Fortsæt til indhold

"Ghettolisten" svinder men fordommene består

Antallet af parallelsamfund falder fra otte til fem. Lovgivningen virker, siger minister. Ifølge forsker er det nemt at mene noget om et sted, man ikke kender.

Samfund
Ritzau

For andet år i træk falder antallet af såkaldte parallelsamfund på regeringens liste.

Tilbage står fem danske boligområder, som opfylder kriterierne, mod otte sidste år og 12 i 2023.

Udviklingen viser ifølge social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S), at lovgivningen virker.

»Det betyder, at der igen i år er endnu flere børn og unge, der kan vokse op i boligområder, hvor man ser, at normen er, at man tager en uddannelse og går på arbejde,« siger ministeren.

Boligområderne er Tåstrupgård i Høje-Taastrup, Sundparken i Horsens, Vollsmose i Odense samt Bispehaven og Gellerupparken/Toveshøj i Aarhus.

I 2024 havde de fem områder, der alle er gengangere, selskab af Askerød i Greve, Stengårdsvej i Esbjerg og Skovvejen/Skovparken i Kolding.

De er nu fjernet, da andelen af dømte i de tre boligområder er faldet.

På den måde opfylder de ikke længere mindst to ud af fire kriterier, som det kræves, før et område kommer på listen.

For Skovparken gælder det dog, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande og beboere uden for arbejdsmarkedet er steget.

Alligevel mener Sophie Hæstorp Andersen, at man kan konkludere, at de områder, der er røget af listen, er bedre boligområder end tidligere.

»Når der for eksempel er færre kriminelle, eller vi ser et uddannelsesløft, eller flere er i beskæftigelse, så bliver det altså bedre boligområder,« siger hun.

Skal man fastslå, hvorvidt udviklingen er en succes, er der relativt mange parametre, man skal tage fat om.

Sådan lyder det fra Rikke Skovgaard Nielsen, seniorforsker på Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet.

»Tit taler vi om områderne som om, at de er én ting, men det er nogle ret forskellige områder, som er forskellige steder i processen,« siger hun.

De personlige konsekvenser for beboerne er »kæmpestore«, siger forskeren videre.

Nedrivninger af boligblokke er blevet et stort fokus, og så kan beboerne blive tvunget til at flytte fra deres hjem.

»Først og fremmest ser de ind i en fremtid, hvor de ikke er på listen, og det er paradoksalt nok en af de største gevinster,« siger Rikke Skovgaard Nielsen.

Hun fremhæver, at politikerne i 2018 lavede en række værktøjer, som stille og roligt skulle være med til at få områderne af listen.

Et af værktøjerne er fleksibel udlejning, som betyder, at det kun er personer, der lever op til bestemte kriterier, som kan flytte ind i områderne.

»Så er det næsten uundgåeligt, at tingene ikke vil komme til at ændre sig. Så succesen var næsten bagt ind i kagen fra starten af, siger forskeren.«

Derfor er det en ”gratis omgang”, når politikerne har en målsætning om, at der ikke skal være nogen parallelsamfund i 2030.

»For værktøjerne - især fleksibel udlejning - gør, at det er svært at forestille sig, at vi har parallelsamfund i 2030,« lyder det.

Noget andet er, at nogle af områderne ifølge Rikke Skovgaard Nielsen ikke havde ”store problemer”, før de kom på listen.

»Nu har de egentlig bare fået et stigma, som de kæmper med at komme af med,« siger hun.

Og det er ikke nemt, lyder det videre.

For »vi kan se«, at det tager en del tid, før stigmatiseringen og fordommene forsvinder for de områder, der ikke længere er på listen.

»Stigmaet lever godt og er svært at komme af med. For det er nemt at mene alt muligt om et område, man aldrig har besøgt,« siger forskeren.

Hvis et boligområde har været på listen over parallelsamfund i fem år, kommer det på en liste over omdannelsesområder.

Så skal kommunen og boligorganisationen lave en udviklingsplan for, hvordan andelen af almene familieboliger kan komme ned på 40 procent inden 2030.

De fem boligområder på parallelsamfundslisten er også de fem nuværende omdannelsesområder.

Ifølge Rikke Skovgaard Nielsen er det endnu svært at sige noget om de konsekvenser, som lovgivningen medfører på længere sigt.

»Der er ikke noget statistik endnu, der siger, om det på den lange bane går værre eller bedre for de mennesker, der bor i områderne efter omdannelserne - eller for dem, der er tvunget til at fraflytte,« siger hun.