En dag i oktober vågnede 10-årige William ikke: Mor skal selv betale for at få sin døde søn hjem
Mia Møller forstår ikke, at ”systemet” er sådan indrettet, at folk i sorg selv skal betale for at få et dødt familiemedlem kørt fra et sted i landet til et andet.
Mia Møller har gennemlevet enhver forældres værste mareridt den seneste tid.
En nat i oktober sov hendes 10-årige søn, William, stille ind, og ingen ved endnu, hvorfor det skete.
Siden har Mia Møller haft sit livs krise, og samtidig har hun skullet kæmpe med logistik og uforudsete udgifter, som hun ikke synes hører hjemme i en velfærdsstat som Danmark.
For hvem skal betale for, at en bedemand hentede William fra Rigshospitalet i København og kørte ham hjem til Østjylland?
»Vi kan komme gratis på sygehus og gratis til læge, men lige så snart man ikke trækker vejret mere, er det som om, alt lukker i,« siger Mia Møller til TV 2 Østjylland.
Regningen fra bedemanden lyder på cirka 8.000 kroner.
Dagen, William ikke vågnede
En søndag i oktober kørte Mia Møller, hendes kæreste, hendes datter og hendes søn fra deres hjem i Randers til Hundested på Sjælland, hvor hendes svigerfamilie bor.
Familien ankom sent, og da de havde spist aftensmad, puttede hun børnene. Præcis som alle andre dage.
Næste morgen stod hun op, og hendes svigerfar fortalte hende, at William stadig sov.
»Jeg tænker med det samme, at der er noget, der er underligt,« siger Mia Møller.
Hun ved, at William altid er morgenfrisk, og at han plejer at vågne af sig selv omkring klokken 06.
Mia Møller skyndte sig ind på værelset, hvor William havde sovet på en luftmadras, og hun lagde sig ved siden af ham.
Hun nussede roligt William, mens hun sagde, at det var tid til at stå op. Men William var helt kold, forklarer hun.
»Jeg tror, at jeg skriger.«
Kæresten og svigerfaren kom ind på værelset, hvor de begyndte at give den 10-årige dreng hjertemassage, men intet hjalp.
Kort efter ankom ambulancen, og redderne overtog livredningen.
»Jeg bliver ved med at sige, at de skal fortsætte,« fortæller Mia Møller, men en time senere bliver 10-årige William erklæret død.
William bliver kørt til Nordsjællands Hospital, og her bruger Mia Møller hele dagen ved hans side, hvor hun blandt andet synger for ham.
Hen mod aftenen får familien at vide, at William skal obduceres, og det takker de ja til.
»Vi har jo ingen svar, og vi ved ikke, hvad der er sket,« lyder det fra Mia Møller.
Personalet forklarer, at William skal til Rigshospitalet, men det er hun meget imod. Hun vil hellere have ham transporteret til Aarhus, så hele familien kan være tæt på ham.
Men det bliver afslået, og William obduceres på Rigshospitalet.
Omkring en uge senere bliver William transporteret hjem til Randers af en bedemand, som familien har kontaktet, hvilket som nævnt koster omkring 8.000 kroner.
»Vi har jo ikke så mange muligheder. Vi vil bare gerne have William hjem hurtigst muligt,« siger Mia Møller.
Hun finder senere ud af, at man kan få dækket transportomkostningerne, hvis man søger om refusion hos Præhospitalet i Region Midtjylland, så det gør hun.
Men det bliver afvist.
Det er her, Mia Møllers retfærdighedssans bliver vækket.
Hun forstår ikke, hvorfor hun ikke kan få pengene for transporten refunderet – især fordi, at hun selv har forsøgt at få William sendt til Aarhus, forklarer hun.
»Det er egentlig ikke beløbet – selvfølgelig er det rigtigt mange penge – men det er princippet i det,« siger hun.
Men regionen kan juridisk set ikke refundere pengene, fremgår det af et svar, som Region Midtjylland har sendt til Mia Møller.
Faste regler
I et skriftligt svar til TV 2 Østjylland skriver Præhospitalet i Region Midtjylland, at »reglerne for hjemtransport af afdøde desværre er meget komplicerede«.
»Vores opgave er at administrere efter den bekendtgørelse, der er vedtaget for området. Det vil sige, at der er helt faste regler for, hvornår regionerne må yde refusion, og det giver bekendtgørelsen ikke mulighed for her. For en god ordens skyld har vi dog også sendt en klagevejledning med, så familien kan klage til Styrelsen for patientklager, hvis de ønsker en ekstra vurdering. Det er først i forbindelse med, at familien ønsker at søge om at få refunderet udgifterne, vi bliver involveret i sagen. Derfor har vi ikke mulighed for at udtale os om, hvordan familien blev informeret om udgifterne.«
Præhospitalet skriver desuden, at de »har stor forståelse for, at det er hårdt at modtage et afslag på refusion i en meget svær tid. Vi er dog forpligtede til at følge de regler, der er på området«.
Ikke desto mindre mener Mia Møller ikke, at det er retfærdigt, at hun selv skal betale for at få transporteret sin søn hjem, når hun står midt i sorgen og chokket.
»Vi har så mange goder her i landet, men når sådan noget her sker, er det som om, alle pengekasser lukker i,« siger hun.
Kan man forvente, at det er regionen, der skal betale sådan en udgift?
»Havde William været levende og haft brug for akut hjælp, så var der ingenting, der havde kostet penge,« svarer Mia Møller.
»Men da William bliver erklæret død hos mine svigerforældre, står vi pludselig med en kæmpe regning, fordi det ikke er sket i vores landsdel.«
William Elias Langhoff Møller blev begravet fra Kristrup Kapel torsdag 23. oktober.
Efter Williams død blev han æret ved en mindehøjtidelighed i sin fodboldklub.