Lars sørgede for én redningskrans ved farlig bro. Men han mener, den hænger det forkerte sted

Den ene ende af Den Blå Bro i Randers har nu en redningskrans betalt af TrygFonden.

Den hænger der efter et sejt pres fra Lars Vilhelm Jensen, der selv flyttede fra Randers til Thisted i 2022.

Men efter en drukneulykke i 2023 fra Den Blå Bro blev han ved med at ringe og skrive til Randers Kommune.

»Redningskransen er først kommet op nu her i oktober 2025. Så jeg har jo da kæmpet i flere år, hvor jeg ikke har boet i Randers,« siger Lars Vilhelm Jensen.

Kampen begyndte, da en ung mand, som Lars Vilhelm Jensen kendte gennem moren, druknede ved broen.

Han oplever, at ulykken nærmest blev gjort til den unge mands egen skyld og tænker også på de fire andre, der i nyere tid er druknet ved at springe fra broen.

Hvorfor ikke på midten?

I dag hænger redningskransen for enden af broen på nordsiden, tættest på Randers Regnskov.

Det er ikke nok, mener Lars Vilhelm Jensen.

»Jeg synes, det er meget påtrængende, at der kommer en på midten der hvor selve strømmen er, og der hvor de egentlig hopper ud. Det er jo bevist, at det er der lige på midten hvor den stærke strøm er, det er jo der de hopper ud.«

Han er sikker på, at kommunen har været nervøs for, hvordan broen ser ud på billeder.

Han håber, at andre er med på ideen om at få endnu en redningskrans op. Denne gang midt på broen.

»Det virker mærkeligt, at man tager hensyn til et pænt foto i forhold til at redde menneskeliv,« siger Lars Jensen.

Ifølge Lars Vilhelm Jensen handler placeringen af redningskrans nummer to om tid og fokus, når nogen falder i vandet.

»Der skal redningskransen være på midten. Så samtidig med at man ser vedkommende hoppe ud, så har du også både fokus på ham og på redningskransen. Og så kan du hurtigt få den kastet ud. Så er der i hvert fald større chance for at man kan redde vedkommende,« siger han.

Flest skal reagere hurtigt

Det er kultur- og fritidschef Claus Engstrup, der har sørget for, at Randers Kommune har fået redningskransen fra TrygFonden, og at den er blevet sat op. Og det er han glad og stolt over.

»Jeg vil kalde Lars Vilhelm Jensen for en meget ihærdig mand,« lyder det på telefonen, da avisen fanger ham for en kommentar.

Det er hans afdeling, der har sørget for at sende ansøgningen og få redningskransen til Randers.

Men beslutningen om at placere den i den nordlige ende og ikke i midten er truffet i Veje og Trafik i Randers Kommune. Her sidder Brian Hannibal Skaarup som chef.

I interviewet forklarer han sin afdelings beslutning sådan:

»Der er taget en vurdering af, at tingene er bedre dækket ind med en redningskranse i siden af Den Blå Bro, langs Justesens Plæne og ved motorbådsklubben. Det er der, der er flest mennesker. Og man kan få fat i en krans både fra broen og Justesens Plæne,« siger Brian Hannibal Skaarup.

Han understreger, at logikken er, at flest mulige skal kunne reagere hurtigt.

»Det er der, der opholder sig flest mennesker. Og der vil være folk, der kan træde til og kaste en redningskrans ud.«

Når argumentet om placering midt på broen bliver lagt frem, anerkender han idéen, men holder fast i beslutningen.

»Det er rigtigt, at hvis man står ude på midten og en springer, så kan personer på broen reagere. Men det ville kræve en krans mere.«

Spørgsmålet om strømforholdene på midten af broen, som flere af de døde aldrig er blevet trukket væk fra, ændrer ikke vurderingen.

»Det afhænger af situationen. Vi kan ikke forudsige, hvor folk opholder sig. Der er lavet en vurdering af, at der forventeligt vil være flest mennesker, der kan reagere, inde ved bredden.«

Ikke fotohensyn

Lars Vilhelm Jensen mener, at æstetikken har spillet ind på kommunens beslutning. Det kan Brian Hannibal Skaarup ikke bekræfte.

»Jeg kan ikke genkende, at æstetikken er den væsentligste årsag. Der er mange hensyn, herunder tilsyn med kransen og adgang til den. Sikkerheden fylder rigtig meget.«

Hvis borgere eller foreninger skaffer pengene til en ekstra redningskrans, er en placering midt på broen en mulighed?

»Det er muligt, at den kan komme der. Det har vi ikke taget stilling til endnu. Vi vil selvfølgelig kigge på det, hvis det bliver aktuelt.«