Det sejler i klasselokalerne: Lærer afbrudt 99 gange på 45 minutter

Mere end én gang hvert andet minut. Eller helt præcist: 29 gange i hver lektion blev undervisningen i gennemsnit forstyrret af uro fra elever.

Det var, hvad TV 2 Østjylland og Århus Stiftstidende fandt, da de var fluer på væggen i undervisningen af otte folkeskoleklasser i Aarhus Kommune igennem to uger.

Tallet dækker over store forskelle fra indskolingen til de ældste klasser. I den roligste af lektionerne, som blev fulgt, var der kun én forstyrrelse. I den uroligste var antallet 99.

Formand for Skolelederforeningen i Aarhus, Jens Mathiasen, mener, at det er tegn på »et system i knæ«.

»Jeg synes, det er rigtig, rigtig meget på 45 minutter, må jeg indrømme. Det giver jo et billede af, at der ikke har været ro til at undervise,« siger han.

29 forstyrrelser per lektion overrasker også forpersonen hos forældreorganisationen Skole og forældre i Aarhus, Louise Pedersen.

»Jeg havde ikke forestillet mig, at det faktisk var så slemt. Højst, at der var nogle udbrud en gang imellem. Men hvis det bliver 29 gange på en lektion, så lyder det jo som noget, der bare løbende foregår.«

Stikker ikke ud

Gennem de to uger i september og oktober blev fire læreres undervisning af 1., 4., 5. og 8. klasser på Hårup Skole, Bavnehøj Skole og Rundhøjskolen fulgt. Skolerne er geografisk spredt og stikker ikke ud i statistikkerne som særligt udfordrede. De fire lærere, som blev fulgt, er alle rutinerede og fagligt respekterede.

Observationerne er foretaget i lektioner, der som udgangspunkt tilhører den gode ende af skalaen.

Registreringerne er øjebliksbilleder fra perioden på de tre skoler og er dermed ikke udtryk for repræsentativ forskning.

Undervejs er der registreret forskellige former for uro. Blandt andet elever, der afbryder og tager ordet, mens læreren taler, samt elever, der for eksempel banker i bordet, småsnakker med sidemanden, rejser sig, går rundt eller forlader klasseværelset – alt sammen uden aftale i løbet af undervisningen.

Formanden for Skolelederforeningen i Aarhus, Jens Mathiasen, er overrasket over 29 forstyrrelser per lektion, som målingen viser.

Han er selv skoleleder på Hårup Skole, som er en af de tre skoler, der blev besøgt.

De almene folkeskolers økonomi er landet over blevet udhulet gennem de seneste år på grund af stigende udgifter til specialområdet.

Ifølge Jens Mathiasen viser målingen, at der nu er behov for at sætte fokus på almenskolerne. Først og fremmest i indskolingen, hvor uroen var størst.

Her var der i gennemsnit 66 forstyrrelser per lektion.

I den uroligste time med 99 forstyrrelser måtte læreren selv afbryde sin undervisning yderligere 67 gange for at irettesætte en elev.

»Jeg tænker, at jeres tal taler for sig selv. Vi er nødt til at rette fokus derhen (til indskolingen, red.). Mere end 100 afbrydelser i løbet af 45 minutter, det er et billede på et system i knæ,« siger Jens Mathiasen.

Han bakkes op af Andreas Lieberoth, der er lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelser, DPU, under Aarhus Universitet. Han forsker i adfærd og trivsel i folkeskolerne.

»Det er naturligt, at forstyrrelserne er højere i indskolingen end i de ældre klasser, men 99 forstyrrelser på en lektion lyder udover det sædvanlige i forhold til, hvad jeg plejer at se i klasserne. Langt ud over det sædvanlige.«

Ikke overrasket

Ifølge forskeren er det naivt at tro, at der vil være musestille i skoleklasserne, og forstyrrelserne, som er registreret, overrasker ham derfor ikke. Men der er mere larm og uro i klasserne i dag end tidligere, siger han.

»I de små klasser skyldes det blandt andet, at børnene er mindre skoleparate og også kommer tidligere i skole, end man gjorde før. De har haft mindre tid til at modnes og lege i børnehaven. Der er det måske gået fint, men så kommer de i skole med virkelig mange børn og et helt andet støjniveau, og der er pludselig ting, de skal kunne, som de ikke kan, og så går det ned ad bakke.«

Ifølge forskningen kan undervisningsforstyrrende uro formindske elevernes trivsel og lærernes arbejdsglæde, ligesom det kan have en negativ effekt på elevernes læring.

»Forstyrrelser skaber ulighed i klasserne. Det er de børn, som har svært ved tingene, som lider mest under forstyrrelser. Børn, der er dygtige i skole og bliver hurtigt færdige med tingene, er ikke så ilde stedt. Det er til gengæld dem, som skulle have brugt lidt mere tid, men ikke kan koncentrere sig, når der bliver uro.«

Rådmand for børn og unge, Thomas Medom, SF, er ikke overrasket over resultatet fra målingen.

»Vi har en skole under pres lige nu, hvor læreren er på overarbejde. Der er mange forstyrrelser og mange behov i klasserne. Og det er også det billede, jeg kan genkende for alle de mange dialoger, jeg har om folkeskolen.«

Rådmanden har de seneste to budgetforlig stået i spidsen for at sende et trecifret millionbeløb i retning af folkeskolerne. Og ifølge ham skal der mere til.

»To store millionløft er ikke nok. Vi skal formentlig lave en tre-fire-fem budgetforlig mere som det, vi har gjort de sidste to år.«