Sonja på 91 fik magien tilbage på juletur gennem byen

De røde rickshaws forlader Områdecenter Lindevænget på Vestergade og triller i kolonne ind mod byen denne decemberaften.

Iklædt røde jakker træder de frivillige cykelpiloter i pedalerne, mens elmotoren summende hjælper til. Lunt og trygt bag tæpperne og med det røde dækken som læ, sidder der flere ældre fra Lindevænget, der får sig en juletur.

Turen begynder i udkanten af den tidligere middelalderby og når blandt andet forbi den store adventskrans i Houmeden, juletræet på Rådhustorvet og lysbamsen på Østervold, inden turen går mod den lysende hest i udkanten af Storegade og Randersbro. Derefter passeres Hotel Randers, og til sidst kan du høre kirkeklokkerne spille julemelodier ved Sct. Mortens Kirke og Kirketorvet.

Stille summer elmotoren, mens julelys og julepynt folder sig ud foran de ældre, der med ord som »åhhh, hvor smukt«, »hvor er det hyggeligt« og andre fraser viser, at turen er guld værd for alle parter.

Undervejs passeres både gående og cyklende, der alle med et smil betragter det lange følge af rickshaws på julemission.

Flere af de ældre siger ikke meget. De betragter bare og lader indtrykkene synke ind.

Sonjas tur i Rickshaw

Forinden er jeg blevet tilbudt en plads i den rickshaw, hvor Sonja Bech på 91 har fundet plads. Lidt klodset træder jeg op på den store trædeplade, der udgør bunden. Mens vi smalltalker, forsøger jeg at vænne mig til den glidende, stille bevægelse fra den store cykel, og fornemmelsen af at svæve rammer min krop. Jeg er ikke vant til at blive fragtet rundt på denne måde i min egen by, og det er en smuk og magisk oplevelse.

Især fordi jeg får en god snak med Sonja Bech undervejs.

Hun fortæller om Randers i gamle dage. At hendes morfar var købmand. Og da vi passerer området ved Føtex på Dytmærsken, kan hun fortælle, at det var ejet af faderen, og hvordan det blev eksproprieret.

Hun fortæller levende om sin families rejse til USA i de år. Manden var amerikaner, og sammen forfulgte de hans drøm om at vende hjem. Men hendes egen hjemve og forhold til Randers trak dem tilbage til byen, der denne aften stråler og viser sine julelys frem.

Hun husker sin ene søns melankoli over at se, at morfars hus var væk.

»Da vi kom hjem, var min fars hus revet ned, og der stod noget andet i stedet. Vi så ikke byggefasen, men kun den nye bygning. Det var underligt,« erindrer den tidligere sekretær, der i 40 år var ansat i kommunen.

Blodprop ændrede alt

Da vi passerer Fritidshuset på Vestergade, udpeger hun de to vinduer nederst til højre, hvor hun havde kontorplads i over ti år.

»Det var en god tid,« lyder det fra Sonja Bech, der sidste år modstræbende måtte forlade sit hus i Tebbestrup på grund af en blodprop, der et stykke tid sendte hende i en bevidstløs tilstand.

»Jeg fik plads på Lindevænget, og det er jeg blevet glad for. Vi har det godt. Alle passer på mig. Jeg føler mig tryg, og der er altid noget at lave,« forklarer hun, inden hun viser, at erkendelsen ikke fejler noget:

»Jeg burde nok selv have flyttet fra huset i tide. Men det gik jo så godt, og så ville jeg ikke skille mig af med min hund. Da den døde, nåede jeg faktisk at få sat huset til salg. Men så kom blodproppen. Så hvis du vil købe et hus, siger du bare til,« lyder det med et stille smil fra hende.

Vi får også en snak om Randers og butikkernes udfordringer, mens vi passerer en af gaderne, hvor til leje-skiltene dominerer i butiksvinduerne.

Hun udtrykker et klart ønske og håb for alle de handlende i midtbyen, mens hun også med en smule ærgrelse konstaterer, at nethandel lader til at få overtaget.

»Jeg håber for Randers, at der kommer liv i butikkerne igen. Da jeg var ung, var der butikker overalt, og der var meget mere liv i byen end i dag,« lyder det trist fra den ellers smilende og meget optimistiske Sonja Bech.

For menneskernes skyld

Det er Per Sand, der er cykelpilot for Sonja denne aften, og han nyder det mindst lige så meget som hovedpersonen. Af og til stikker han hovedet ned igennem det røde dækken og fortæller højlydt, hvad vi passerer om et øjeblik. Han får spurgt Sonja, om hun nyder turen, og han stiller nysgerrige spørgsmål til en kvinde, der har oplevet Randers i over 30 år mere end ham selv.

»Det er blandt andet derfor, jeg er frivillig cykelpilot. Jeg kører for to områdecentre flere gange om måneden. Da jeg stoppede på arbejdsmarkedet, vidste jeg bare, at jeg skulle være frivillig, og det skulle have noget med mennesker at gøre,« siger den tidligere Falckmand og inkarnerede medlem af Randers Cykleklub af 1910 og fortsætter:

»Du får også set Randers på en helt anden måde gennem de ældres briller. Jeg har lært meget om byen og om de mennesker, der bor i den, på denne måde.«

På vej ind til æbleskiverne og gløggen, der runder den magiske juletur af, får vi fat i Thor Klysner, der snart har været cykelpilot i to år.

»Jeg startede som 16-årig. Det var min mor, der fandt ud af, at jeg kunne hjælpe på denne måde, og da hun fortalte om det, meldte jeg mig med det samme,« fortæller Thor Klysner med et stort smil.

»Det er hyggeligt at cykle med de ældre. Jeg ved, jeg gør en forskel. Jeg lærer noget hver gang. En dag var der en, der fortalte mig, hvorfor bladene blev gule om efteråret. Det er noget med, at de ikke kan optage så meget lys, når temperaturen falder. Og derfor forsvinder de grønne farver i bladene,« lyder den hurtige forklaring.

Hvorfor cykler de?

Cykelpiloterne i Randers giver ældre borgere vind i håret. Rundt om i kommunen står eldrevne rickshawcykler klar ved en række ældrecentre, og frivillige tager beboerne med ud i det fri til en times oplevelser, snak og nærvær.

Der køres, når tid og lyst passer, og der er ingen krav om topform. Kommunen er medlem af ’Cykling uden alder’, som står bag et enkelt bookingsystem og oplæring af nye piloter.

Engagementet i Randers er blandt landets stærkeste. Seneste tal viser 418 ture, hvilket giver kommunen en fjerdeplads på landsplan. Borupvænget ligger nummer fem over de mest aktive steder i Danmark, og en af landets mest cyklende piloter bor i Randers.

Ordningen findes på en række ældrecentre som Borupvænget, Lindevænget, Nyvang, Svaleparken, Kildevang, Fårup, Spentrup, Tirsdalen og Åbakken. Flere centre deltager.

Læs mere eller meld dig som frivillig i Randers her.