Fortsæt til indhold

Nu får alle unge penge til tandlægen

Personer fra 22 til 25 år vil årligt få indsat cirka 600 kroner på deres tandkonto, står der i tandlægeaftale.

Samfund
/ritzau/

Der er indgået en politisk aftale, som betyder, at alle danskere over 21 år fremover får et fast årligt beløb på en såkaldt tandkonto, som eksempelvis kan bruges på et tandtjek.

Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Aftalen betyder også, at egenbetalingen for tandpleje fjernes for blandt andre kontanthjælpsmodtagere.

Konkret handler det om at få flere til tandlægen og forhindre, at voksne danskere får tandproblemer, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

»Selvom danskernes tandsundhed er forbedret markant de seneste år, så er der stadig for mange danskere, der ikke går regelmæssigt til tandlæge. Det er ærgerligt, for det kan betyde, at små tandproblemer vokser sig store.«

»Derfor indfører vi en ny tandkonto, så alle kan få et årligt tandeftersyn uden selv at skulle have penge op af lommen,« siger ministeren i pressemeddelelsen.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Tandkontoen ventes at være indført i slutningen af 2027.