Spontane klapsalver: Historisk dør tilbage på plads i Sct. Mortens Kirke
Nationalmuseet overvågede transporten og installationen af den uvurderlige kirkedør.
Sct. Mortens Kirke har fået sin dør retur efter restaurering fra Nationalmuseet.
Det fortæller Ole Jakobsen, der udover at være fotograf også er medlem af menighedsrådet.
Døren er den originale fra år 1700, hvor den blev lavet hos en billedskærer i Essenbæk.
Transporten fra Nationalmuseet foregik med hjælp fra flere faste transportfolk, der er vant til at fragte uvurderlige og gamle genstande. Der var tilmed en repræsentant med fra Nationalmuseet, der overvågede, at de garvede transportfolk fik sat døren korrekt på plads.
Der var spontane klapsalver, efter at døren var sat i.