Fortsæt til indhold

Halvandet år gammel mistede Jørn sin far i en koncentrationslejr. Han kæmper fortsat for oprejsning til faderen og hans kammerater

Jørn Madsen har i over 60 år beskæftiget sig med sin fars historie. Han kæmper for anerkendelse af sin fars og andre kommunisters ofre. Han ønsker en mindeplade i Folketinget.

Samfund

Jørn Madsen, 84, tidligere mangeårig lærer på Rosmus Skole og tidligere formand for SF’s afdeling i Ebeltoft, kæmper for at få Folketinget til at ære hans far og andre kommunister, der blev ofre for den grundlovsstridige kommunistlov, som blev vedtaget i Folketinget i 1941.

Det skal frem, at vi er nogle efterkommere, der mener, at historien aldrig skal glemmes

Fars dagbøger og fangenskab

Han var blot halvandet år, da hans far blev arresteret. Han husker ikke begivenheden, men har senere fået fat i sin fars dagbøger fra tiden i Vestre Fængsel og Horserød-lejren. Dagbogen befinder sig i dag på Horserød-museet sammen med nogle bakker, som Aninus Marinus Madsen producerede under sit fangenskab.

Jørn Madsen, der nu bor i Odense, men tidligere boede i Hyllested, har i over 60 år beskæftiget sig med sin fars historie. Hans far, Aninus Marinus Madsen, var kommunist og Spaniensfrivillig i kampen mod fascisterne under Den Spanske Borgerkrig. Han blev arresteret af dansk politi i 1942 og interneret i Horserød-lejren i Nordsjælland.

Efter den tyske overtagelse af lejren blev han deporteret til koncentrationslejren Stutthof i Polen, hvor han døde af sult, sygdom og afkræftelse i marts 1945.

Ønske om mindeplade i Folketinget

Aninus Marinus Madsen døde få måneder før 2. verdenskrigs afslutning i Kz-lejren Stutthof i Polen. Billedkilde: Frihedsmuseet/Leni Madsen 42M0000166

Jørn Madsen og andre efterkommere af de internerede kommunister ønsker en mindeplade i Folketinget, der skal oplyse om kommunistloven og de grusomme hændelser, der fulgte.

»Der er brug for, at offentligheden bliver bekendt med det eklatante grundlovsbrud, der skete med interneringen af kommunisterne. Der bliver talt alt for lidt om det, og mange ved ikke, hvad der skete. Det skal frem, at vi er nogle efterkommere, der mener, at historien aldrig skal glemmes,« udtalte Jørn Madsen til avisen Arbejderen 5. maj 2021.

I denne uge skal Folketingets præsidium tage stilling til efterkommernes ønske om en mindeplade. Enhedslisten støtter op om Jørn Madsen og de andre efterkommere.

»Folketinget havde ansvaret. Det er på tide, vi som institution tager det på os. Ikke mindst som en påmindelse om aldrig igen at ofre vores egne medborgere for at tilpasse os autoritære magter,« skrev Pelle Dragsted fra Enhedslisten forleden på sin Facebookprofil.

Kommunistlovens konsekvenser

Kommunistloven, der blev vedtaget 22. august 1941, forbød det lovlige parti Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og medførte internering på ubestemt tid af hundredvis af danske medborgere, herunder flere folkevalgte og folketingsmedlemmer.

Loven blev vedtaget med støtte fra et stort flertal i Folketinget og beseglede skæbnen for mange danske kommunister, der blev deporteret til Nazityskland og udsat for brutale forhold i koncentrationslejre.

Din Avis Syddjurs mødte Jørn Madsen tilbage i 2021 i hans daværende hjem i Hyllested, hvor han fortalte sin fars historie, og hvor han ikke lagde skjul på, at han håbede på en undskyldning fra statsminister Mette Frederiksen a la den, hun gav Godhavnsdrengene.

Fortsat kamp for undskyldning

Jørn Madsen gjorde ved samme lejlighed opmærksom på, at han aldrig som demokratisk socialist på nogen måde har været fortaler for de totalitære og betonkommunistiske regimer i Østeuropa, som blev et resultat af Anden Verdenskrig med Rusland som altdominerende magtspiller.

Det er hans far og andre unge kommunister, der kæmpede på den rigtige side for demokratiet, som har hans respekt, og som han mener har krav på en undskyldning.

Jørn Madsen har sammen med sin kone fulgt i faderens fodspor til både Spanien og Polen. De har været i Ebro i Spanien, hvor faren blev såret, og i Stutthoflejren i Polen.

På en rejse til Polen kom Jørn Madsen også til Nawitz, hvor han troede, at faderen var begravet i en fællesgrav over døde fra dødsmarchen. Senere fandt han ud af, at faderen var begravet i en fællesgrav i Rieben Rybno i Polen.

Horserød-Stutthof Foreningen har betydet meget for Jørn Madsen, fordi han her er sammen med andre efterkommere af kommunister, som døde i koncentrationslejre og/eller kæmpede for det, de troede på, som en del af modstandsbevægelsen. Det har givet ham mod til at fortsætte kampen for en undskyldning til faderen fra den danske stat.

Nu afventer han, hvad Folketingets præsidium beslutter.