Solcelleprojekt ved historisk gods møder massiv modstand
Borgermødet i Bjødstrup om et solcelleprojekt ved Møllerup Gods samlede tæt på 150 bekymrede borgere. Ingen overhovedet udtrykte støtte til projektet.
Der måtte hentes flere stole til borgermødet i Bjødstrup onsdag 5. november.
Mødet samlede nærved 150 tilhørere.
Alexander Stig Gamborg fra Møllerup Gods, der overtog ejerskabet af godset fra sine forældre i 2019, præsenterede planerne for et solcelleanlæg med tilknyttet batterilagring (BESS) i området omkring Kejlstrup, Grønfeld og Egens.
Gamborg understregede, at projektet stadig er i sin begyndende fase og lagde vægt på, at han ikke vil gennemføre projektet, hvis den folkelige modstand er stor.
Alexander Stig Gamborg erkendte, at solcelleanlæg kan være grimme og betonede, at han så borgermødet som et af flere, der vil finde sted, efterhånden som projektet bliver mere konkret.
Solcelleplanerne ved Møllerup er en mulighed for Alexander Stig Gamborg til at skabe et nyt økonomisk grundlag for sin forretning, da Grøn Trepart har konsekvenser, der tvinger ham til at tænke i nye baner.
Han ser, at projektperspektivet er 3-4 år, før det bliver aktuelt for en 30-årig periode.
Modstanden mod projektet var entydig blandt de fremmødte.
Var der tilhængere, skulle de tilsyneladende ikke have noget klinket. Flere udtrykte bekymring over, at solcelleanlægget vil påvirke et unikt naturlandskab, der grænser op til et fredet område.
Projektets potentiale
Solcelleprojektet ved Møllerup Gods har til formål at bidrage til kommunens mål om at udlægge 530–660 hektar solceller inden 2030.
Projektet er udarbejdet i overensstemmelse med Kommuneplanen, Klimahandlingsplanen og den nationale bekendtgørelse om planlægning for solcelleanlæg i det åbne land. Det kan man alt sammen læse i projektplanen.
Projektet omfatter et bruttoareal på ca. 98 hektar, hvoraf der forventes installeret minimum 70 hektar solceller svarende til 90 MW.
Hertil etableres et tilknyttet BESS-anlæg på ca. 70 MW / 280 MWh. BESS er forkortelsen for ’Battery Energy Storage System’, hvilket i praksis typisk dækker over energilagring, hvor et eller flere batterier fungerer som den centrale energibuffer.
Det resterende areal udlægges til naturformål, rekreative tiltag og afskærmende beplantning, så projektet kan give en positiv merværdi for både borgere og miljø, understreges det.
Til sammenligning er solcelleparken i det åbne landskab mellem Kolind og Nødager på 122 hektar – et areal på størrelse med 170 fodboldbaner.
Politisk behandling
For nuværende er der igangsat tre solcelleprojekter i Syddjurs: Mesballe, Høegholm og Kolind-Nødager. Inden denne byrådsperiode er forbi, kommer projektet ved Margrethelund- Kragelund mellem Ryomgård og Nimtofte til politisk udvalgsbehandling og senere til afgørelse i byrådet.
Det bliver således et nyt byråd, der kommer til at tage stilling til kommende VE (VE står for vedvarende energi)-projekter - også solcelleprojektet ved Sophie-Amaliegård skov i den sydlige udkant af Syddjurs på grænsen til Aarhus Kommune.
Formand for Erhvervs- og planudvalget, Kasper Kolstrup Møller (C), udtaler, at sammen med solcelleprojektet ved Møllerup er der landet yderligere 13 VE-projekter, som et nyt byråd kommer til at bakse med. Projekterne spænder over en bred vifte: vindmøller, solceller, batteri mv.
»Jeg er orienteret om, at de lander i de relevante politiske udvalg i slutningen af 1. kvartal eller begyndelsen af 2. kvartal 2026,« siger Kasper Kolstrup Møller.
Konservative Folkeparti har meldt ud, at man ikke ser flere solcelleprojekter i Syddjurs de næste fire år. »Det er korrekt, men kommer der et projekt, hvor der er den fornødne folkelige opbakning, vil det være tosset at sige nej til at kigge på det, men der skal være en udtalt opbakning fra naboerne,« understreger Kasper Kolstrup Møller.
Politisk behandling
For nuværende er der igangsat tre solcelleprojekter i Syddjurs: Mesballe, ved godset Høgholm og Kolind-Nødager.
Inden denne byrådsperiode er forbi, kommer projektet ved Kraglund-Margrethelund mellem Ryomgård og Nimtofte til politisk udvalgsbehandling og senere til afgørelse i byrådet. Det bliver således et nyt byråd, der kommer til at tage stilling til kommende VE-projekter - også solcelleprojektetved Sophie-Amaliegaard, i den sydlige udkant af Syddjurs (på grænsen til Aarhus Kommune).
Formand for Erhvervs- og planudvalget, Kasper Kolstrup Møller (C), udtaler, at sammen med solcelleprojektet ved Møllerup er der landet yderligere 13 VE-projekter, som et nyt byråd kommer til at bakse med.
Projekterne spænder over en bred vifte: vindmøller, solceller, batteri mv.
»Jeg er orienteret om, at de lander i de relevante politiske udvalg i slutningen af 1. kvartal eller begyndelsen af 2. kvartal 2026,« siger Kasper Kolstrup Møller.
Konservative Folkeparti har meldt ud, at man ikke ser flere solcelleprojekter i Syddjurs de næste fire år.
»Det er korrekt, men kommer der et projekt, hvor der er den fornødne folkelige opbakning, vil det være tosset at sige nej til at kigge på det, men der skal være en udtalt opbakning fra naboerne,« understreger Kasper Kolstrup Møller.
Folkelig opbakning
Din Avis Syddjurs er vidende om, at der på tværs af partier og med nøglepersoner fra Venstre og SF involveret snakkes om, at der ikke bliver sat VE-projekter i gang, med mindre naboerne bakker op.
Der tales ligefrem om, at udviklerne skal lave en folkeafstemning, før politikerne overhovedet gider høre på dem.
De pågældende nøglepersoner vil godt vente med at sige yderligere, før der ligger en aftale partierne imellem i et nyt byråd.