Fortsæt til indhold

Socialdemokratiet fortsætter enevælden – Venstre ignoreret

Borgmesterens kaffemøder kritiseres som skuespil uden reelle løsninger.

Samfund
Flemming KattrupStrands Havvej 18, Knebel

Skin-demokratiet fortsætter uhindret.

Altså en gang spil for galleriet, når man udnævner Kasper Kolstrup fra De Konservative til 2. viceborgmesterposten, hvor C kun fik halvdelen (3) stemt ind mod Venstres 6.

Igen fik Socialdemokratiet lidt flere vælgerkrydser end Venstre og fortsætter »enevælden«.

I pressen meddeles demokratisk, at posterne er delt ud på baggrund af en »bred konstituering«. Denne populære politikerfrase må så her tages med mere end et gran salt.

Kommunens næststørste parti, Venstre, foretrak Stegger så ikke at invitere med, så meldingen er en gang øregas fra hans unge side.

Jo, vil Stegger hævde, vi havde da inviteret Konservative med. I betragtning af, at C i Syddjurs i dag næsten er lig Enhedslisten og SF, politisk samarbejdende set - altså et bekvemmeligt postulat og øregas. Og skandaløst, at Venstre ikke engang var inviteret til en snak, men amatøragtigt ignoreret!

Stegger har ikke flertal alene, men kan kun få flertal med hjælp fra SF og Enhedslisten. Sidste gang dog med vendekåbepartiet, De Radikale, man aldrig ved, hvor man har.

Altså en gang spil for galleriet, når man udnævner Kasper Kolstrup fra De Konservative til 2. viceborgmesterposten, hvor C kun fik halvdelen (3) stemt ind mod Venstres 6.

Her bliver det så mere og mere tydeligt, at Socialdemokraterne vil herske enevældigt og ser slet ikke faren ved den ageren, der fører direkte til borgerkrig på et tidspunkt, som vi ser signalerne fra USA, hvor Trumps kategoriske, enevældige, ja diktaturledelse med ganske lidt over halvdelen af de amerikanske vælgere har skabt krigslignende handlinger fra modparten.

Så i første omgang er et Nordirland-fænomen på vej. Endnu kun bannere og protester, men med det våbenfrie USA anes katastrofen der.

Hvor Socialdemokraterne dog førhen tog en smule hensyn til f.eks. landbruget, tvinges man af EL og SF til nu direkte kamp mod dette, da de to venstrefløjspartier har som hovedmål fuldstændigt at afskaffe landbruget. Og vel ligeledes Danmarks svineavl, hvor det er tåkrummende at høre en Jesper Yde Knudsen bralre dette: »Svineavl skal forbydes« ud til de fremmødte som slutreplik på »Naturmødet« i Molsværket den 6. oktober.

Det forkastelige i dette er, at det var naturen og aldeles ikke landbrugets svineavl, der var temaet. Fortæller lidt om, hvor en farlig venstrefløj, der er ved at få magten i dagens Danmark. »Hovedfirmaet« med Mettes Heunicke og Jeppe Bruus desværre i samme spor.

Muligt at Michael vil henvise til, at sådan kørte det da, da Wistoft havde dirigentstokken. Er der ingen, der kan fortælle ham (borgmesteren), at tiderne har ændret sig siden da, og skal borgerkrig undgås, skal der tages hensyn til modparten.

Så fører det ikke til noget – tværtimod – med borgmesterageren mht. invitationer en masse til hans kaffemøder med utilfredse »kunder«. Man, og jeg, har for længst fundet ud af den bedrageriske form her, for møderne er udelukkende for, at Michael, over kaffehyggen, kan fortælle, hvorfor hvilket er vedtaget, og at der aldeles ikke kan flyttes bare et komma. Kan vel betegnes som snu demokratiudgivende røvrendelse eller skuespil.

Og så futtes der populistisk rundt i kommunen, for at borgerne kan se giraffen og blive indbildt, at man vil se på sagen eller lignende floskler og fraser. Bliv nu på pinden og arbejd med løsninger på alt det, der har hobet sig op.

»«