Norddjurs kommune skal ikke være Østjyllands baggård

Det er på tide at Norddjurs kommune får del i det vækstboom, der i disse år går hen over Østjylland. Det bliver hovedopgaven for den kommunalbestyrelse, vi vælger d. 18. november.

Kommunen har to problem-’knuder’ der skal løses op, og de virker ind på hinanden.

Knude nr. 1: Helt friske tal fra Dansk Industri godtgør, at for mange af eleverne i folkeskolen i Norddjurs kommune dumper til 9. klasses eksamen og deres karaktergennemsnit ligger helt i bunden på nationalt plan. Oven i det præsterer de nu dårligere end før.

Løsning: Ny skolestruktur skræddersyet til børnene i Norddjurs.

Konsekvens: Landsbyskolerne bevares med tilbud til elever til og med 9. klassetrin

Problemet er, at selv om Norddjurs kommune bruger flere penge pr. elev i folkeskolen end landsgennemsnittet, flere penge end nabokommunerne og sammenlignelige kommuner og på trods af at der er tilført flere penge til folkeskolen i denne valgperiode, så er elevernes og derved også forældrenes trivsel dårligere end for fire år siden.

Det bliver vi nødt til at sætte meget højt på dagsordenen i de næste fire år.

Jeg er personligt af den opfattelse, at tilførsel af endnu flere penge ikke er nok. Det har vi jo prøvet, og vores børn præsterer alligevel dårligere end børn i kommuner, som bruger langt færre penge pr. elev.

Vi bliver nødt til at se på, om ikke den struktur, vi har valgt, er hovedproblemet.

Mine 13 år som skolebestyrelsesmedlem har overbevist mig om, at en skole med 200-300 elever kan skabe lige så stor trivsel blandt elever og forældre som mammutskoler med 1000 elever.
Uden at have tal for det, tror jeg faktisk, at de mindre skoler giver bedre miljø for børnene. Desuden mener jeg principielt at elevernes totalsituation må være udgangspunktet i stedet for den mest rentable afvikling af den kommunale forpligtelse, der hedder Folkeskolen.

Det vil rejse nogle økonomiske udfordringer, som vil kræve nytænkning, og som sikkert ikke kan undgå at gribe ind på økonomien på andre områder. Det er jo også netop sådan en opgave, som kun kan løses politisk.

Knude nr. 2: Norddjurs er den eneste kommune i Østjylland som ikke har befolkningstilgang.

Løsning: Der skal fokus på at promovere de områder, hvor Norddjurs kommune klarer sig fremragende. Vi skal ikke finde os i udelukkende at blive fremstillet som en problemkommune.

Konsekvens: Meget større fokus på faktorer, der kan gøre Norddjurs til et attraktivt tilflytningsområde for folk fra de omkringliggende vækstkommuner.

Den anden knude udspringer af, at et af Skandinaviens stærkeste vækstområder er den del af Østjylland, som nu og da benævnes Business Region Aarhus (BRA).

Den strækker sig over kommunerne fra Randers i nord til Grenaa i øst, Herning i vest og Vejle i syd. Danmarks statistik har opgjort befolkningstallet i BRA for årene 1990 og 2025.
I 1990 boede der 494.000 mennesker i BRA. Det var i 2025 mere end fordoblet til 1.042.644. Så gennem 35 år har BRA udviklet sig til et befolkningsmæssigt centrum i Danmark.

Det understreges af, at Danmarks statistiks top 5 over kommuner i befolkningsvækst i 2024 var Skanderborg, Horsens, Silkeborg og Aarhus foruden København.

Norddjurs kommunes dilemma er, at vi er den eneste kommune i BRA, hvor befolkningen går tilbage. Selv om vi geografisk ligger tæt på midten, og selv om der kun er 15 minutters kørsel til Randers og 40 minutter til Aarhus fra kommunens vestlige del.

Når man inddrager, at vores boligpriser er en brøkdel af de aarhusianske, og at mange børnefamilier og seniorer netop derfra ønsker sig mere natur og mere plads til en rimelig pris, så er det beskæmmende, at vi ikke får nok tilflyttere.

Jeg mener, det skyldes, at Norddjurs kommunes kvaliteter er usynlige uden for kommunegrænsen.

Vi har hidtil lagt locations til tv-programmer om truede landsbyer og byer med ungdomsproblemer omkring vold og narko. Det er misvisende, og der kun os selv til at ændre det.

Her kommer folkeskolerne ind igen. Sammen med naturværdierne og kulturperler som Kyst- og Fjordcentret, Djursland For Fuld Damp, Mosebrugsentret, Det Grønne Museum og Gl. Estrup samt ikke mindst Kattegatcentret vil et skolevæsen i fremgang være de bedste løftestænger til at forvandle Norddjurs kommune til en tilflytningskommune på linje med nabokommunerne. Også det vil kræve hårdt politisk arbejde at opnå.

Der bliver sandelig nok at gå i gang med for den nye kommunalbestyrelse.
Jeg har nu snart arbejdet mig igennem min første valgperiode. Jeg har været i mesterlære i fire år og er klar på at fortsætte mit arbejde med, at gøre Norddjurs kommune til et langt mere velrenommeret sted at bo.

Jeg synes vi i kommunalbestyrelsen er nået et stykke: vi har fået kommunen i førerfeltet når det gælder erhvervsvenlighed og voksen omsorg samt ældreplejen ligger helt i top i nationale målinger.
Men vi skal videre!

Vi skal give de unge og lærerne et godt arbejdsmiljø i skolerne - såvel store som små skoler! Og så skal Norddjurs langt ud over kommunegrænsen gøres kendt som et attraktivt sted at bosætte sig.

Jeg er tilflytter til Norddjurs for 20 år siden, men jeg kan stadig få øje på store uforløste potentialer.
Som kommunalpolitiker vil jeg de næste fire år kæmpe for, at medmenneskelighed og den sunde fornuft kommer til at styre udviklingen.
Valgdagen vil vise, om jeg får mulighed for det.