Fortsæt til indhold

Politisk ansvar starter med respekt for borgernes bekymringer

Samfund

Valgplakater er ikke bare en tradition – de er en uundgåelig del af valgkampen, og de er her for at blive!

En undersøgelse fra Voxmeter for Momentum viser, at halvdelen af vælgerne mener, at valgplakater er afgørende for at minde dem om, at der er valg.

Det kan der laves om på, hvis fremtidens nye folkevalgte erkender deres rolle som politikere.

Og det er især de unge, der får et ordentligt spark i bagdelen af plakaterne.

Professor i statskundskab Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet er ikke i tvivl: Valgplakaterne er en gamechanger, fordi de bombarderer os med budskaber, så snart vi sætter foden udenfor døren. Undersøgelsen afslører, at valgplakater hjælper vælgerne med at genkende kandidaterne og lægge mærke til bestemte partier.

Det er ren genkendelsesglæde – du ser ansigtet på hende fra badminton igen og igen, og pludselig føler du, at I er på fornavn, selvom I aldrig har sagt et ord til hinanden.

Det er den slags psykologisk manipulation, der får dig til at stemme på en kandidat, du knap nok kender.

Men valgplakater er ikke bare en hyggelig tradition – de er også udsat for angreb.

Det var smerteligt, hvad vi var vidne til i Syddjurs og andre steder i landet i sidste uge. Iturevne valgbannere, valgplakater, der decideret var fjernet og mere fra samme skuffe.

Der var tale om et organiseret angreb og ikke blot gemene drengestreger, som vi har set tidligere, hvor en kandidat har fået malet skæg over hele ansigtet eller har fået prikket et øje ud.

Det er strafbart at ødelægge valgplakater og bannere. Det er den juridiske side af sagen.

Men endnu mere ødelæggende er det, at mange kandidater skal opleve, at deres indsats for lokaldemokratiet bliver vandaliseret på en måde, som gør ondt langt ind i sjælen og har fået mange til at spørge sig selv, om det er sliddet værd at være lokalpolitiker?

Vender vi den om og spørger: hvad er det, der får mennesker til at foretage et organiseret angreb på det vi så i sidste uge?

Så er det umuligt at svare kategorisk. Men der er borgere i lokalområdet, der føler, at demokratiet ikke tager deres bekymringer alvorligt. Din Avis Syddjurs har på denne plads skrevet, at utilfredsheden blandt borgerne har været mere markant end nogensinde de sidste fire år.

Flere politikere har udtrykt frustration over, at borgerne i stigende grad mener, at politikere og embedsmænd møder op mandag morgen med en dagsorden: »Hvordan kan vi genere flest mulige borgere i denne uge?«

Det kan der laves om på, hvis fremtidens nye folkevalgte erkender deres rolle som politikere. De skal forstå, at de er valgt af folket til at repræsentere deres interesser og bekymringer. De skal være advokater for borgerne og sikre, at deres stemmer bliver hørt og taget alvorligt.

Embedsmændene skal administrere og implementere de politiske beslutninger, men det er politikerne, der skal stå i front og tage ansvar for de beslutninger, der træffes. Det er afgørende for et sundt og velfungerende demokrati, at denne rollefordeling er tydelig og respekteres af alle parter.

Når det er sagt, så undskylder det selvfølgelig ikke hærværket i sidste uge. Den slags og politisk vold er på ingen måde legitime virkemidler i et demokratisk samfund.