Ny ghettoliste: Her er områderne i Aarhus og Randers, som myndighederne holder et vågent øje med
Bolig- og Socialministeriet har udgivet nye lister over ghetto- og forebyggelsesområder.
Der er fortsat problemer med udsatte boligområder i Danmark, men skal man tro Bolig- og Socialministeriet, så er problemet faldende.
Ministeriet har netop udgivet de årlige lister over boligområder med parallelsamfundsproblemer, og antallet er faldet.
Men Østjylland udgør den del af landet med flest problematiske områder.
Således er både Horsens, Aarhus og Randers de kommuner, hvor myndighederne holder et vågent øje med udviklingen.
Listen over parallelsamfund er på fem områder, og to af dem, Bispehaven og Gellerupparken/Toveshøj, ligger i Aarhus. Blandt andet fordi disse områder i det vestlige Aarhus har den højeste andel af dømte kriminelle.
På listen over udsatte boligområder kommer Randers på landkortet med Gammel Jennumparken, hvor 43,8 procent af beboerne ifølge ministeriet står udenfor arbejdsmarkedet.
Der bliver også lavet en liste over såkaldte forebyggelsesområder, hvor der er bekymrende tal ift. beskæftigelse, uddannelse og kriminalitet, og hvor kommunerne, som navnet antyder, bør sætte ind med forebyggende indsatser.
I Randers er Glarbjergvej-området på listen, mens der for Aarhus’ vedkommende er hele syv områder nævnt:
Langenæs/Kirkedammen, Rosenhøj mv. (ny), Fuglesangs Allé/Charlottehøj, Vorrevangen, Tousparken/Henrik Hertz Vej/Anker Jensens Vej, Skovgårdsparken og Langkærparken (ny).
»Min ambition er nul parallelsamfund i Danmark, så selvom jeg glæder mig over, at lovgivningen virker, så er jeg også bevidst om, at vi ikke er helt i mål endnu. Vi skal virkelig holde fast. For færre udsatte boligområder betyder, at flere børn vokser op i familier, hvor forældrene har arbejde og en uddannelse. At færre har naboer, der er dømt for kriminalitet,« siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i en pressemeddelelse og fortsætter:
»Det er vigtigt, at vi ikke vakler, og derfor vil jeg fortsat have fokus på at kommuner og boligorganisationer fortsætter med at bruge redskaberne som ligger i lovgivningen – særligt til den strategiske omdannelse, som skal sikre den forandring, der nu er sat i gang.«