88-årige Inger skuffet af kommunen: »Blev meget ked af det«

Med tiden er den 88-årige Inger Damgaard Nielsen blevet dårligere gående og er nu afhængig af en kørestol. Armene svigter også, så hun har søgt efter en elektrisk en af slagsen hos kommunen. Svaret på, om hun kan få en, lader dog vente på sig.

Hun søgte efter den i februar i år og fik oplyst en ventetid på behandlingen af ansøgningen på 30 uger. Den frist er overskredet, og nu er meldingen dyster.

»Jeg har haft ringet til kommunen løbende, men forrige fredag fik jeg så at vide, at det ikke bliver min tur før til marts næste år,« fortæller Inger Damgaard Nielsen til TV2 Østjylland.

En melding, der både rystede og forargede hende.

»Jeg blev meget ked af det. For så tænkte jeg, at det slet ikke bliver i år. Der er lange udsigter til kørestolen, hvis jeg overhovedet får den,« lyder det fra Inger Damgaard Nielsen.

Lægger sig fladt ned

Randers Kommune erkender, at den i ni sager om kørestole ikke overholder den sagsbehandlingsfrist, som er blevet vedtaget politisk.

Omsorgschef i kommunen Lene Jensen oplyser, at visitationsenheden screener alle ansøgninger, herunder også ansøgninger fra borgere til el-kørestole, i forhold til hvor akut et behov borgeren har.

»Vi er enige i, at det er meget beklageligt, at sagsbehandlingstiden er længere end ønsket. Dette skyldes, at området kræver særlig faglig viden, og afdelingen har været udfordret på personaleressourcer.«

»Sagsbehandlingen tager tid, da der er stort fokus på at tilpasse de enkelte kørestole til borgernes behov, herunder siddekomfort, betjening med videre,« lyder det videre fra Lene Jensen.

Lige nu ved Inger Damgaard Nielsen slet ikke, om Randers Kommune vil bevilge hende el-kørestolen.

Hun venter stadig blot på svaret på ansøgningen.

Imens er hendes hverdag besværliggjort af den manglende kørestol. Hun har lånt en såkaldt transport-stol af det ældrecenter, hun er tilknyttet.

»Den er så stiv og tung. Jeg synes ikke, at jeg kommer nogen vegne. Det tager jo nærmest en halv dag, når jeg skal ud på toilettet, for eksempel.«

Inger Damgaard Nielsen bor i en ældrebolig ved Områdecentret Rosenvænget i Randers-bydelen Dronningborg.

Her er der flere aktiviteter, hun engang ofte var en del af. Men det er fortid nu.

»Jeg går ikke til sang længere, selvom jeg så gerne vil synge. Men jeg føler, at når jeg kommer derop, så fylder jeg alt for meget og skal have kørestolen bugseret rundt. De siger godt nok, at jeg bare skal komme, men jeg vil ikke derop,« fortæller hun.

I stedet bruger Inger Damgaard Nielsen meget af sin tid sammen med sønnen Peter Damgaard Nielsen, der som pensionist hjælper moren i hverdagen.

Han er dog trist over at se, hvor svært hun har ved at manøvrere med den midlertidige kørestol.

»Det tager så lang tid for hende at komme på toilet. Hun har lidt problemer med hendes blære, og det er jo ikke altid, hun når derud,« forklarer Peter Damgaard Nielsen til TV 2 Østjylland.

Han kan godt acceptere noget ventetid, men synes, at over 30 uger, som der er gået nu, er lang tid. Et helt år, synes han, er uacceptabelt.

Samme holdning har Inger Damgaard Nielsen.

Ventetiden er jo også, fordi der er rigtig mange, der søger hjælpemidler lige nu. Er det ikke fair nok, at det tager lang tid så?

»Nej, det synes jeg ikke. Jeg kan ikke forstå, at det skal tage så lang tid for noget, der er så nødvendigt. For det synes jeg virkelig, det er,« lyder det svaret fra hende.