Skærpet fokus på beskyttelsesrum - men er der grund til bekymring i Norddjurs? Her er status på situationen

Krig i Ukraine, hybride angreb og øget fokus på prepping.

Dette er nogle af de ting, der har fyldt meget i medierne og den offentlige debat de seneste måneder. Og med igangsættelsen af et nationalt eftersyn er landets beskyttelsesrum nu også trådt ind i rampelyset.

Formanden for Røde Kors Grenaa, Jørn Juul Sørensen, skriver i et nyligt debatindlæg omkring sine bekymringer vedrørende tilgængeligheden og standen af beskyttelsesrum i Norddjurs.

Han mener ikke, at borgerne er informeret tilstrækkeligt på emnet, og han kræver, at kommunen kommer denne mangel til livs.

Ifølge tal fra Beredskabsstyrelsen fra juni 2024 er der i Norddjurs Kommune nemlig kun plads i beskyttelsesrum til 8.091 personer, hvilket svarer til 22,1 pct. af borgerne.

Men er der overhovedet grund til at bekymre sig?

Ingen militær trussel

Det mener Morten Sønderby Sørensen ikke. Han er beredskabsdirektør i Beredskab & Sikkerhed, der har ansvaret for Randers, Favrskov og Djursland. Herfra er budskabet det samme, som det altid har været:

»Pt. er der ikke en militær trussel mod Danmark. Og derfor så synes jeg ikke, folk skal være bekymrede i forhold til, at der ikke er et beskyttelsesrum til dem«, siger han.

Faktisk forholder det sig sådan, at der ikke er nogen offentlige beskyttelsesrum i kommunen.

De 8.091 pladser er opgjort som det, man kalder sikringsrum:
Rum til personer der bor, arbejder eller har andet gøremål i den pågældende ejendom, hvor rummet er tilknyttet.

Men dette har Morten Sønderby Sørensen en god forklaring på:
De såkaldte betondækningsgrave, også kendt som bunkere, blev nemlig opført under den kolde krig i åbne rum i og omkring større byer, da man vurderede, at truslen for luftangreb mod landkommunerne og landområderne var meget lille.

Det er altså ikke noget nyt, at der ikke er en plads i et beskyttelsesrum til alle – det har der aldrig været.

Nationalt eftersyn af beskyttelsesrum

Debatten om beskyttelsesrum er blusset op efter Beredskabsstyrelsen i maj i år besluttede, at der skulle igangsættes et landsdækkende eftersyn for at kortlægge kapaciteten og standen af beskyttelsesrum i Danmark.

Opgørelsen over antallet af rum siger på papiret, at der på landsplan er plads i beskyttelsesrum til 3,6 millioner borgere. Men funktionsdygtigheden af mange rum kendes ikke.

Første fase blev sat i værk i slutningen af oktober, efter en ny tjekliste for eftersyn, udarbejdet af Styrelsen for Samfundssikkerhed i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) og eksterne eksperter, var klar.

Fasen omfatter piloteftersyn af betondækningsgrave i seks udvalgte kommuner og beredskabskredse landet over. Det drejer sig om Hovedstadens, Østjyllands og Fyns Beredskab, Aalborg og Gentofte Kommune samt Bornholms Regionskommune.

Altså er dette ikke relevant for Norddjurs lige nu.

Fokus på hybride trusler

Ifølge Mads-Holm Petersen, souschef for Vej og Ejendom hos Norddjurs Kommune, har kommunen ingen erfaring med at inspicere sikringsrum, da det kræver mange ressourcer, og der ikke har været afsat reelle midler til det i over tyve år.

Selv i byer som Randers, hvor der er mange offentlige beskyttelsesrum registrerede, er det ikke nødvendigvis rum, som kan anvendes, da de bl.a. er aflåste for at beskytte mod hærværk eller bliver brugt til andre formål.

Derfor bliver der ikke taget nogen tiltag, hvis ikke der kommer en anmodning fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

»Når pilotprojektet kommer med et resultat, og der kommer nogle anbefalinger, så gør vi præcis det, som der bliver bedt om,« siger han.

Denne tilgang er Morten Sønderby Sørensen enig i:

»Det er jo Beredskabsministeren, der så skal komme og sige, at ‘nu skal de gøres klar, nu skal I det ene og det andet’, og det er slet ikke der, vi er nu.«

Kommunen og beredskabet har fokus på at forberede sig på hybride trusler som cyberangreb eller svigt af kritisk forsyning som strøm, el, vand og varme. Det er ifølge dem den største trussel mod samfundet lige nu.