Fortsæt til indhold

Statsløs palæstinenser og hans familie står over for udfordringer med statsborgerskab

Familien Steitan står over for udfordringer med statsborgerskab, selvom de har opbygget et liv i Danmark.

Samfund

Enhedslistens Mohammad Steitan blev ikke genvalgt til Syddjurs Byråd ved kommunalvalget i november.

Han kom i byrådet lidt mere end midtvejs i den nuværende periode, da partifællen Niels Peter Mortensen måtte melde forfald af helbredsmæssige årsager.

Vi har som famile fået et godt liv i Danmark

Dermed blev Mohammad Steitan det første byrådsmedlem af anden etnisk herkomst i Syddjurs Byråd, og det på trods af, at han endnu ikke er dansk statsborger.

Det bliver han efter årsskiftet, og det handler denne historie blandt andet om.

Mohammad Steitan er statsløs palæstinenser og kom til Danmark i 2014 som flygtning fra Syrien. Han er uddannet skolelærer og arbejdede som vicedirektør for en FN-skole i Syrien.

I 2015 blev hans kone Nida og deres to børn, Abdulla og Reta, genforenet med ham gennem familiesammenføring. Familien har siden opbygget deres liv i Danmark.

Familien godt i vej

»Vi har som famile fået et godt liv i Danmark,« fortæller Mohammad Steitan.

Abdulla læser til diplomingeniør i maskinteknik på Aarhus Universitet, og Reta går på STX i Rønde. Nida, der er uddannet folkeskolelærer i Syrien, har taget en dansk SOSU-uddannelse og arbejder nu i ældreplejen. Mohammad selv arbejder som SOSU-assistent og oplæringsvejleder på Plejehjemmet Søhusparken i Ebeltoft.

Ebeltoft er også blevet hjemby for familien efter en periode i Hornslet. I 2018 fik familien deres yngste datter, Alice, som automatisk blev dansk statsborger, fordi hun er født af statsløse forældre i Danmark. Mohammad Steitan fik permanent opholdstilladelse i 2023 og søgte dansk statsborgerskab i august samme år.

Han søgte samtidig for sin datter Reta, som dengang var 16 år gammel og opfyldte betingelserne for at komme med i hans ansøgning.

Forsinket sagsbehandling

Sagsbehandlingstiden skulle ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet være 22 måneder, hvilket ville betyde, at sagen skulle være afgjort i juni 2025, mens Reta stadig var under 18 år.

Men behandlingen blev forsinket, og i oktober 2025, ca. seks uger efter at Reta var fyldt 18 år, modtog Mohammad Steitan besked om, at han forventes optaget på lovforslaget om dansk statsborgerskab i januar 2026.

Reta kunne dog ikke komme med.

»Det var en stor glæde – men samtidig en meget bitter besked. For i samme brev stod der, at Reta ikke kunne komme med, fordi hun nu var fyldt 18 år,« siger Mohammad Steitan.

»Reta har boet størstedelen af sit liv i Danmark. Hun er en del af det danske skolesystem, taler dansk flydende og drømmer om sin fremtid her. Alligevel skal hun nu vente mange år, før hun kan søge statsborgerskab – først efter endt uddannelse og fire års fast arbejde.«

Udfordringer for familien

Det samme gælder Abdulla, selvom han er i gang med en vigtig teknisk uddannelse.

Nida kan først søge permanent ophold i 2028 og statsborgerskab i 2030, fordi uddannelse ikke tæller med i optjeningen af opholdstid.

Familien står derfor i en situation, hvor Mohammad Steitan snart bliver dansk statsborger, Alice allerede er dansk statsborger, mens Abdulla, Reta og Nida fortsat står uden mulighed for statsborgerskab i mange år. Abdulla og Reta har fået permanent opholdstilladelse, men Nida har stadig midlertidig opholdstilladelse.

»Det opleves som dybt urimeligt. Reglerne tager ikke højde for individuelle livsforløb, for integration, uddannelse og samfundsbidrag,« siger Mohammad Steitan.

»Samtidig taler man politisk om mangel på arbejdskraft – især i velfærden – men de mennesker, der netop uddanner sig og arbejder dér, bliver mødt af meget lange og rigide regler.«

Debat om integration

Mohammad Steitan håber, at hans historie kan bidrage til en vigtig debat om statsløshed, arbejdsmarked, integration og rimelighed.

»Vores familie er et eksempel på, hvordan integration faktisk lykkes – men også på, hvordan systemet svigter, når regler bliver vigtigere end mennesker.«

Dramatisk flugt

Mohammad Steitan flygtede dramatisk fra borgerkrigen i Syrien i foråret 2014.

Han var netop blevet indkaldt til militæret, men for ham og Nida, var det utænkeligt, at han skulle bære våben og kæmpe for Syriens bødler. Abdulla og Reta var dengang henholdsvis ti og syv år.

Mohammad Steitan fik kontakt til en menneskesmugler, der for 500 dollars kunne skaffe ham rejsedokumenter og en fiktiv, midlertidig kontrakt på to års arbejde et sted i udlandet. Han skulle holde sig klar. I Beirut blev Mohammad stoppet på et fly til den libyske by Benghazi.

Her mødte han en anden statsløs palæstinenser, som han slog følgeskab med resten af flugten til Danmark. Efter mange forviklinger endte de sammen med 65 andre mennesker i et lille sommerhus med en stue og to værelser og et enkelt toilet et ukendt sted i nærheden af Zuwarah, en libysk grænseby til Tunesien.

I det sommerhus kom de til at sidde 45 dage under konstant opsyn, mens de ventede på et skib til Europa. De måtte ikke snakke, gå uden for eller tage billeder. Vagterne havde våben og råbte ad dem. De fik mad og vand leveret hver morgen.

Flugten over Middelhavet var dramatisk. Mohammad Steitan og de andre blev stuvet sammen i en lille fiskerbåd.

Turen skulle vare 6-7 timer, men endte med at tage 17 på grund af mange motorstop.

Mohammad Steitan blev sendt til Sandholm, senere til Ranum og til sidst til Ebeltoft. Hans eneste ønske var at bo et sted i nærheden af Aarhus.

Den dag i dag aner Mohammad ikke, hvor han gik i land i Europa, kun at det må have været et sted i Italien. Han og tre andre palæstinensere ville til København. Chaufføren kørte dem hele vejen, og de blev ikke stoppet en eneste gang ved grænseovergangene.

Da de ankom til København, gik de straks hen til den centrale politistation og ringede på. Klokken var 23, og de blev lukket ind og registreret. Mohammad Steitan glemmer aldrig den kvinde på stationen, der sagde til dem: »Velkommen til Danmark. I er nu i trygge hænder.«

Han havde forlods nærstuderet, hvor der var demokratiske tilstande i verden.

»Jeg ville til et demokratisk land. Og jeg vidste, at I Danmark ville familiesammenføring gå hurtigst. Det eneste, der ellers talte for mig, var at få min familie herop hurtigst muligt,« fortalte han til Din Avis Syddjurs, da han i august 2023 begyndte sit byrådsarbejde.