Blakket fortid er blæst væk - nu er tidligere ghetto et forbillede
16 år med helhedsplaner i Højvangen i Skanderborg har forandret det tidligere belastede boligområde til et attraktivt kvarter, folk gerne vil bo i. Nu skal de positive erfaringer bredes ud til andre boligområder i kommunen.
Med kæmpestore smil, glögg og æbleskiver fejrede Fælles om Højvangen i sidste uge, at byrådet har sagt ja til fire år mere med boligsocialt arbejde i boligområdet.
Og denne gang ikke kun begrænset til Højvangen, for de positive erfaringer herfra skal i de kommende fire år bredes ud til to andre boligområder i Skanderborg og et i Ry og muligvis også til et i Galten.
»Four more years! Vi er superglade. Vi skal lave boligsocialt arbejde i fire år mere. Og ikke kun her i Højvangen, men også til Ryparken og Vestervang i Skanderborg midtby samt Gyvelparken i Ry. Det er vi superglade og taknemlige for, fordi det giver så god mening – det betyder rigtig meget for folk, at vi sammen kan skabe de her gode forandringer i vores boligområder,« understreger Charlotte Strandgaard, der er boligsocial leder i Fælles om Højvangen.
Sammen med projektmedarbejder og boligsocial vicevært, Kirsten Karup Nielsen, er hun projektleder for den nye helhedsplan. Begge ser frem til at starte det boligsociale arbejde op i de nye områder, men understreger samtidig, at deres faste base fortsat vil være i Højvangen.
Det er det, Højvangen kan. Folk føler sig hurtigt hjemme her. Man møder folk, man kender. Man hilser på hinanden og skaber ting sammen.Charlotte Strandgaard, boligsocial leder, Fælles om Højvangen
Basen bliver i Højvangen
»Vores headquarter er her i Højvangen og det er vigtigt at få understreget. Det har vækket lidt bekymring her i Højvangen og folk er begyndt at spørge os ind til det. Så jeg vil gerne slå fast, at vi fortsat er her i Højvangen og fortsætter med at drifte her,« siger Charlotte Strandgaard.
»Vi skal ansætte endnu en boligsocial medarbejder, formentlig allerede til januar, og vi vil alle tre ind imellem være ude i de nye områder og starte boligsociale aktiviteter op der – det kunne måske være en eller to formiddage om ugen, tilføjer hun og peger på at de nye boligområder i helhedsplanen er noget mindre end Højvangen. Alt i alt vokser helhedsplanen fra at omfatte omkring 1.200 beboere til fremover at omfatte godt 1.600 beboere.
»Målet er hen over det næste år at komme godt i gang i alle de nye områder. Præcis hvilke aktiviteter vi starter op, skal vi først ud og have en dialog med de nye beboere om. Vi kommer ikke og trækker noget ned over hovedet på nogen. De skal have lyst til aktiviteterne – det er noget, vi gør sammen. Det, de fortæller os, bliver afgørende for hvilke aktiviteter, vi starter op,« forklarer Charlotte Strandgaard.
Ud over de boligsociale aktiviteter har Skanderborg Kommune også en vigtig aktie i den nye helhedsplan. Både med uddannelsesvejledning til de unge ude i boligområderne og med konkrete sundhedsindsatser.
Sundhed tæt på borgerne
»Sundhedsområdet vil gerne tættere på borgerne med målrettede sundhedstilbud. Vi har samarbejdet med dem i otte år her i Højvangen med fremskudte sundhedsindsatser, hvor de kommer ud til borgerne. Det vil de gøre i endnu højere grad i de kommende fire år, og de indsatser rykker også med ud i de nye områder,« fortæller hun.
Sundhedsindsatserne kan for eksempel være tilbud om forskellige typer af motion, sundhedssamtaler, hjælp til at omlægge livsstil og lignende kurser.
»De borgere, der har mest brug for hjælp, opsøger ikke de kommunale sundhedstilbud. Derfor vil sundhedsmedarbejdere gerne tættere ud til dem. Dem, der er udfordret i sundhed, er ofte dem der bor i almene boliger. En del af målet med helhedsplanen er netop også at skabe mere lighed i sundhed,« understreger Charlotte Strandgaard.
En anden vigtig del af de boligsociale indsatser handler om at sikre børn og unges livschancer. Derfor vil der også i de nye boligområder være tilbud om familiekurser, fritidsvejledning og lommepengejob.
Ifølge Charlotte Strandgaard bygger helhedsplanen på en community tankegang, hvor en positiv forandring af boligområderne først og fremmest skabes indefra gennem beboernes egen deltagelse, engagement og fælles indflydelse. I de nye fællesskaber er det beboerne selv, der tager ejerskab og skaber forandringer i deres lokalområde.
Nye selvforstærkende fællesskaber
»Det lokalsamfund, du bor i, kan være meget støttende og sundt i sig selv, fordi du kender folk i området. Du føler dig hjemme. Det er det, Højvangen kan. Folk føler sig hurtigt hjemme her. Man møder folk, man kender. Man hilser på hinanden og skaber ting sammen,« forklarer hun.
Det er sådanne selvforstærkende kulturer, de boligsociale medarbejdere skal understøtte i de nye områder. Det tager tid at komme i gang, og i den forbindelse kan lidt erfaringsudveksling med beboere i Højvangen måske være en god idé.
»Højvangen kan være en sød og omsorgsfuld storesøster,« smiler hun.
»Beboerne her har så mange gode erfaringer, og er gode til selv at drifte, organisere og planlægge. Men det er vigtigt, at beboerne i de nye områder selv skaber deres eget community, og det er den proces, vi skal støtte dem i. Give dem lyst til at åbne mere op og snakke lidt mere deres naboer, hilse på hinanden og se de muligheder, der ligger i det og i de forskellige ressourcer, de hver især har at byde ind med. Motivationen til en kulturforandring kommer indefra.«