så vi bruger en del ressourcer på at konvertere lejeudgifter over i eje.«

Festivalen har eksempelvis indkøbt telt og gulv til kolonihaven, og cocktailbaren skulle kunne være betalt hjem i løbet af to år.

Der er også investeret i logistik som større lastbil-hængere etc. til opbevaring og transport, hvilket samtidig gavner de frivillige ved at de skal køre færre læs.

I år forsøgte man sig med et ’Ungeren-område’ uden alkohol.

»Det investerede vi jo også penge i, og det kommer til at være her i fremtiden. Det koster at prøve ting af. Men det er jo også med til at forny os.«