Grenaa forfalder – mens politikerne ser den anden vej

På kun otte år har byen mistet 729 indbyggere. I samme periode er der blevet 125 færre elever i byens folkeskoler – svarende til hele fem skoleklasser – mens antallet af ældre (67+) er steget med 342. Det er ikke udvikling – det er afvikling.

Byens udtryk og byrum er i dag præget af forfald. Før kommunesammenlægningen i 2007 blev veje, fortove og grønne områder løbende vedligeholdt, men store dele af byen fremstår nu misligholdt.
Allétræer, der er gået ud, bliver ikke udskiftet med nye, asfaltbelægninger på stier og veje revner og krakelerer, og flisebelægningen i gågaderne er flere steder så ujævn, at man risikerer at snuble og komme til skade – med kommunen som erstatningsansvarlig.

Næsten hvert andet butikslokale i midtbyen står tomt, og de offentlige toiletter er så uhumske, at selv turister hellere vender om. “Vild med vilje” handler ikke om biodiversitet, men om besparelser forklædt som ideologi.

Uden ildsjæle som Marco Refskou, der sommer og vinter skaber liv i midtbyen, og den flotte julebelysning, skabt af de handelsdrivende, ville Grenaa være en Tornerose-by.

Dertil kommer et indkøbssystem, hvor kommunen binder sig til aftaler, der forhindrer lokale virksomheder i at byde ind – selv om de kan levere den samme vare til mindst samme kvalitet og pris. Det er hverken ansvarlig økonomi, god forvaltning eller reel støtte til det lokale erhvervsliv. Skal der skabes vækst, må kommunen gå forrest og vælge lokalt.

Alt imens prioriterer byrådet kommunens midte med Auning i centrum. Selvom Grenaa rummer 40 procent af kommunens indbyggere, har kun otte ud af 27 byrådsmedlemmer bopæl i byen. Det kan mærkes – beslutningerne træffes et andet sted, og pengene flyder samme vej.

Flytningen af demensplejehjemmet fra Grenaa til Glesborg i 2026 er blot ét eksempel. De ansvarlige politikere kalder det en nødvendig spareøvelse, men at adskille ægtepar på deres gamle dage er ikke bare uforståeligt – det er uværdigt.

Grenaa står ikke alene – hele Norddjurs bløder og er i forfald. Befolkningsprognoser forudsiger faldende indbyggertal frem til 2050, og økonomien følger med nedad. Den disponible indkomst er allerede blandt landets ti laveste – 238.000 kroner i gennemsnit mod 280.000 på landsplan.
Det betyder, at borgerne har færre penge at leve for, og at skattegrundlaget derfor skrumper.

Hvis folk er på overførselsindkomst, skal kommunen kunne rumme det. Men det er en nødvendighed, at man formår at tiltrække virksomheder, der skaber arbejdspladser og dermed sikrer skattekroner og omsætning i kommunen. Uden en stærk erhvervsbase og flere borgere med sunde indkomster bryder velfærden sammen. Det er ikke raketvidenskab – det er sund fornuft.

Det handler ikke om at pege fingre, men om at råbe vagt i gevær, før det er for sent. Igen i denne valgkamp lover politikerne “flere arbejdspladser, bedre velfærd og mere bosætning”. Men hvor er resultaterne? Løfterne genbruges valg efter valg, mens virkeligheden kører baglæns.

Seneste eksempel er den netop vedtagne “bosætningskampagne”, der igen sætter fokus på Auning – en by, hvor skolen allerede er fyldt til bristepunktet med næsten 700 elever. Samtidig nedprioriteres Grenaa og de øvrige byer med folkeskoler, der faktisk har ledig kapacitet, institutioner og plads til nye familier. Det er ikke planlægning – det er politisk absurditet.

Hele 300.000 kr. har byrådet afsat i 2025-26 til en bosætningskampagne for “hele kommunen”. Til sammenligning får Kattegatcentret fire millioner i årlig støtte plus otte millioner ekstra i 2026 til at renovere hajbassinet, 250.000 til Beach Party og 500.000 kr. til Norddjurs Håndbold. 2,3 millioner går i 2026 til belysning af banestien mellem Auning og Allingåbro – og ti millioner er afsat til udviklingen af Fjellerup. Og sådan kunne man blive ved.

Hvis Norddjurs skal vende afvikling til udvikling i hele kommunen, kræver det mere end småpenge og slogans. Det kræver mod, økonomisk prioritering samt en markedsføring, der håndteres af de bedste eksperter i landet.

Grenaa fortjener bedre. Byen har alt det, mange andre kommuner ikke har – og misunder os: en af landets bedste badestrande, et stærkt foreningsliv, et solidt erhvervsliv, uddannelsessteder, natur og ikke mindst ildsjæle, der stadig tror på fremtiden. Men uden politisk opbakning dør optimismen – langsomt, men sikkert – og pludselig hedder kommunens hovedby Auning.

Det er tid til at geninvestere i Grenaa – ikke med kampagner, men med handling. Det skylder vi både byen, borgerne og fremtiden.

Norddjurs Uden Filter står klar til at italesætte udfordringerne og skabe retning – ikke for at sætte Grenaa over andre, men for at sikre, at byen får den vægtning og prioritet, som størrelsen og betydningen for kommunen berettiger til.