»Så snart, jeg har din udredning, jagter jeg dig igen.« Tina blev mere syg efter møde med jobcenter

»Hvis jeg sad over for chefen for jobcentrene nu, ville jeg spørge: Hvorfor behandler I ikke jeres borgere ordentligt? Det kan ikke passe, vi skal presses til et punkt, hvor vi bliver ekstra belastet psykisk. Lyt til borgerne i stedet. Vi rækker faktisk hånden ud og beder om hjælp – og så bliver man mødt af en ’fuck-finger’ i stedet.«

Sådan lyder det fra Tina Zarp Laursen fra Laurbjerg, der har henvendt sig, fordi hendes møde med Jobcenter Favrskov har været alt andet end fordrende for hendes muligheder for at komme tilbage til arbejdsmarkedet – selvom det også er det, hun selv ønsker.

I stedet for forståelse, råd og vejledning er det hendes oplevelse, at en sagsbehandler har opført sig aggressivt, truende og nedladende over for hende, hvilket har ført til en psykisk belastningsreaktion oveni det, hun er sygemeldt for i forvejen.

Vandeksem og skæv ryg

Tina Zarp Laursen blev for to år siden tilkendt et fleksjob, fordi hun lider af såkaldt toksisk eksem på hænderne. Det er eksem, der udløses ved kontakt med vand – af alle typer, også hvis hun selv sveder på hænderne – og kommer til udtryk i blærer på hænderne, intens kløe og svie samt rødme og hævelse.

Det gør det vanskeligt og ikke mindst smertefuldt at passe et job som social- og sundhedshjælper, som hun tidligere har været, og som hendes eksem faktisk, ifølge hende selv, er et resultat af. Derfor blev hun visiteret til fleksjob af Favrskov Kommunes rehabiliteringsteam, som avisen har set dokumentation for.

I en meddelelse fra Tinas egen læge til Favrskov Kommune, som avisen også har set, fremgår det, at det »synes urealistisk«, at Tina Zarp Laursen skal tilbage på arbejdsmarkedet og søge jobs med »det funktionsniveau, hun har«.

Desuden er Tina Zarp Laursen indstillet til en udredning for arbejdsevne hos en reumatolog i slutningen af januar. Før den er det altså vanskeligt at sige, hvor meget hun kan arbejde. Senest har hun arbejdet tre dage om ugen á tre timer, men det har været for meget på trods af hendes egen drøm om at få fuldtid og blive selvforsørgende. Men selvom hendes arbejdsevne endnu ikke er udredt, blev hun mødt med aggression og megen lidt forståelse i jobcenteret, forklarer hun.

»Jeg føler mig presset over, at jeg skal til afklarende møder én gang om måneden, selvom jeg er sygemeldt. Og min sagsbehandler mener, jeg fortsat skal søge to jobs, selvom lægen har skrevet, at det ikke er realistisk, og at jeg venter på udredning af arbejdsevne,« siger hun.

Samtidig lider Tina Zarp Laursen af det såkaldte Scheuermanns Sygdom, der dækker over en skæv rygsøjle, som giver kroniske smerter.

»Jeg kan ikke ret godt bruge mine hænder. Eksemen har gjort, at jeg ikke tåler vand, og jeg har fået nedsat føling ude i fingerspidserne. Scheuermann er en såkaldt skæv rygsøjle, der gør, at jeg ikke kan løfte og har ondt på daglig basis. Så der kan være problemer med at stå, gå og sidde i længere tid ad gangen,« forklarer hun.

»Du skal have hjælp«

Ikke mindst sagsbehandlerens fremgangsmåde er faldet Tina Zarp Laursen for brystet. Hun har ingen skriftlig dokumentation for vedkommendes udsagn, og derfor er det hendes udlægning af forløbet, der beskrives, men hun har haft en bisidder med ved konsultationen, der bekræfter ordlyden over for avisen.

»Sagsbehandleren siger til mig: ’Det kan ikke passe, du har så ondt, som du går og siger. Der må være noget galt med dit hoved. Du skal have hjælp.’ Det var som om, det var min indstilling og motivation, der var noget galt med. Samtidig virker det, som om vedkommende tilsidesætter den udredning, som jeg har lægens ord på, jeg venter på. Vedkommende siger også: ’Så snart den udredning ligger på mit bord, vil jeg jagte dig igen,’« fortæller hun, mens bisidderen bekræfter.

»Jeg føler afmagt. Og så er jeg jo nu også p.t. sygemeldt med en belastningsreaktion oven på det her. Jeg er bare blevet rigtig, rigtig ked af det. Jeg har svært ved at sove. Jeg har svært ved at spise. Og bare at finde overskuddet til helt almindelige gøremål herhjemme. Jeg synes, de er unfair, når jeg har forsøgt at strække mig så meget, som jeg kan. Jeg vil hellere arbejde fuldtid, men jeg kan bare ikke.«

Læge siger »førtidspension«

Så alt imens Tina Zarp Laursen er sygemeldt, venter på en udredning, der skal kortlægge arbejdsevnen, og har lægens ord på, at det mest sandsynlige for hende nok i virkeligheden er en førtidspension, så indkalder jobcenteret hende løbende til statussamtaler én gang i måneden og gør ifølge hende selv en dyd ud af hele tiden at italesætte konsekvenserne, skulle hun ikke leve op til jobsøgningskravene.

»Lægen har skrevet to gange, at de ikke skal presse mig, før jeg er blevet udredt. Men det lader de så ikke være med,« siger hun.

Nu sidder hun tilbage med følelsen af afmagt, og ikke mindst sidder hun uforstående over for jobcenterets måde at behandle hende og givetvis andre på. Noget, hun håber, hun kan være med til at lave om, ved at fortælle sin historie.

»Jeg vil bare gerne bede jobcenteret om at få deres medarbejdere til at lytte til, hvad vi siger til dem og prøve at være mere menneskelige. Og så bruge rehabiliteringen i højere grad i stedet for at gøre folk mere syge, end de er i forvejen.«

Tina Zarp Laursen er nu af jobcenteret blevet tilkendt en ny sagsbehandler, efter hun har ønsket det. Arbejdsmarkedschef i Favrskov Kommune Camilla Sonne er blevet forholdt Tinas historie og kritik, men ønsker ikke at kommentere konkrete borgersager. I et skriftligt svar forholder hun sig generelt til kritikken af jobcentrene.