Michelinstjerner og millionoverskud: Godt år for Wassim og Frederikshøj
Årets resultat er steget med over en tredjedel.
Frederikshøj ApS, firmaet bag Michelinrestauranten Frederikshøj, kan i seneste regnskab fremvise en noget grønnere bundlinje end foregående år. Der heller ikke var dårligt.
Faktisk er der fremgang at spore gennem det meste af rapporten.
Bruttofortjenesten var i regnskabsåret 2023/2024 på 10,4 millioner kroner. Den er i 2024/2025 steget til 12,1 millioner kroner.
Firmaets aktiver er steget fra 13,4 millioner kroner til 16,2 millioner kroner. I samme periode er egenkapitalen steget med 4 millioner og ender i seneste regnskabsår på 11,4 millioner kroner.
Omkring ansatte står der, at der er 12 årsværk i firmaet. Lønninger og gager til personalet beløber sig til cirka 6 millioner.
Frederikshøj ApS løfter årets resultat efter skat fra 2,94 mllioner kroner til 4,02 mllioner kroner, hvilket svarer til en stigning på knap 37 procent.
Wassim Hallal, der i november modtog »Kokkenes Kok«-prisen, sidder i ejerkredsen af Frederikshøj ApS.
Restaurant Frederikshøj har to Michelin-stjerner.