Fortsæt til indhold

Sparede en million kroner sammen: Mathias Hedegaard Hansen har skabt en succesfuld bedrift

Mathias Hedegaard Hansen er lykkedes med at etablere sig med egen landbrugsbedrift – og gæster må gerne kigge indenfor.

Samfund
Anette Bonde

Mathias Hedegaard Hansen, 34 år, købte i 2015 sin første gård. Fire år senere købte han nabogården, og han har nu to gårde med 190 malkekøer og 158 hektar på Enegaarde i Balle.

Dem viser han gerne frem, fordi han gerne vil udbrede kendskabet til og glæden ved landbrug. Han lægger ikke skjul på, at han også er stolt af sit landbrug.

Mathias har været med i Djurslandgården under Djursland Landboforening i fem år. Det betyder, at han tre gange i løbet af sommeren giver rundvisninger, hvor gæsterne også kan følge malkning og fodring.

»Det plejer at være nogle hyggelige dage, der både giver noget den ene og den anden vej. Det er jo tit børnefamilier, hvor vi får nogle gode og sjove spørgsmål. Og det er skønt at se børnenes glæde over dyr og maskiner.«

Derudover har han en fast aftale med en børnehave fra Ebeltoft, der kommer på besøg en dag hvert år i august. Det er 60-80 børn, der på den måde kommer indenfor og ser et dansk landbrug. I år har også en børnehave fra Trustrup været på besøg med 10 børn.

En 7. klasses årgang fra Marienhoffskolen i Ryomgaard satte ekstra kulør på den dag, de var her.

»Det var sat’me sjovt med sådan nogle 13-14-årige. Der er noget skæg og ballade i sådan en flok. Men alle havde en god dag. Jeg havde egentlig troet, at der var gået for meget mobil i den, men de var godt med,« smiler Mathias.

Det gør som regel indtryk, når han kan give eksakte tal på sine dyr: en ko æder 55 kilo foder, en god ko giver 27 liter mælk i døgnet med 6,3 procent fedt, og den laver 20-25 tons gylle pr. år.

Han er generelt åben for besøg på gården, og der er da også jævnligt gæster fra lokalområdet, der slår vejen indenfor under deres aftentur. Som regel efter aftale med Mathias Hedegaard Hansen. Andre er også velkommen, men han vil gerne, at de aftaler først.

»Jeg er stolt af mit erhverv, og jeg vil gerne vise det frem. Mange uden for landbruget har en distance til landbruget, så det er vigtigt for mig, at alle går herfra med en god oplevelse, har fået svar på deres spørgsmål og kan se, at det måske ikke altid er, som medierne nogle gange fremstiller det.«

I 2020 byggede han kalve- og kviestalden om til malkekøer på dybstrøelse. Foto: Anette Bonde

»Man skal ville det«

Som bekendt er kravene for at etablere sig som landmænd høje, og det er de færreste, det lykkes for med så stor en bedrift.

»En arbejdsgiver sagde engang til mig, at man skal ville det og gøre det, fordi man ikke kan lade være,« fortæller Mathias.

Han havde sparet en lille million kroner sammen, inden han købte den første gård, der var tom for dyr. Sammen med venner og familie renoverede han bygningerne og startede en produktion op af fedekalve til slagt som 1-årige i Danish Crowns koncept Dansk Kalv. Samtidig tog han ud som landbrugsafløser.

Nabogården, som han købte i 2019, havde mælkeproduktion med Rød Dansk Malkerace. Året efter besluttede han at udskifte besætningen med de lidt mindre jersey-køer, så han kunne imødegå de krav, der kommer i 2034 om staldareal til malkekvæg. Gårdens malkerobotter var slidt op, så han byggede også en malkestald med malkegrav.

»Jeg kan godt li’ det simple. Når man har prøvet noget slidt mekanik, der ikke fungerer, så vælger jeg den simple løsning. Så ved man, hvad man har med at gøre, og kan planlægge sin dag.«

I 2020 lagde han driften sammen, det vil sige at han stoppede med fedekalve, flyttede alle kvier og kalve til den første gård, og lavede kalve- og kviestalden på nummer to-gård om til malkekøer på dybstrøelse. Dengang havde han 125 køer. I dag har han 190.

»Gennemsnittet er knap 300 køer, så det er næsten bare et lille husmandssted,« konstaterer han med et glimt i øjet.

Ud over de nævnte 158 hektar forpagter han 30, og så har han en græsningsaftale til kvierne om sommeren.

Dagen på Enegårdene starter klokken 5.30, hvor en malker og en blander foder og strør under dyrene. Derefter er der morgenmad, og resten af formiddagen går med mugning, flytning af dyr, dyrlægebesøg og andre praktiske ting. Efter frokost er der pause, og klokken 15.30 starter programmet igen med malkning, fodring og strøelse.

Geden Gunnar, der går frit rundt, er gårdens maskot. Foto: Anette Bonde

Flere ansatte

Mathias har flere ansatte. Det er Jens, som han købte nummer to gård af, og hvor Mathias Hedegaard Hansen arbejdede som skoledreng og senere som medhjælper. Desuden har han to faglærte landmænd ansat, Nicole og Rigmor, Johnny, der er i fleksjob, samt skoleelever og familie som løse medhjælpere. Endelig er der hans mor, der holder hus for ham.

Mathias vil gerne have unge mennesker med på vognen.

»Det er ikke så meget på grund af økonomi. Jeg synes, det giver en god diversitet på gården aldersmæssigt. Man lærer af hinanden, og det er sundt at snakke på tværs af generationer.«

Han følger godt med i verden omkring sig, og selvfølgelig også debatten om landbruget. Han er ked af de skarpe poler, der er opstået.

Holdet består af fra venstre de to faglærte landmænd Nicole og Rigmor, Mathias selv og Johnny, der er i fleksjob. Foto: Anette Bonde

»Meget af debatten om landbruget er farvet i både den ene og den anden retning. Det ville gavne, hvis man fra begge sider brugte fakta i stedet for at køre frem med forudbestemte holdninger. En god dialog kan løse mange ting,« mener han.

Han tilføjer, at selvfølgelig skal landbruget gøre de miljøtiltag, der skal til for at passe på rent drikkevand og ikke sviner i naturen.

»Men omvendt er vi jo med i EU og synes, at vi skal have de samme konkurrencevilkår som i resten af EU.«

Det er politisk besluttet, at kvæg skal have Bovaer i foderet for at nedsætte metanudledningen. Fra nogle landmænd lyder der meldinger om syge dyr og bekymring om, hvorvidt det stammer fra Bovaer. Det har Mathias Hedegaard Hansen ikke været ude for.

»Vi gør, hvad vi kan med de midler, der er for hånden nu. Og jeg har ikke kunnet se noget på dyrene.«

Mathias understreger, at miljø- og naturhensyn er et fælles anliggende, og man skal løfte i samlet flok, hvis man skal redde naturen.

»Både landbrug, virksomheder og private husholdninger.«