Er klar, når katastrofen rammer: En særlig slags præster mærker en stigende popularitet

En mor kunne høre sirenerne. En søn var lige cyklet af sted. Nu blev hun bekymret og løb efter ambulancen. Kort efter så hun, at det var sønnens cykel, der lå på jorden og hun gik i panik.

Hvis den øvrige familie i sådan en situation er langt væk, eller der er små børn i huset, man skal tage sig af, kan politiet kontakte beredskabspræsten. Det er særligt uddannede præster, der hurtigt kan rykke ud og er trænet til at være rolige, når katastrofen rammer.

Annette Vinter Hedensted er ledende beredskabspræst i Region Midtjylland og bor i Skæring. Hendes helt særlige opgave er, at hun altid skal tage telefonen og har overblikket. Dag og nat. Enten er det Akut Medicinsk Koordinering (AMK) eller politiet, der ringer.

Hun kontakter derefter en af de i alt syv beredskabspræster, som hun kan sende af sted øjeblikkeligt.

»Jeg taler med præsterne, inden de sendes af sted, og jeg taler med dem igen bagefter. Det kan være voldsomme situationer, de kommer ud i,« fortæller Annette Vinter Hedensted, der til daglig er hospitalspræst på regionshospitalet Gødstrup ved Herning.

Hun har selv været beredskabspræst i cirka fem år, inden hun for godt fire år siden blev ledende beredskabspræst.

»Det vigtigste er at være rolig og at være en støtte i de situationer, hvor hele verden bliver vendt op og ned,« forklarer Annette Vinter Hedensted.

Der kan være tale om lokale katastrofer, som hun kalder de tragiske begivenheder, hvor en person pludselig dør i en ulykke, et drab eller et selvmord. Men også større ulykker, der omfatter større grupper af mennesker, kan beredskabspræster sendes ud i.

»Vi har været sendt ud til eksempelvis togulykken på Storebæltsbroen, til Fields-skyderiet og til ulykken i Sønderjylland, da en gylletransport kolliderede med et tog for nylig. Vi sendte også præster til tsunami-ulykken i Thailand i 2004. Vi er en del af et psyko-socialt beredskab, der først og fremmest handler om at være der.«

Hun forklarer, at Folkekirken har den store fordel, at den ofte er ret tæt på, uanset hvor i landet ulykken rammer.

»Vi har jo sognene spredt ud over hele landet, og selv i de yderste sogne, der sidder der altid en præst, som kan komme hurtigt. Og vi kan, som præster, holde til at være der - i selv de sværeste situationer,« forklarer Annette Vinter Hedensted.

Det kan være, at præsterne står midt i en konfirmationsforberedelse, og derfor ringer Annette Vinter Hedensted også altid til præstens chef.

»Præsterne kan også blive nervøse over den voldsomme situation, de skal ud til. Og derfor er min opgave også at berolige dem og forsikre dem om, at det kan de godt klare. Det er måske den eneste gang i deres virke som præst, at de skal håndtere en sådan situation.«

En vis popularitet

Interessen for præsternes indsats er stigende, og for nogle måneder siden blev Annette Vinter Hedensted kontaktet af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, der blev oprettet i august 2024.

»Vi mærker en vis popularitet. Vi blev kaldt ind til ministeren til et møde, og nu skal alle menighedsråd reflektere over, hvordan vi kan yde omsorg, både praktisk og psykologisk, hvis det utænkelige skulle ske,« siger Annette Vinter Hedensted.

Og når du siger det utænkelige, så er det...?

»Ja, det er jo den helt store katastrofe. Om det er krig eller en form for angreb eller nedbrud af systemer, så hospitaler eksempelvis kun kan tage sig af patienter i livsfare. Det er sådan nogle situationer, vi skal forsøge at være på forkant med. Jeg tror helt naturligt, at kirken vil være et sted, man vil søge hen. Er der strømsvigt, så kan organisten stadig spille på klaveret i kirken, og det kan være det samlingspunkt, man har brug for i en krise,« siger præsten.

Hun fortæller, at den lokale kirke også blev åbnet i forbindelse med Kirkerup-sagen i 2023, da en 13-årig pige blev bortført syd for Slagelse. Ligesom kirken i Vejrum blev åbnet, da en tragedie ramte det lille samfund, da en mor dræbte sine to børn og tog livet af sig selv.

»Man har brug for at samles i sådan nogle situationer.«

Folkekirkens beredskabspræster går dog endnu længere tilbage. Det var efter Scandinavian Star-tragedien i 1990, at indsatsen formelt blev oprettet. Dengang mistede 159 mennesker livet, da der udbrød brand på færgen, der var på vej fra Oslo til Frederikshavn.

Præsten fra den lokale folkekirke i Frederikshavn begyndte instinktivt at hjælpe de forkomne og chokerede mennesker, der overlevede. Derefter blev beredskabspræsterne en organiseret del af Folkekirkens arbejde.

»Det er en måde, hvorpå Folkekirken kan gå uden for murene. Vi viser, at vi kan andet end at stå og prædike,« siger Annette Vinter Hedensted.

I 2025 ringede telefonen 13 gange, fortæller Annette Vinter Hedensted, hvilket er færre end de 25 opkald, hun tog imod i 2024. Til gengæld har beredskabspræsterne fået flere opgaver og skal nu også hjælpe med at undervise kommunalt ansatte i at håndtere krisesituationer.

»Det er ikke, fordi jeg tror, at dåbstallet nu begynder at stige. Men jeg tror, at de fleste gerne vil bruge det, som præsterne kan i sådan nogle situationer.«