Mindeord: Han ønskede til sidst kun at få fred - og det fik han efter et langt og aktivt liv

Svend Hougaard blev født 23. januar 1938 i Mesballe og gik bort 9. december 2025 i Ryomgård i en lejlighed tilknyttet Ringparken.

Som barn hjalp Svend til på gården derhjemme sammen med sine søskende, indtil han kom ud at tjene. Han arbejdede blandt andet på Skaføgård, hvor han som karl hjalp til i marken. Efter at have aftjent sin værnepligt vendte han tilbage til Mesballe, hvor han arbejdede som trædrejer på den lokale møbelfabrik. Senere kom han til Arke som arbejdsmand på et af de udekørende hold.

Skolen fangede ikke rigtig Svend Hougaards interesse, men et ophold på Specialarbejderskolen i Kolind ændrede på dette. Specielt regning, geometri og matematik fangede ham. Det hjalp ham senere i byggebranchen, hvor han med stor flair styrede selv store projekter som formand for støbesjak.

Travlt familieliv

Svend Hougaard havde et godt og travlt liv sammen med sin kone Elin. De boede først i Ryomgård, men købte senere det lille hvide hus under bakken i Mesballe. Sammen fik de sønnerne Jan og Ole, men oplevede også den store sorg at miste et hold tvillinger under fødslen.

I de unge år var Svend Hougaard kendt som en hård, elegant og kontant forsvarsspiller i Skjold Ryomgård. Senere hen i en moden alder var han også formand for bestyrelsen i SuperBrugsen Ryomgård.

Jagt og håndværk

I sin sparsomme fritid dyrkede Svend Hougaard sin interesse for jagt, en passion han holdt ved lige til det sidste. Han var medlem af Ryomgård og Omegns Jagtforening i 71 år, hvor han også var en aktiv del af bestyrelsen og hjalp til med at afvikle arrangementer. Jagt blev en stor del af hans liv, og han deltog i jagter både lokalt og i udlandet, hvor det sociale samvær efter jagterne var lige så vigtigt som selve jagten.

Da Flugtskydningscenteret i Pindstrup skulle etableres (1981/1982), var det Svend Hougaard, der stod for støbearbejdet. Han var også en af de mange hjælpere, som passede banen, når der var skydninger.

Svend Hougaard var en dygtig håndværker og hjalp gerne venner og familie med diverse belægnings- og tømmerarbejde. Han havde ofte Sigurd Laursen med som hjælper, og de blev kærligt kaldt Nick og Ole, efter karaktererne fra de gamle Morten Korch-film, med Svend som »formanden«.

Mistede kone og søn

I 2007 mistede Svend sin kone Elin, en sorg han aldrig rigtig kom over. Kort efter mistede han også sin yngste søn Ole, som boede og arbejdede i Spanien og døde ved en tragisk faldulykke.

Svend stoppede med at ryge i 2012, hvilket indirekte førte til en alvorlig hændelse, hvor han fik en blodprop i hjertet. Takket være hurtig indsats fra lægehuset i Ryomgård blev han genoplivet og kom sig forbavsende hurtigt.

Blodproppen kom som lyn fra en klar himmel.

Svend Hougaard hjalp til med noget flisearbejde på den gård, som havde været hans forældres. Den havde hans gode vennepar, Kjeld og Lene, købt, og Svend ville naturligvis gerne hjælpe.

Han fik det pludseligt dårligt og ringede til Kjeld for at få ham til at komme. Kjeld kom og ville køre Svend til lægen, men han ville bare lige hjem at ligge lidt, så skulle det nok gå. Kjeld insisterede på, at han skulle til lægen, og sådan blev det. Kjeld ventede ude i bilen og kunne godt se, at der blev noget aktivitet i venteværelset.

En ambulance ankom, og redderne kom ud med Svend, som skulle til Skejby omgående. Han havde fået en blodprop i hjertet, da han sad i venteværelset. Heldigvis havde lægehuset en hjertestarter, så de fik ham genoplivet. Kjeld fortæller, at han var glad for, at tæppet ikke var trukket op over hovedet, for så var han da ikke død. Svend Hougaard kom forbavsende hurtigt over det, og en uge efter gik han rundt i Mesballe igen.

Sidste år

For to år siden faldt Svend uheldigt i sit køkken og brækkede lårbenet. På sygehuset konstaterede lægerne, at hans organer ikke havde det godt, og de gav ham kun en måned tilbage. Men Svend ville det anderledes og blev installeret i en lejlighed ved Ringparken, hvor han klarede sig med krykker og fik hjælp til indkøb og transport til læge og sygehus.

Den sidste måned var hård for Svend, og hans helbred blev dårligere.

Han udtrykte, at han ikke kunne mere og ønskede fred. Svend blev erklæret terminal, og hans ven Benny Daugaard Laursen hentede medicin til ham.

Han registrerede, at jeg var der – han spurgte: »Er det dig Benny?«

Jeg sad hos ham lidt tid, hvor han næsten ikke var vågen.

Jeg tog hans hånd og sagde: »Jeg går nu, vi ses i morgen«. På vej ud hører jeg ham sige noget og går tilbage. Han gentager: »Skylder jeg noget?«

Jeg svarer: »Ja, men det ordner jeg med Jan.«

Svend Hougaard blev forleden bisat fra Skarresø Kirke.

Æret være hans minde.

Mindeord er skrevet med Benny Daugaard Laursen som kilde.