Kjeld på 80 år holder stand: Venter stadig på rengøring efter 12 uger

»HALLO SKANDERBORG – ER I DER?«

Et spørgsmål, vi i Skanderborg normalt forbinder med koncerter på Smukfest, råbt fra scenekanten udover en festivalplads fyldt med feststemte gæster. Livskvalitet og glæde i højeste gear.

Den her historie handler ikke om fest i bøgeskoven. Den handler om, hvordan det er at blive gammel og opdage, at det faktisk kræver stor tålmodighed og vedholdenhed, når man er afhængig af andres hjælp, selv når man er visiteret til den.

»Eksisterer Skanderborg Kommune, eller er det kun en telefonsvarer, hvor man kan indtale en besked på, hvor man alligevel aldrig får svar?«

Sådan skrev 80-årige Kjeld Christensen fra Ry i en mail, da han første gang kontaktede os på Din Avis Skanderborg i slutningen af september.

Kjeld var frustreret. Gentagne gange havde han forsøgt at få fat i den kommunale visitation, da samarbejdet med eksterne leverandører af rengøring var gået i hårdknude.

Over en periode på otte uger oplevede han gang på gang kommunen give løfter om, at der ville blive taget hånd om problemet, uden at der skete noget.

Kjelds hustru, Helle, er kronisk syg og sengeliggende. Helle får kommunal hjælp til pleje, og Kjeld selv er ansat af kommunen efter §94 i serviceloven til at tage sig af tøjvask, indkøb og madlavning.

Samarbejde i hårdknude

Parret er visiteret til rengøring hos en privat udbyder. En løsning, der havde fungeret tilfredsstillende, indtil de uden varsel mistede deres sædvanlige rengøringshjælp, og uden forklaring overgik til en anden afdeling i Horsens. Det fungerede ikke for det ældre ægtepar, der derefter besluttede sig for at vælge en ny leverandør af rengøring.

»Da jeg kontaktede dem, var svaret, at de ikke kunne gøre rent i Ry. Så ringede jeg til en kommunal visitator, som sagde, at firmaet skulle gøre rent også i Ry, og at hun ville kontakte dem. Vi kunne regne med, at de kom og gjorde rent hos os,« fortæller Kjeld.

Men der kom ikke nogen for at gøre rent. Så Kjeld ringede igen til visitationen og denne gang var svaret, at sagen skulle op på et møde med alle visitatorerne, og at han ville få besked derefter.

»Men vi fik ingen besked, og da jeg igen ringede var sagen overgået til chefen for visitationen, som ville kontakte os. Men der skete intet.«

Nu forsøgte Kjeld så at ringe til lederen af visitationen.

»Hendes telefon var optaget. En telefonsvarer oplyste, at jeg skulle indtale en besked, og så ville jeg blive kontaktet snarest. Det gjorde jeg så. Samme svar fik jeg igen en og to uger efter.«

Kjeld kontaktede derfor kommunens borgerrådgiver. Han fik lovning på, at borgerrådgiveren ville skrive til visitationen, og at han selv ville få en kopi af mailen. Han fik dog aldrig nogen kopi af mailen.

»Så jeg ringede to gange til borgerrådgiveren for at høre, hvad der skete - begge gange fik jeg lov at indtale en besked på en telefonsvarer.«

Det var på det tidspunkt Kjeld satte sig ned og skrev til Din Avis. Da havde han og Helle været uden rengøringshjælp siden starten af august.

»Vi anede ikke, hvad vi skulle stille op,« understreger han.

Din Avis kontaktede kommunen og kort efter blev Kjeld ringet op af lederen af visitationen, fik en undskyldning og lovning på, at nu skulle der nok ske noget. Kjeld var glad, da vi talte med ham i starten af oktober. Nu var der styr på sagerne, mente han.

12 uger uden rengøring

I sidste weekend fik Din Avis igen en mail fra Kjeld. Han og Helle har stadig ikke fået gjort rent.

»Lederen af visitationen lovede dengang i starten af oktober, at hun ville ringe til os igen mandag eller tirsdag i ugen derefter. Men vi hørte ikke noget, og jeg ringede derfor til hende onsdag og torsdag og lagde besked på hendes telefonsvarer. Da jeg ringede igen fredag, tog hun telefonen og undskyldte igen, at jeg ikke havde hørt fra hende. Men nu skulle hun så på ferie, så der var sat en anden på sagen, men jeg ville få besked lige efter ferien,« forklarer Kjeld.

»Først torsdag efter hendes ferie ringede hun og sagde, at de var i gang med sagen, og at vi ville få besked snarest muligt. Vi venter stadig. Nu er der så gået 12 uger siden, vi sidst fik den rengøring, min kone er visiteret til, og 22 dage siden vi blev lovet, at der ville ske noget,« tilføjer han.

Tirsdag tog vi ud og besøgte Kjeld og Helle. De har kendt hinanden siden 1960, hvor de var spejder sammen.

»Hun giftede sig med den forkerte,« siger Kjeld smilende. Han måtte vente, til Helle blev enke, inden han kunne få hende på krogen. Det lykkedes, da han inviterede hende med til et spejderjubilæum i 2000, og de to har været sammen siden.

På bordet i stuen ligger en imponerende samling af fossiler under en glasplade. Kjeld er historiker og var tidligere ansat ved Nationalmuseet, inden han kom til Moesgaard Museum. Efter at være rejst frem og tilbage noget tid, besluttede han og Helle i 2003 at rykke teltpælene op og slå sig ned lidt uden for Ry. Der bor de stadig.

På den »sorte liste«

»Jeg tror, vi er kommet på den sorte liste,« siger Kjeld stille.

»Jeg er også lidt bekymret over at tale med dig nu. Om det kan få konsekvenser. De er jo alle sammen flinke og rare. Vi får bare ikke besked, og det er svært at blive ved med at være tålmodig. Nu har vi ikke fået gjort rent siden starten af august. Kan det virkelig tage så lang tid at behandle vores sag?«

Helle ligger i sengen i et mørkelagt rum. Der tilbringer hun det meste af dagen. Hun er meget lysfølsom og har smerter i ryggen, som gør det svært for hende at gå. Selvom hun har været syg siden 2016, ved lægerne stadig ikke præcis, hvad det er, hun fejler.

Der har været tale om, at det kunne være ME – kronisk træthedssyndrom – men Kjeld, der har været i forbindelse med den eneste klinik i Danmark, der kan stille den diagnose, fortæller, at eksperterne dér mener, det snarere er en form for medicinforgiftning.

Morgen og aften kommer en sygeplejerske forbi og ser til Helle, og tre gange i løbet af dagen kigger hjemmehjælpen forbi.

»Helle er jo ikke alvorligt syg, men det går voldsomt ud over livskvaliteten, når man har det sådan,« konstaterer Kjeld.

Vi sidder og sludrer lidt, og det er tydeligt, at Kjeld er en presset mand, der holder meget af sin hustru. Selvom han selv har valgt at være ansat efter §94, er det alligevel en stor opgave at påtage sig, når man har passeret de 80.

»Der er meget at se til, når man er ung pige i huset,« siger han med et skævt smil.

»Min væsentligste opgave nu er at passe på Helle. Jeg laver mad, køber ind og vasker vores tøj. Jeg hjælper også Helle med at komme på toilettet. Køkken, toilet og soveværelse er på den her etage, mens jeg skal i kælderen for at vaske. Der har vi også vores fadebur,« fortæller han.

Men det kniber for ham at få fyldt op i fadeburet, for det er svært at forlade Helle. Det kan faktisk kun lade sig gøre på de tidspunkter, hvor plejepersonalet kigger forbi.

Og selv da er han ikke tryg ved at forlade Helle.

Svært at bede om hjælp

»Min oplevelse er, at jeg skal holde godt styr på Helles medicin. At hun får den på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde,« fortæller han og tilføjer, at der ofte er nye plejere, og at Helle selv har svært ved at huske.

Helle og Kjeld er meget alene. Familie og gamle venner er på Sjælland, og de har ikke boet længe nok i Ry til at have opbygget et stort socialt netværk, der kan træde til og hjælpe dem.

»Der er mange ting, jeg holder for mig selv. Det er ikke nemt at skulle bede andre om hjælp. Måske er det derfor, det går mig så meget på, når tingene ikke bare fungerer. Og når aftaler ikke holdes – når vi får at vide, at hjemmehjælpen vil komme kl. 20, og de så først kommer 20.45 uden at give os besked. Jeg synes jo ellers, vi er nogenlunde civiliserede,« siger Kjeld og fortæller, at der også har været et par gange, hvor han ikke selv har kunnet komme afsted til behandling på Skejby Sygehus, fordi det ikke har været muligt at lave aftaler, så der var nogen hos Helle, mens han var indlagt.

Der er meget, der bekymrer Kjeld. Ikke mindst den nye ældrelov. Alle skulle have fået besked nu, fortælle han, men han synes bare ikke at han og Helle har fået noget at vide om, hvad den indebærer.

»Vi er faktisk ret utrygge ved det. Hvad den indebærer for os, og hvad det får af konsekvenser for os.«