Fortsæt til indhold

Chok-melding: Vestas fyrer 100 medarbejdere i Aarhus

Et nødvendigt skridt, lyder det fra Vestas om fyringer.

Samfund

Vindmølle-giganten forventer at nedlægge omkring 190 stillinger i Danmark, og særligt Aarhus bliver hårdt ramt med 118 nedlagte job.

Det bekræfter vindmølleproducenten over for Jyllands-Posten.

Frem mod årsskiftet skal arbejdsstyrken i Vestas reduceres med 900 personer globalt.

»Vi anerkender, at det aldrig er let at sige farvel til værdsatte kolleger, men det er nødvendige skridt for at sikre, at vi fokuserer vores ressourcer der, hvor de skaber mest værdi,« skriver Vestas presseafdeling i en kommentar til Jyllands-Posten.

De 900 stillinger, der skal reduceres, dækker både over naturlig afgang, fyringer og opsigelse af samarbejdet med eksterne konsulenter. 200 af stillingerne er allerede ledige.

Nyheden kommer, selvom Vestas har leveret relativt gode resultater de seneste år, skriver Jyllands-Posten.