Fortsæt til indhold

Kranier og knogler spændte ben for kommunen

Over 50 menneskeskeletter er gravet op i Aarhus midtby. Skeletterne skal undersøges nærmere og skal bruges til at blive klogere på aarhusianernes fortid.

Samfund

På lang afstand ligner det, at der er vejarbejde. Men når man træder ind bag afspærringen, skyldes det udgravningen af mange menneskeskeletter.

Mandag 27. oktober var arkæologer fra Moesgaard i fuld sving med skovle og pensler. Bag det grå hegn midt på Sankt Olufs Gade i Aarhus midtby arbejdede arkæologer på højtryk.

I august ville kommunen etablere skraldecontainere og anlægge fjernvarme. Men det blev hurtigt udskudt.

»Vi vidste godt, at der lå en gravplads her, men vi havde ikke regnet med at her skulle graves. Vi var hurtige til at tage fat i kommunen og så fik vi heldigvis mulighed for at undersøge området, hvor affaldscontainerne skal sættes ned,« siger Mads Ravn, der er leder af Afdeling for Lokal kulturarv på Moesgaard.

Ifølge museumsloven skal man lave en forundersøgelse for at se, om der er en kulturhistorisk værdi. Forundersøgelsen bekræftede værdien, og 6. oktober begyndte arkæologerne at grave ved Sankt Olufs Gade.

Udgravningen i midtbyen var dyb, og de fleste skeletter var kørt mod Moesgaard for at blive undersøgt. Men rundt i udgravningen stak der stadig en rygsøjle ud af siden, børnelig og et kranie samt underkæben fra et voksenskelet.

Udgravningen har næsten taget en måned. Foto: Emma Dalum

»Vi satser på, at vi snart er i bund. Nu har vi omkring 60 skeletter,« siger Mads Ravn og fortsætter:

»Vi tror, at vi når ned i 1100-tallet, hvor vi mener, at kirken og gravpladsen er grundlagt. Vi er lidt spændte på, om vi kan koble det op på vikingetiden også, som jo bare ligger nogle få stenkast her fra.«

Han understreger, at det er særligt interessant og se, hvordan gravpladsen forbinder sig med andre kirker i Aarhus.

Kan give bedre forståelse

»Skeletter er på mange måder guld for arkæologer, fordi man kan få så meget viden ud om enkelte personer. Vi forsøger at forstå de mennesker, som levede dengang,« siger Mads Ravn.

Fundet af skeletterne kan sige noget om de første aarhusianeres liv, sygdomme og tro.

Mads Ravn kan blandt andet fortælle, at mennesker, der levede dengang, ofte kun blev omkring 40-50 år gamle. Børnedødeligheden var omkring 50 procent, og flere kvinder døde, fordi fødslen nemt kunne gå galt.

Mads Ravn er leder af Afdelingen for Lokal kulturarv på Moesgaard. Foto: Emma Dalum

»Vi er glade for udgravningen, fordi vi får et ekstra datasæt til at få analyseret den aarhusianske befolkning. Nu er videnskaben kommet så langt, at der er nye muligheder for at få besvaret spørgsmål, som vi ikke kunne besvare for bare ti år siden,« siger Mads Ravn. .

Skeletterne skal nu undersøges på Moesgaard. Her skal der blandt andet laves kulstofsprøver, så de mere præcist kan dateres.