Marianne blev kørt ned: Lægen siger, hun ikke må bruge armen, men jobcenteret mener, hun kan arbejde

Én ulykke kommer som bekendt sjældent alene. Sådan er det også for Marianne Hallkjær Sørensen fra Norring, der under en sygemelding fra sit arbejde som social- og sundhedsassistent blev påkørt.

Ulykken kostede hende en brækket arm, foreløbigt to operationer og en fyreseddel fra sit job i Farsø, som hun i forvejen var sygemeldt fra. Armen er fortsat ved at hele, og hun venter lige nu på en skanning den 18. december, der skal klarlægge hendes arbejdsevne for fremtiden. I mellemtiden har hun lægens ord på, at hun ikke må bruge armen til at løfte, og at hun de facto er énarmet.

Alligevel har Jobcenter Favrskov valgt at raskmelde hende og derved fratage hende muligheden for at få sygedagpenge, mens hun er sygemeldt. Og det giver ingen mening for Marianne Hallkjær Sørensen.

»Du er vel klar om en måned?«

I april oplevede hun en meget voldsom episode med en beboer på det center for udadreagerende og domsanbragte personer, som hun arbejder på i Farsø, og hun bliver sygemeldt med stress. Den 5. juni kørte hun en tur på sin motorcykel for, som hun siger, er det terapi for hende og en måde hurtigere at blive klar til at komme tilbage på arbejde på.

På sin køretur bliver Marianne kørt ned, brækker armen og bliver efter et par måneder tilkendt sygedagpenge, da hun på grund af sygefravær bliver fyret fra Farsø pr. 1. august. Men den 17. oktober raskmelder Jobcenter Favrskov hende og frakender retten til sygedagpengene.

»22. september i år blev jeg opereret for anden gang i armen. Da jeg kommer til møde på jobcenteret ugen efter, får jeg at vide: ’Nå, så er du vel klar om en måned?’ Jeg har ikke en gang fået taget stingene her. Jeg skal gå med skinne i i hvert fald fire uger, og så skal jeg i genoptræning. Lægen skriver i et brev, at jeg ikke må løfte i tre måneder. Alligevel tager de så mine sygedagpenge,« siger hun og fortsætter:

»Jeg synes, det er noget svineri for at sige det lige ud. Jeg har jo ikke gået og hævet penge i flere år. Nu får jeg ingen. Jeg har fået at vide, jeg kan søge kontanthjælp, men jeg opfylder ikke kravene.«

»Jeg vil ikke nasse«

Marianne Hallkjær Sørensen har derfor taget fat i sin fagforening og anket sagen. De er ifølge hende også meget uforstående over for Jobcenter Favrskovs beslutning om at raskmelde hende. Men det ændrer ikke ved, at Marianne Hallkjær Sørensen lige nu står i det, hun selv kalder en usikker periode, fordi hun ikke tjener penge eller får sygedagpenge og ikke er berettiget til kontanthjælp.

»Jeg synes, det er frustrerende, at man skal bruge så meget tid og så mange resurser på at forsvare sig selv, når jeg nu har papir på, at jeg ikke kan arbejde. Det kommer til at gå ud over mine kære, og det hjælper ingenting. Jeg er skidegal over, at man bliver behandlet på den her måde.«

Men kan du ikke bare søge noget arbejde, du faktisk kan varetage?

»Det kan godt være, min sagsbehandler mener, jeg kan arbejde med én arm, men jeg kan ikke være på plejehjem eller bosted med én arm. Og jeg kunne sagtens søge noget andet, men jeg må ikke løfte noget. Lad mig da for fanden lige komme mig over det med armen! Hvem vil ansætte en énarmet?« siger hun og fortsætter:

»Jeg har arbejdet, siden jeg var 13 år. Og jeg vil allerhelst arbejde – og ikke nasse. Men lige nu har jeg ikke noget job, og min arm virker ikke. Så jeg ved ikke noget lige nu. Men jeg oplever, når jeg kommer ind på jobcenteret, så får jeg bare et spark for at komme i gang. Og jeg forstår godt, at der er nogle, der har brug for et sådant spark, men jeg synes jo ikke, jeg tager pis på dem eller udnytter systemet. I min optik sidder der nogle på jobcenteret, der drikker kaffe, spiser kage og smider folk ud for et godt ord.«

Ønsker at råbe op

Selvom hun har haft travlt med at finde hoved og hale i jobcenterets beslutning, bøvlet med sit forsikringsselskab og engageret fagforening samt selv brugt adskillige timer på at kæmpe imod, har hun alligevel overskud og ikke mindst vilje til at fortælle sin historie, dele sin indignation og forhåbentlig gøre opmærksom på et problem.

»Jeg håber på, at der er en eller anden, der kan se, hvad der sker, og ændrer noget. Der er måske nogle andre i en situation, der ligner min, som hverken har baggrund eller støtte til at råbe op, men det gør jeg. For jeg synes, det er noget svineri.«

Arbejdsmarkedschef i Favrskov Kommune Camilla Sonne er blevet forelagt Mariannes historie og kritik. Hun afviser at kommentere på en konkret borgersag, men har givet avisen et skriftligt modsvar til en del af kritikken.

Den kan du læse mere om her på siden.