CO₂-udledning mere end halveret - rykker tættere på klimamål

Skanderborg Kommune har færdiggjort sit nye klima-, energi- og CO₂-regnskab. Regnskabet viser, at de samlede CO₂-udledninger i kommunen er reduceret med 53 pct. siden 1990. I 2023 udledte Skanderborg Kommune i alt 311.002 ton CO₂, oplyser kommunen i en pressemeddelelse

CO₂-regnskabet er et vigtigt redskab i arbejdet med at nå kommunens klimamål og sikre, at Skanderborg Kommune lever op til den nationale målsætning om en 70 pct. reduktion i 2030.

»En reduktion på 53 procent siden 1990 viser, at den grønne omstilling i Skanderborg ikke bare er ord, men handling. Vi er kommet langt, og det nye klimaregnskab bekræfter, at vores fælles indsats gør en reel forskel. Men det viser samtidig, at det kræver en fælles og fokuseret indsats, hvis vi skal nå målet,« konstaterer borgmester Frands Fischer (S).

Transport er største skurk

Ifølge klimaregnskabet står transport for knap halvdelen af den samlede CO₂-udledning i Skanderborg Kommune. Energiområdet bidrager med 32 pct., mens landbruget står for 16 pct.

Transportudledningerne domineres af vejtrafik, som tegner sig for 95 pct. af transportens samlede udledninger. Antallet af biler er steget markant gennem årene – alene i Skanderborg Kommune med over 10.000 flere personbiler på vejene siden 2007.

De fleste af bilerne er dog mere energieffektive, og derfor er CO₂-udledningen fra vejtransport kun steget svagt siden 1990. Andelen af elbiler er steget fra 1,3 pct. til 15,1 pct. fra 2021 til 2025 - mere end en tidobling på bare fire år.

»Regnskabet her er fra 2023, og viser således udledningerne det år, klimapolitikken og planen blev vedtaget. Effekten af klimaindsatsen i Skanderborg ses altså med halvandet års forsinkelse. Det bliver superspændende at se, hvor meget de seneste to års indsatser har gjort for vores klima og ikke mindst, hvad den stigende mængde elbiler betyder,« siger Claus Leick, formand for Klima-, Miljø- og Planudvalget.

Markant fald i energisektoren

Det største fald i CO₂-udledninger er sket i energisektoren, hvor udledningerne er reduceret med godt 75 pct. siden 1990. Det skyldes især omstillingen væk fra kul, olie og gas.

Energiforbruget har de seneste år været relativt stabilt trods vækst i kommunen. Energieffektiviseringer i både eksisterende bygninger og nybyggeri har spillet en væsentlig rolle, og der vurderes fortsat at være et stort potentiale på området.

I dag dækkes 52 pct. af energiforbruget inklusiv transport fortsat af fossile brændsler, mens fast biomasse udgør 20 pct. Sol og vind dækker samlet blot 3 pct. af energiforbruget, og elproduktionen fra solceller og vindmøller svarer til knap 13 pct. af kommunens samlede elforbrug.

»Det går den rigtige vej på klimaområdet, men hvis målet for hele Skanderborg Kommune skal nås, kræver det en fælles indsats. Der er store potentialer for klimaet at hente både i vedvarende energianlæg og med den grønne trepart. Uanset hvilke tiltag vi vil gøre for klimaet, kræver det både tid, fokuseret indsats og ikke mindst velvillighed fra både borgere og erhvervslivet, for at vi i fællesskab kan hjælpe den grønne omstilling bedst på vej,« understreger Frands Fischer.

Han anerkender, at kommunens ambitioner om i 2030 at producere grøn el svarende til kommunens samlede elforbrug inden for kommunegrænsen, er udfordret.

»Selv om det er en svær opgave, så vil vi i byrådet gerne feje for egen dør ved selv at producere til vores forbrug, så vi ikke belaster andre kommuner. Opgaven kan blive nemmere, hvis vi forbruger mindre – det kræver også en fælles indsats.«

Borgmesteren tilføjer, at han og resten af byrådet er meget taknemmelige for det store arbejde, borgere i dialoggrupper til VE-anlæg har lagt i projekterne.

»Det nye byråd vil se på, hvordan vi fremover skal drive VE-projekterne,« tilføjer han.

Faldende udledninger fra landbruget

På landbrugsområdet er der de senere år sket et fald i CO₂-udledningerne. Over halvdelen af udledningerne stammer fra et fald i husdyrproduktion, mens dyrkning af jorden og lavbundsjorde også bidrager væsentligt.

Skovrejsning i kommunen bidrager samtidig til et årligt CO₂-optag på omkring 30.000 ton, som indgår i regnskabet og reducerer den samlede opgjorte udledning fra landbruget.

Klimaregnskabet er det første, der er udarbejdet efter en ny, fælles national metode for klimaregnskaber i kommunerne. Metoden er udviklet i samarbejde mellem KL og staten og skal sikre større ensartethed og sammenlignelighed på tværs af landets kommuner.

Overgangen til den nye klimaregnskabsmetode betyder enkelte forskelle i forhold til tidligere opgørelser, blandt andet fordi transport nu opgøres ud fra antal kørte kilometer. Det vurderes dog ikke, at det nye regnskab ændrer behovet for kommunens klimatiltag.

Klimaplanen adresserer fortsat de væsentligste udledningsområder inden for energi, transport og landbrug, og byrådets klimamålsætning vurderes fortsat at være inden for rækkevidde.