Energinet: Derfor er borgmesteren og byrådets krav til elkabler svært at imødekomme

Kablerne skal i jorden - alternativt hænge langs motorvejen eller den nuværende linjeføring.

Sådan lyder opfordringen fra et samlet Aarhus Byråds til energiminister Lars Aagaard (M) i forbindelse med den ’el-motorvej’, der planlægges hele vejen fra Aabenraa til Aarhus.

»Vi appellerer til, at Energinet genovervejer den foreslåede linjeføring og undersøger mulighederne for yderligere kabellægning. Især i de områder, hvor folk bor tæt på,« skrev borgmester Anders Winnerskjold (S) forleden på Facebook.

Sagen har nemlig vakt stor frustration lokalt i Aarhus, hvor ca. 1.200 ejendomme påvirkes, hvis den nuværende linjeføring bliver en realitet. 125 ejendomme risikerer ekspropriation.

Hos Energinet, der står for det enorme projekt, som skal fremtidssikre elforsyningen til den østlige og sydlige del af Jylland, møder byrådets opfordring forståelse.

Men det er ikke så ligetil at imødekomme ønskerne, forklarer hovedprojektleder Søren Damsgaard Mikkelsen.

»Vi noterer os tilbagemeldingen, og at byrådet også mener, at det her er dilemmafyldt. Det har også ramt os, at det er svært, for ikke at sige umuligt, at finde en linjeføring, som ikke på en eller anden måde kommer til at berøre en række borgere negativt.«

Handler ikke om økonomi

Ifølge Energinet har en række kommuner ytret ønske om, at kablerne lægges i jorden i stedet for at hænge i luften.

»Det er desværre ikke teknisk muligt at kabellægge hele 400 kV-strækningen fra Aabenraa til Trige, og det skyldes en række problemer, der knytter sig til kabellægning på det her meget høje spændingsniveau.«

Så det handler ikke om økonomi?

»Det er faktisk ikke et problem, for Folketinget har ikke krævet, at projektet skal holdes inden for en bestemt økonomisk ramme. Vi er forpligtet til at kabellægge det, der er teknisk muligt eller forsvarligt. Det drejer sig bl.a. om kvaliteten af den spænding, som forbrugerne får ud i stikkontakten,« fortæller Søren Damsgaard Mikkelsen, som begiver sig ud i en længere teknisk forklaring om vekselstrøm, men opsummerer:

»Hvis kvaliteten er dårlig, kan vi stå i en situation, hvor de apparater, vi kobler til elnettet, går i stykker eller ikke fungerer. Det er noget, vi har oplevet i praksis fra andre projekter, og det er ikke ønskeligt.«

Ydermere har Energinet en forpligtelse til at sørge for, at elnettet, der er kritisk infrastruktur, ikke bliver for sårbart, forklarer projektlederen. Og kabler i jorden er mere sårbare end i luften.

»Luftledninger er relativt nemme at reparere, hvis der sker skader. Et kabelanlæg tager meget, meget lang tid at reparere. Det har man desværre ret store erfaringer med i Ukraine. Og vekselstrømskabler kan man kun lægge i jorden i en relativt begrænset strækning på 25-30 km., før man er nødt til at tage kablerne op til overfladen og bygge et stationsanlæg.«

Natur og boliger i vejen

I Anders Winnerskjolds opslag foreslår han, at en alternativ linjeføring kan være langs motorvejen eller den nuværende linje.

Et konstruktivt bidrag, men ligeledes svært at imødekomme, lyder det fra Energinet.

Kort fortalt er motorvejen udelukket, fordi der ligger mange industrier op ad den. Desuden bliver det visuelt indgribende, forklarer Søren Damsgaard Mikkelsen.

»En luftledning egner sig bedst til lange, lige stræk, og motorvejen - især rundt om Aarhus - bugter sig ganske gevaldigt. Det ville kræve en masse meget større såkaldte ’knækmaster’. Man kan prøve at køre rundt om Kolding og se, hvor forfærdeligt det ser ud. Det er vi ikke sluppet heldigt fra, må jeg med skam melde.«

Så er der den mest oplagte linjeføring - oveni eller ved siden af de eksisterende højspændingsledninger.

»Det har vi hørt mange steder fra, men det kan vi ikke. Oveni den gamle ville kræve, at vi tog den ud af drift i tre-fire år, og så vil det sandsynligvis blive mørkt i Aarhus. Lige ved siden det gamle anlæg medfører andre problemer,« siger projektlederen og fortsætter:

»Den eksisterende linjeføring rundt om Aarhus er bygget omkring 1980, og dengang var der en række ting, man ikke skulle tage højde for - eksempelvis beskyttet natur. Det betyder, at der er nogle områder på den eksisterende linje, som vi simpelthen ikke kan få lov til at etablere en ny på.«

Heller ikke når man bare erstatter noget, der er der i forvejen?

»Nej, det skal behandles som et helt nyt anlæg rent miljø- og lovgivningsmæssigt, så det får vi ikke lov til alle steder. Desuden er Aarhus vokset rigtig meget siden 1980, og byen er mange steder nærmest vokset ud under ledningen. Skulle vi placere en ny parallelt med den gamle, ville det blive meget svært.«

Det kan altsammen lyde som nedslående nyheder for de mange aarhusianere, der har protesteret over, at de risikerer at få en elledning som nabo eller på deres grund.

Men intet er hugget i sten endnu, og der vil ske ændringer, fastslår Søren Damsgaard Mikkelsen.

»Vi gennemgår alle kommentarer, og vi kommer til at kigge med åbne øjne på alternative linjeføringer, som der er foreslået i Aarhus. Jeg forventer, at det giver anledning til justering af linjeføringen, men jeg kan desværre ikke love, at vi kommer alle forslag i møde. Det her er et svært projekt, og vi siger åbent og ærligt, at det uanset hvad kommer til at genere nogle mennesker.«

Energinet har indtil begyndelsen af 2026 til at levere et endeligt projektforslag til Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Herefter vil styrelsen lave et landsplandirektiv, som kommer i høring i andet halvår af 2026.