Tinsoldater af gammel plast og gaver pakket ind i nodepapir - findes den bæredygtige jul i virkeligheden?

13 dage til jul.

Kurven for klodens klima er endnu ikke knækket. Vi hører om havbunde i de indre farvande, der er blottet for flora og fauna. Og det noget poppede hvid-juls-barometer fremstår næsten patetisk, når vi medio december nærmest kan pakke vinterjakken væk igen, inden den er taget i brug.

Men hvad med vanerne? Er vi stadig bevidste om, at vi gerne skal slække på udledningen af de dersens drivhusgasser? Gennem mindre transport på fossile brændsler, mindre forbrug, mere grønt på tallerkenen?

Julen er en hjerte-, børne- OG forbrugsfest. Parkerer vi de bevidste valg for en stund? Lader vi klimaspændetrøjen blive i skabet for en måneds tid?

Genbrug

Vi hører det oftere og oftere. Genbrug synes at være en genvej for den gængse forbruger til et lavere CO₂-aftryk og renere samvittighed. Og selvfølgelig et mindre lænset bankudtog som en bonus.

På Danmarksvej, mellem stribevis af erhvervsadresser, ligger Værdicentralen. En sådan torsdag eftermiddag, kort efter åbningstid, hvor avisen har lagt vejen forbi, vidner p-pladsen om centralens popularitet. Det er overraskende svært at finde plads til den mørkegrå Touran.

Budt velkommen af to åbenbart hjemmelavede tinsoldater i vel over to meters højde - den ene med en mund af en legetøjsbil og den anden med en mund af Lego-klodser og en skurebørste som næse - entrerer vi butikken.

Der er tale om en levende butik. Målrettet går en snes kunder rundt i jagten på et ægte genbrugsfund. Men er det også julen de handler genbrug til? Er en bæredygtig jul noget, virkelighedens forbrugere efterstræber?

Kunderne kommer vi tilbage til. Først et interview med dagens chef - eller genbrugsvejleder, som hans officielle titel er.

Succes

Dan Mathiesen leder os om i et personalerum, der virker som en hybrid mellem et mødelokale og en lounge.

Godt to år har han været ansat. Nu er han én af fem fuldtidsansatte, der - sammen med et hold flex-jobbere og praktikanter - hver formiddag står i baglokalet og sorterer og prissætter de indkomne genbrugslopper. Kl. 13 og fire timer frem er der åbent for kunder mandag til fredag. Lørdag kan man komme mellem kl. 10 og 14.

»For ti år siden var der nogen, der tænkte, at vi måtte kunne stable en butik på benene, hvor vi kan sælge alle de her ting, folk ellers smider ud. I stedet for at kassere en Børge Mogensen-sofa, sælger vi den her,« fortæller Dan Mathiesen om konceptet.

Værdicentralen adskiller sig ikke synderligt fra almindelige genbrugsbutikker. Men butikken drives af Renosyd, det kommunale renovationsfirma. Alle varerne kommer fra genbrugsstationen Værdiparken, ikke langt derfra.

Det er dermed aflagt tingeltangel fra private husstande og undertiden materialer fra erhvervsdrivende, der havner på Værdicentralen.

Dan Mathiesen har øvet sig på tallene. Adspurgt hvordan det egentlig går for sådan et foretagende som Værdicentralen, svarer han:

»Tallene for kunder, omsætning og tons varer har været støt stigende de seneste ti år. Særligt de sidste to år, hvor vi har brugt mange ressourcer på at udvide og ”pimpe” forretningen, har vi gjort det godt.«

November i år bragte 17 pct. mere omsætning med sig end samme måned sidste år. Og december er hidtil også en succes.

Ifølge Dan Mathiesen er det særligt julepynten, der i løbet af november og december sælger rigtig godt. Varegruppen er vækstet 25 pct. i år i forhold til sidste år, fortæller han.

»Der er mange, der ikke vil gå i supermarkedet og bruge halvdelen af månedens budget på det. Det koster jo penge. Det gør det også hos os, men det meste her koster fem, ti eller tyve kroner,« siger Dan Mathiesen.

Så noget tyder altså på, at meget pynt ude i de danske - eller i hvert fald skanderborggensiske - hjem ikke er spritnyt.

Efter en behagelig snak bliver det til en rundvisning. De fleste genbrugsbutikker kan ved første øjekast synes en kende rodet og arbitrært indrettet, men det står hurtigt klart, at der er tænkt over tingene hos Værdicentralen. Og der er tilmed gjort noget ud af at præsentere de mange aflagte genstande.

Eksempelvis finder man et podium midt i butikken. Simpelt konstrueret af finerplader og gamle paller fremstår det moderne.

»Her har jeg en kollega, der er superskarp til at indrette. Så hver dag laver hun om på det her podium, og det får jo tingene til at se rigtigt godt ud,« siger Dan Mathiesen.

Kunderne

Og nu til kunderne.

Selvom det kan være sin sag at skulle afbryde fordybede mennesker i gang med at undersøge det brede udvalg af genbrugsvarer, viser det sig, at flere er snakkesalige.

Tine Agerskov er avisens første ”offer”.

Genbrug fylder meget i Tine Agerskovs jul. Faktisk pynter hun aldrig op med nyt pynt, og når det kommer til gaveønsker, er det også udelukkende genbrug, der pryder listen.

»Jeg genbruger også al gaveindpakning og til- og fra-kort. Jeg kan også finde på at pakke ind i gammelt nodepapir,« siger Tine Agerskov, der denne dag er på Værdicentralen med datteren Ronja.

Tine Agerskov oplyser, at hun er meget hyppig gæst i Værdicentralen - og hun agter at opdrage datteren til at glædes ved genbrug, hvorfor hun får lov at vælge én ting til sig selv, når hun er med.

Julebordet hjemme hos Tine Agerskov byder både på flæsk og and, men hun forsikrer, at ingen rester går tabt.

Jørgen Sivebæk er også i Værdicentralen denne torsdag. Han er en mand i sin bedste alder. Han frabeder sig at få taget billeder.

Han er her for at gøre et godt genbrugsfund, som han siger. Det er ikke i anledning af den forestående højtid.

»Nej, vi tænker ikke så meget over at holde en bæredygtig jul. Så dyre som økologiske ænder er, vil jeg ikke betale for det,« siger Jørgen Sivebæk.

Bæredygtighedssnakken generer ham nu ikke synderligt, det er en fin opmærksomhed, siger han. Selvom det ikke var noget, man snakkede om i hans barndom.

Heller ikke gaveønskerne er genbrugsvarer. Men det forholder sig anderledes med Jørgen Sivebæks datter på 23.

»Ja, hun går kun i genbrugstøj og giver brugte gaver. Det er skam helt fint. Hun har også et lille budget for tiden,« fortæller han.

Mens de fleste kunder i Værdicentralen har en moden alder, er der et ungt venindepar, der også er på jagt.

Cecilie Bach og Maja Swiercz, begge 20, står og bladrer gennem de gamle LP’er, da de forstyrres af avisens udsendte.

Mens Cecilie Bach er bevidst om de bæredygtige valg og godt kan lide at give personlige genbrugsgaver og ynder at lave sine egne møbler med sin far, er det nu veninden Maja Swiercz, der er eksemplet på én, der går all-in.

Hun er eksempelvis vegetar.

»Ja, men jeg sidder bare og spiser kartofler og sovs juleaften. Det er okay. Ellers må jeg jo selv lave noget andet til mig selv, sådan er det,« siger Maja Swiercz.

Hun går desuden udelukkende i tøj fra genbrugsbutikker eller den populære digitale genbrugscentral Vinted.

Også på gavefronten er hun ganske progressiv:

»Jeg ønsker mig ikke rigtig noget. Jeg giver også kun genbrugsgaver, eller noget, jeg laver selv. Ting af ler eller en digtsamling med mine egne digte.«