Aarhusiansk virkelyst overstråler kommunens hyg-for-pokker-plan

Politik er det muliges kunst, og inden for den er der mange kunstnere, skrev Højholt. Og han havde endda ikke oplevet kommunalvalget 2025, som ingen tør tro er helt ovre.

Heller ikke det aarhusianske, hvor det viste sig ikke at være nogen kunst at neutralisere valgets næststørste stemmesluger Christian Budde. Julemanden er en hård banan, måtte Venstre erfare få måneder efter et budgetforlig, hvor partiet stadig havde plads til begejstring. Ikke mindst for aftalens afsnit om at gøre Aarhus til »Danmarks førende juleby«.

Jamen det står på sort og hvidt i forligsteksten, og så ved man, hvad man har. Eller ikke. For den politiske ”hyg-for-pokker”-plan er kun pletvis finansieret. »Landets førende jul« skal finansieres med en samlet pulje på i alt 20 mio. kr.; halvdelen fra kommunen, halvdelen fra erhvervslivet.

Der står ikke kun »jul« på pengene, der også skal række til stedsegrøn »atmosfære«, »mangfoldighed« og »fællesskab« til hele byen, hele året, og også i oplandet. Ønskelisten er så lang som en stangspringstang, og gad vide hvad der skal komme ud af den kommunale julehygge, der åbenbart skal konkurrere med al den »mangfoldighed«, der findes i forvejen: på mange velbesøgte julemarkeder, i Friheden, i Den Gamle By og på toppen af Salling, der i år har tændt for et funklende Christmas Garden. Det er flot og så populært, at åbningstiderne må forlænges på fredage, lørdage og søndage.

Også uden for åbningstiden kan man nede på gaden opleve børn, der pudser næse i det store udstillingsvindue, der adskiller dem og en klodset, bevægelig udgave af Aarhus. Det er næsten som i gamle dage.

For enden af Jægergårdsgade venter der i denne weekend endnu en begivenhed, der er som skabt til at trykke alle næser flade. For anden gang afholder den evigt nytænkende Givismeforening ”Det Indre Julemarked”. Endnu et eksempel på, at Aarhus skam juler uden direktiver fra rådhuset. Et harmonikasammenstød af juleløb, saunagys, crazy julebanko og Chili Klaus. Det er kunst, kultur og erhvervsliv i en herlig pærevælling, som aldrig kan udvikles på en kommunal strategidag. I boder sælges varer med mening, og foreningen Gadeliv hjælper gerne med indpakningen. Er der mere? Ja, masser: fællessang, broderi, gudstjeneste, Trylle-Ole og en mekanisk julekran, der bør kunne løfte julestemningen hos enhver.

Det Indre Julemarked kan ikke anbefales nok. Heller ikke til de politikere, der drømmer om kommunale julemirakler, men i stedet bør støtte det, der allerede sker rundt omkring i byen; med tilladelser, opbakning, måske en klat penge, gode vilkår, færre benspænd og minimalt bureaukrati. Både for højtidsbegivenhederne, for de permanent handlende og gerne hele året. Mon ikke byen og dens handlende har mere brug for livgivende støtte i en hverdagsramt februar.

I en kold tid, også for Venstre, varmer det at vide, at det frie aarhusianske åndedræt i Sydhavnen, magien på toppen af Salling, julen der lyser mørket op i Den Gamle By, Jul i Friheden, baggårdsboder og andre julemarkeder ikke står nogen steder i en politisk aftale og ikke er en del af en kommunal strategi eller handleplan. Byens lys tændes i baggårde, på hustage, i smalle gader og smil, der er endnu bredere end byrådets konstituering. Det opstår, fordi nogen ser muligheder, påtager sig bøvlet, løber en risiko og alligevel ikke kan lade være. Miraklerne sker også uden nogen har bedt politikerne om at udføre dem.