Historisk plan vedtaget - nu skal 3.500 "fodboldbaner" tilbage til naturen

Skanderborg Byråd sagde onsdag aften ja til at gå videre med en omfattende plan, der omdanner landbrugsjord til natur og mindsker udledningen af næringsstoffer til søer og fjorde.

Hvis planen realiseres fuldt ud, spares klimaet for udledningen af 11.000 tons CO2 årligt. Samtidig mindskes kvælstofudledningen med 81 tons.

Med beslutningen er der i Skanderborg Kommune nu udpeget ca. 2.500 hektar jord – svarende til 3.500 fodboldbaner – som kan blive til vild natur igen. Det oplyser Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Det betyder blandt andet, at der ikke må pløjes, gødes, drænes eller bruges pesticider på arealerne. Omkring 500 hektar forventes at blive til helt ny natur i form af vandhuller, enge, skove eller krat.

»Det her er et historisk skridt, som kan få stor betydning for vores børn og børnebørn. Kommende generationer vil få en anden oplevelse, når de bevæger sig i landskabet i Skanderborg Kommune. Her vil være mere sammenhængende skov og flere vådområder til gavn for både vandmiljø, biodiversitet og ikke mindst klimaet,« siger borgmester Frands Fischer, der er formand for den politiske styregruppe, som prioriterer indsatsen i Skanderborg Kommune.

Frivillighed en forudsætning

Skanderborg Kommune har samarbejdet med staten og flere nabokommuner omkring omlægningsplanen, og der har været et godt og konstruktivt samarbejde med Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling og Landboforeningen Odder- Skanderborg.

I alt 20 projekter rundt omkring i kommunen skal der nu kigges videre på. Tre projekter er allerede godt i gang blandt andet klimalavbundsprojektet i Illerup Ådal, hvor staten i form af Naturstyrelsen er tovholder.

De 17 nye udpegede projekter skal opfattes som områder med potentiale for, at her kan der måske laves et lavbundsprojekt eller et vådområdeprojekt.

Afgræsningerne af projekterne er foreløbige og vil blive tilpasset i den kommende dialog med lodsejerne og i forbindelse med de forundersøgelser, der skal igangsættes ved hvert enkelt område.

Alle projekter skal gennemføres på frivillig basis og i dialog med de berørte lodsejere. Der er endnu ikke truffet beslutning i de konkrete projekter, men Byrådets principgodkendelse giver mulighed for at komme videre i dialogen og søge statslige midler til de forundersøgelser, der skal til.

Tæt dialog med lodsejere

Mere end 600 lodsejere i Skanderborg Kommune har fået information om, at deres jord kan komme til at indgå i omlægningsplanen.

Når et projekt startes op, vil kommunen invitere lodsejerne til et fælles opstartsmøde. Forundersøgelserne, der skal igangsættes ved hvert enkelt projekt, består dels af tekniske undersøgelser, jordprøver og opmålinger samt af individuelle samtaler med hver enkelt lodsejer – såkaldte “køkkenbordssamtaler”. Kommunen starter i de kommende måneder projekterne op et ad gangen.

»Det er vigtigt, at omlægningen bliver forankret lokalt og bygger på frivillighed. Vi har stor respekt for lodsejernes rolle. Uden deres velvilje og samarbejde kan vi ikke lykkes. Heldigvis har vi indtil videre kun mødt en åbenhed og positiv nysgerrighed over for planerne, og vi glæder os til at tage fat på de konkrete projekter« forklarer Claus Leick, der er formand for Klima-, Miljø- og Planudvalget og kommunens repræsentant i Århus Bugt- og Horsens Fjord-samarbejderne.

Lang vej igen

Det tager cirka et år at komme igennem en forundersøgelse – fra ansøgning om tilsagn om støtte ved staten til gennemførelse af den tekniske undersøgelse og samtalerne med lodsejerne og til afrapportering af undersøgelserne til staten.

»Vi står stadigvæk lige ved begyndelsen, men vi er kommet rigtig godt fra start. Der er en fantastisk opbakning hele vejen rundt til, at vi nok skal komme i mål med det her. Der skal nok vise sig et par sten på vejen undervejs, men vi har et rigtig godt udgangspunkt, og med det fundament, vi nu har lagt, tror jeg på, at det kan lade sig gøre,« understreger Jens Szabo, der er kommunens repræsentant i Randers Fjord-samarbejdet.

Hvis lodsejerne er med på, at der skal laves et projekt, og hvis forundersøgelserne viser, at projektet kan gennemføres økonomisk set og teknisk set, kan kommunen søge tilsagn hos staten til realisering af projektet. Målet er, at alle projekterne skal være afsluttet inden udgangen af 2030.