Der vil altid være brug for en vagthund over for regionen

Egentlig startede det helt tilbage i 2002 - kampen for samme kvalitet, lighed i sundhed og det akutberedskab, som vi alle håber ikke at få brug for, men som gerne skal være der, når behovet er der.

Først organiseret i en støtteforening for Grenaa Sygehus, da det daværende amtsråd ville lukke Grenaa Sygehus. Der blev protesteret og vist modstand med optog gennem byen og det første af mange borgermøder i Grenaa Idrætscenter. Siden blev 65.000 protestunderskrifter afleveret på Amtsgården i Aarhus.

Men truslerne mod det lokale sundhedstilbud er fortsat gennem årene - og hele tiden er der brug for en vagthund, når politikere og administration foreslår nye forringelser. Derfor dannede man først støtteforeningen for Grenaa Sygehus, og siden Grenaa Sundhedshus, da sygehuset blev lukket. Nu som en støttegruppe, der har Mette Kirk som formand, og hun har haft Poul Nowack og Egon Jensen ved sin side gennem alle årene.

Rimeligt eller urimeligt

Aktuelt diskuterer man i Grenaa, om det er rimeligt eller urimeligt, at en ældre mand, som ud af det blå falder om på Grenaa Stadion og slår sig voldsomt og med store skader i faldet, skal ligge på tilskuerpladserne og vente i over en time før han kan sendes videre til sygehusbehandling i Randers. Ja, mener man i Region Midtjylland. Nej, mener andre, der var tættere på situationen - deriblandt det socialdemokratiske kommunalbestyrelsesmedlem Niels Basballe. Her skal man lægge mærke til, at fra regionens side hæfter man sig udelukkende ved, at ambulancen var fremme til den aftalte tid - men man svarer ikke på, om man virkelig på alarmcentralen var i stand til at vurdere, at fodboldtilskueren var faldet om på grund af hjerteproblemer - som han rent faktisk lider af - en blodprop eller det, der var værre.

Og spørger man Støtteforeningen for Grenaa Sundhedshus, om hvordan man her vurderer den aktuelle episode, svarer Mette Kirk således: »Jeg synes, at man fra regionens side omgås fakta voldsomt ved at sige, at ambulancen var fremme inden for den aftalte responstid, for det var den jo ikke. Det er jo ikke nok, at ambulancen, som kom fra Kolind, ankom til byskiltet til tiden. Den skal nå frem til patienten, og det gjorde den ikke. Det er det, det handler om. Man er jo heller ikke mødt op til Molslinjens færge til Sjælland, fordi man er nået inden for bygrænsen i Aarhus. Man skal være igennem check-in til tiden for at komme med. Det samme gælder for patienten, som derfor skal være i kontakt med ambulanceredderne, før det tæller. Og de kunne jo så heller ikke finde den rette vej til Grenaa Stadion.«

De rette tal

Mette Kirk er ikke overbevist om, at man fra regionens side taler sandt, når man oplyser om, hvordan Grenaa og Djursland er dækket med ambulancer.

»Vi får ikke altid at vide, hvilke ambulancer, der er tale om, og heller ikke, hvad der står på ryggen af behandlernes uniform. Er det en paramediciner, en behandler eller en behandlerelev?«

Hvis episoden på stadion var sket, da vi havde en akutlægebil, var det så den, der var blevet sendt afsted?

»Ja, det ville den. Det er ikke sikkert, at resultatet var blevet anderledes, men det havde haft stor betydning for omsorg og tryghed, hvis akutlægebilen var kommet ud.«

Poul Nowack supplerer: »Hvis der var blevet sendt en akutlægebil, ville lægen kunne have assisteret på en helt anderledes måde.«

Han undrer sig over, at i valgkampen i forbindelse med valget til regionsrådet tirsdag 18. november ser man formand og medlemmer af det nuværende regionsråd tale det nuværende akutberedskab på Djursland op.

»Det er de samme mennesker, der i regionsrådet har besluttet at fjerne akutlægebilen, skære ned på akutklinik og andre funktioner samt vagtlægebemandingen om natten. Og nu fortæller de os, at det hele er blevet bedre, selv om fakta er det modsatte. Der er jo blevet skåret ned,« siger Poul Nowack.

Skal kæmpe for Djursland

Han understreger, at støtteforeningen ikke blander sig i partipolitik og aldrig kunne finde på at anbefale - eller det modsatte - at stemme på et bestemt parti eller kandidat.

»Men vi håber på valg til en kandidat, som vi kan arbejde tæt sammen med, og som vil kæmpe for Djursland.«

»Og en kandidat, som vil huske på, at det er Djursland, der skal respekteres i alle fire år,« uddyber Mette Kirk.

Men der skal kun vælges 31 medlemmer til regionsrådet - mod 41 i dag. Det gør det jo ikke lettere at få valgt en fra Djursland, så frygter I ikke, at stemmerne bliver spredt, så der slet ikke bliver valgt en fra Djursland?

»Jo, det er et frygteligt problem. Der er vist ti kandidater fra Djursland, som stiller op til regionsvalget - og jeg frygter da, at ingen af dem får stemmer nok til at blive valgt ind. Så vores opfordring er, at man skal stemme personligt og ikke blot på en liste. Og find gerne en kandidat, som borger for kvalitet, og som prioriterer sundhed, yderområder og akutberedskab i sit valgprogram,«mener Mette Kirk.

Poul Nowack peger på vigtigheden af, at Djursland har et talerør i regionen.

»Det er vigtigt at blive hørt, men selvfølgelig er det den førte politik, der er afgørende. Man skal sidde der for landsdelen og ikke for egen vindings skyld. Men jeg tror, at vi vil få lidt lidt hjælp i form af den nye sundhedsreform, som jeg ser som et opgør mod den centralisering, som man har kørt i mange år. Det er tvunget til at blive brudt nu. Nu skal der lægges mere ud lokalt,« siger han.

Det er kommunerne Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Randers, der skal udgøre det nye Kronjyllands Sundhedsråd sammen med repræsentanter fra regionen - med sit eget budget til at supplere yderområderne. Og her håber man fra støtteforeningen, at man med bevillingerne vil se på de helt lokale forhold, hvor borgerne på Djursland skiller sig ud fra andre områder i regionen. Og se på de specielle behov, det udløser.

Plads i brugerrådet

Poul Nowack har i dag en plads i brugerrådet på sygehuset i Randers, som står for aktiviteterne på Grenaa Sundhedshus og prioriterer indsatsen her.

»Jeg har sørget for, at vi som fast punkt, når vi mødes, skal have en status over, hvordan det går med at tilføre Grenaa Sundhedshus aktiviteter. Her er hospitalsledelsen sædvanligvis til stede, så de skal forholde sig til det. Ved det sidste møde var den rådgiver, som er tilknyttet sygehuset i Randers med, og han tilkendegav, at man endnu ikke er kommet ret langt i Grenaa. Så der er plads til forbedring, og det sagde jeg på mødet, og at jeg var skuffet over det. Derfor opfordrede jeg ham til at tage kontakt til de dygtige behandlersygeplejersker på Grenaa Sundhedshus og de lokale læger, så de kan fortælle om, hvor de ser hullerne og hvor der kan gøres noget. Vi har hidtil oplevet en manglende interesse til at gøre noget ved det fra Randers, og vi savner lokal ledelse på Grenaa Sundhedshus. En med en stjerne på skulderen, som kan tage beslutninger.«

Giver ingen mening

Her påpeger Mette Kirk, at hun ikke kan forstå, at man ikke kan have akutklinik og røntgen åbent på samme tid på Grenaa Sundhedshus.

»Det giver ingen mening, at der ikke er det. Røntgen har åbent om dagen på hverdage og akutklinikken om aftenen og længere tid i weekender, hvor røntgen er lukket. Det undrer da også, at man pludselig i regionen har så god en økonomi, at man kan gøre parkering gratis ved sygehusene. Her fandt man lige 80 millioner kroner - og for bare en lille del af de penge kunne vi have fået akutlægebilen tilbage og udvidet åbningstiden i akutklinikken og på røntgen. Det er peanuts i det store regnestykke, det ville koste. Det ville også være dejligt med en ortopædkirurg til at foretage små operationer,« siger hun.

Hun efterlyser, at man fra regionens side prioriterer sådan, at man får Grenaa Sundhedshus til at være åbent og tilbyde flere ting, så patienter slipper for 120 kilometers kørsel frem og tilbage, når de skal på sygehus.

»Det koster naturligvis noget, men det gør det også, når folk fra Djursland ikke møder op til undersøgelser og andet - og så måske bliver endnu mere syge og kræver mere behandling.«

Kommer vi nogensinde til et tidspunkt, hvor I kan lukke støttegruppen og sige, at nu er vi i mål i Grenaa?

»Vi ser os selv som en vagthund over for regionen på borgernes vegne, så der ikke bliver savet mere af herude. Der skal være nogen til at råbe op, når der sker noget dårligt for lokalområdet. Det kan da godt være, at der med de nye sundhedsråd bliver mindre brug for en vagthund, men vi lukker ikke øjnene,« siger Poul Nowack.

Mette Kirk glæder sig over, at man i alle 23 år har oplevet en kolossal opbakning fra lokalbefolkningen.

»Jeg tror desværre, at der bliver brug for os i mange år endnu med den manglende faglighed, vi har set i ledelsesbeslutninger. Så længe lederne og de ansvarlige laver den slags, så er vi nødt til at være i denne verden. Jeg er bange for, at det er en evig kamp,« siger Mette Kirk.